Vi er nu gledet ind i trinitatistiden – den festløse halvdel af kirkeåret, hvor første halvdel er præget af fest, farve og fridage, så er sidste halvdel en tid uden så meget som en fridag. Hvor første halvdel af kirkeåret er præget af flere forskellige liturgiske farver, så er det den grønne farve, der præger resten af året… vækstfarven
Trinitatistiden er virkelig kristendommen i arbejdstøjet… også med de tekster vi har for os – kristendommen i arbejdstøjet, for hvor julen handler om Guds gave til os, og påsken om Jesu offer for os og pinsen handler om Helligåndens gerning i os og for os, jamen så handler trinitatistiden om hvad alt det her betyder for os i vores hverdagsliv. Vi tager nogle af de tekster frem fra Bibelen, der viser at kristendommen stiller krav til vores liv her og nu…. radikale krav. Og for at vise, at der ikke bliver taget på os med fløjlshandsker, så går vi direkte til et vigtigt emne allerede første søndag i trinitatistiden: Vores forhold til pengene – vores forhold til det vi kan eje.
Pengene og os
Det er virkelig noget centralt, Jesus omtaler her og det er ikke noget nyt fænomen – sådan har det været lige siden at der var noget, der hed dit og mit. Så vil jeg have det du har – så selv de ti bud var nødt til at regulere det med budene om ”du må ikke begære”. Jesus vidste, at det var centralt for menneskelivet og at det er en af de værste ting vi mennesker slås med, så hele 15% af de ord, Jesus har sagt handler om penge og om vores forhold til vores ejendele. 15%!!
Den historiske situation, som giver Jesus anledning til at fortælle om penge er en hverdagssituation – en familie, der skal dele arven mellem sig.
Der er desværre ikke noget, der er mere hårdt for en familie end at skulle dele arven mellem sig. Familier er blevet rykket fra hinanden og gamle sår fra barndommen, der for længst burde være lægt og forsvundet springer op over selv den mindste genstand, der skal deles. En familie kan blive sprængt bare på spørgsmålet om hvem, der skal have en bestemt kaffekop eller den skårede juleplatter fra 1973. En advokat blev spurgt om en bestemt person var et godt menneske og svarede – det aner jeg ikke… jeg har aldrig arvet med ham. Mange har af bitter erfaring erfaret, at ”du kender ikke din familie før du har arvet med dem”.
Her går det åbenbart også galt, for en mand kommer hen til Jesus og beder ham om at mægle i mellem ham og hans bror. Vis ham, at han tager fejl af loven – og vis ham, at han skal give det tilbage til mig, der tilkommer mig. Der står ikke noget om at manden tager fejl og at manden vil have noget, der ikke tilkommer ham – han vil bare have hvad der er hans…. sådan er det vel også i dag. Trods alt er der nok ikke mange, der vil sige, at de bevidst går efter noget, der ikke er deres – vi er i hvert fald flere, der bare går efter det, der tilkommer os… det, der er vores ret at have.
Men manden kommer til Jesus – det er altid godt at komme til Jesus, men denne mand har dårlige hensigter… han er ikke kommet for at omvende sig, han er ikke kommet i fortvivlelse…Nej, han er tværtimod kommet til Jesus for at få grønt lys af ham til at fortsætte et behageligt liv – ja, faktisk endnu mere behageligt…. Men Jesus er godt nok livets brød, men han kan ikke mætte vort begær efter at eje, for desværre er rigdom som saltvand. Jo, mere man drikker desto tørstigere, jo mere man år desto mere vil man have. Den gamle mangemillionær Rockefeller blev spurgt af en journalist ”Hvor mange penge skal der til for at tilfredsstille et menneske?”. ”Altid lidt mere” svarede den gamle mangemillionær. ”Altid lidt mere”.
Jesus afviser da også manden ”Hvem har sat mig til at dømme eller skifte mellem jer?”. Jeg er kommet her for at fortælle jer om Guds rige og jeg er ikke sat til at være dommer i jeres juridiske mellemværende. Jesus vil ikke lade sit fokus forstyrre af noget så inderligt ligegyldigt som finanserne. Jesus er ikke kommet for at mætte vores finansielle sult, men vores åndelig sult. Han er ikke kommet for at give os et liv i sus og dus, men han er kommet for at give os det evige liv. ”Vær på vagt overfor al griskhed, for et menneskes liv afhænger ikke af, hvad det ejer, selv om det har overflod”.
Vær på vagt overfor griskhed
Det er også en advarsel til os. Vær på vagt over for al slags griskhed – for det får os til at glemme det egentlige. Når Paulus i dagens tekst fra alteret er i gang med at vejlede den unge præst Timotheus, så siger han
”Har vi føde og klæder skal vi lade os nøje med det. Men, de, der vil være rige, falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbeligheder og skadelige tilbøjeligheder, som styrter mennesker i undergang og fortabelse”.
De, der vil være rige – de, der bare vil have, hvad der tilkommer dem, jamen de falder i fristelse og baghold og henfalder til utallige tåbeligheder og skadelige tilbøjeligheder. De går glip af livet – får ødelagt livet, så de bliver blind ikke bare overfor de store ting i livet – men det største i vores liv.
Ligesom manden, der kom hen for at få Jesus til at dele arven mellem ham og hans bror. Her står manden foran Guds søn –
– ham, der har magt til at tilgive ham hans synder
– og kærlighed nok til at dele hele Guds rige med ham –
– Jesus har myndighed til at give ham fred med den almægtige Gud.
Og hvad spørger han så om ”Mester, sig til min bror, at han skal skifte arven med mig”. Man må bare sige, at rigdommen har forblindet ham, han står foran Guds søn og taler om penge. Så derfor er advarslen altså reel nok: ”Vær på vagt overfor al griskhed”
Er du grisk?
Hvor længe siden er det, at du har stillet dig selv spørgsmålet: Er jeg grisk? Er jeg bundet til mine penge og mine ejendele. Hvornår er det sidste gang, at du har konfronteret dig selv med det spørgsmål, at det her faktisk er noget du skal frygte?
Det kan godt være, at vi mener, at det her med griskhed og pengebegær er et overstået kapitel for os, at det er vi vokset fra. Jeg er ikke grådig – nej se Karl eller Kim – så kan vi tale om grådighed.
Men lad os prøve stoppe op og stille os selv det spørgsmål: Hvor tit tænker vi på vores ejendele? Vi vil vel sige, at vi ikke bekymre os om penge og ting, men hvor tit drejer vores tanker sig om det? Hvor meget tid bruger vi på penge og det, vi kan eje? Det er et uhyggeligt spørgsmål synes jeg, for sådan er det i hvert fald for mig – at jeg da vil sige… nej, jeg bekymre mig ikke om den slags ting… men hvor bruger jeg egentlig mange tanker på det. Og hvor bruger jeg egentlig meget tid på det. Og jo mere jeg får skrabet til mig oppe i præstegården desto mere skal der forsikres. Og ja, det kunne være hyggeligt med en Morris Minor… bare sådan som sommerbil. Og det kunne også være hyggeligt med en lille bænk i haven. Og en Weber-kuglegrill – wau! Og når vi nu køber havemøbler til vores nye terrasse – så skal de vedligeholdes og vi skal også have et sted at opmagasinere dem om vinteren….
Er det bare mig, der synes at have hørt den slags en gang før i dag… nemlig i Jesu lignelse, når den rige mand er gået i selvsving over sin ejendom: ”Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst…. nu ved jeg det jeg vil rive mine lade ned og bygge dem større.. og så vil jeg leve af min rigdom og have det godt”.
Det tager tid at tjene penge – det tager tid og opmærksomhed at bruge penge, og pludselig står Gud foran os og siger ”stop – i nat kræves dit liv af dig”.
Guds inkasso-firma
Det er lige som et inkasso-firma, der møder op og gør krav på at få det tilbage, som vi skylder. I nat kræves dit liv af dig – det lyder næsten som om, at Gud har lånt os vores liv og nu kommer og kræver det tilbage.
Har du nogensinde tænkt på at dit liv er et lån fra Gud?
– Det liv, du lever – er det i virkeligheden dit?
– Hvor har du dit liv fra?
– Hvem gav dig dit liv?
– Den luft, som jeg hiver ind i mine lunger netop nu – er det min?
– Tror vi virkelig, at det er vores?
– Tror vi virkelig, at vores liv er vores liv? ”Jeg kan tage det til mig, hvornår det skal være” – siger Gud.
Dit liv og mit liv er kun givet os til låns – og når inkassofirmaet kommer, så vil jeg simpelthen ikke være som den rige mand, der havde ødslet sit liv bort på uvæsentlige ting. Mit liv er ikke mit liv – men det er hans og jeg vil leve det for ham. Jeg vil ikke ødsle livet bort bare på ting – jeg vil leve det sammen med venner, familie, min kone Judith… min frelser og min Gud.
Gud vil heller ikke have, at vi skal ødelægge vores liv og egentlig gå glip af vores liv fordi vi bruger vores tid på ting, der i virkeligheden er små. Det er ufatteligt hvor meget glæde, der kommer, når vi lever med Jesus og tjener ham ved at bruge de evner og de gaver, som han har givet os. Hvis vi bruger vores tid på ham i stedet for at bruge vores tid på penge og ejendele, jamen så er vi rige hos Gud.
Og det er det sidste spørgsmål, jeg vil rejse i dag: Er du rig hos Gud? De tre nøgleord til søndagens tekst: Rig hos Gud. For det er ikke sådan, at at hey – du tjener så og så meget, så er der synd i dit liv! Eller du – du har en stor bil eller så stort et sommerhus, så har du vist selv fyret op under dig selv i helvedet!
Der er nogle af os, der tjener mange penge eller har mange penge – og det er storartet og vidunderligt… men det er holdningen overfor alt det vi ejer, der er i fokus i dag.
Følg pengene – find din skat
Samler vi os skatte, som vi bruger på os selv, eller kan de tre ord beskrive os? Kan vi sige – jeg er rig hos Gud? Det handler ikke om at nu skal jeg give 10% af min indkomst for ellers står det slemt til med min sjæl… nej, det handler om at være mere optaget af Guds rige end af noget som helst andet. Og det betyder også at give – jeg kan huske, da jeg var begyndt at komme sammen med Judith, så købte jeg en masse blomster og… ja, jeg solgte endda mine to eneste aktier, for at købe en morgengave til hende til vores bryllup. Det var lige meget med pengene – hun skulle bare have det bedste.
Vi skal være så forelskede i Gud, at vi har et sindelag overfor ham, der bare giver og giver og giver. Så at også det vi selv beholder bliver brugt i tjeneste for ham. Vi skal være rige hos Gud – vi skal tænke: Hvad tjener Guds rige – mere end hvad der tjener vores økonomi bedst. Vi skal simpelthen sigte efter at være rig hos Gud – for det er den eneste rigdom, der aldrig bliver devalueret. Tværtimod…
tænk at få lov til at se kongen i hans pragt
tilbede ham i hans tempelhal,
hans nåde og hans mangt
I et krystalklart hav af lys
forsvinder tidens nat og gys
forvandlet bliver hver gåde her
til lovsangsjubel der.
Gode Gud og himmelske far
Tak at vi kan være rige hos dig – at vi kan have en skat hos dig, som ikke forsvinder eller ødelægges, for den bygger på Jesu fuldbragte værk.
Herre – tak også for al den rigdom, som vi omgiver os med til daglig. Tak for mad, tøj, husly, venner – og tak for din kirke, som du har kaldet os til at blive en del af. Vi takker dig, at du i dag har taget imod lille Emily.
Vi beder dig for vores egen menighed her i Horne – vi takker dig for alt godt, som du har givet os gennem vores kirkeværge, Jørgen Gaardbo og beder dig om du vil trøste Alice og hans familie og vise dem, at du er dem nær.
