Lyt til prædikenen:
Læs prædikenen her:
Jeg er ved at forberede det, der nok bliver det mest fantastiske bryllup, jeg får lov til at medvirke i som præst. Vielsen skal foregå i et lille rum, besøgsrummet i arresthuset. Ikke lige det mest romantiske sted. Hvad der gjorde brudgommen mest ked af det var, at han ikke kunne købe en ring til sin elskede. Det betød meget for ham at kunne give kæresten en ring – og så også at kæresten kunne give ham en ring på. For han elskede hende så meget – hun var så smuk, hun var så god, hun var så fuld af omsorg, hun var så klog… så han fattede faktisk ikke at hun elskede HAM. Og at hun ville blive ved med at have ham, også efter hvad han var blevet anklaget for. Han fattede ikke, at hun ville forpligte sig over for ham. At hun ville sige ja til HAM. At hun ville vente på HAM og være klar til at tage imod HAM, når han igen kom ud af fængslet… HAM!
Jeg kan ikke lade være med at se det bryllup som den mest perfekte illustration af den her bog (Bibelen). Bibelen siger, at Gud ser på os som hans brud. Og lige som fangen så på sig selv og bare ikke kunne forstå at hun ville have ham, sådan kan vi se ned ad og selv og vores liv: ”Gud, du kan se hvordan jeg er, hvordan jeg har ødelagt mit liv, hvordan jeg igen og igen går mine egne veje” – men Bibelen siger alligevel til mig: ”Jeg vil dig, jeg elsker dig så meget, som en brudgom elsker sin brud”. Jeg læser, at i han øjne er jeg smuk.
Bibelen – en romantisk kærlighedshistorie
Bibelen her er ikke religion. Bibelen er den mest romantiske kærlighedshistorie, man kan forestille sig. For den handler om en skaber, der er fyldt så meget fa kærlighed, at han peger på dig og siger: Jeg vil have dig. Jeg vil sætte en ring på din finger. Jeg vil tage dig som min brud.
Bibelen handler ikke om en masse ”du må ikke” – ”du skal det her” – faktisk er det største bud i loven: Elsk mig. ”Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind” (Matt 22,37). Alt hvad du er skal pege på mig i kærlighed – lige som alt i mig peger på dig og omfavner dig i kærlighed.
Og hvad har alt de så med Jesu fristelse i ørkenen at gøre? En fristelse er en fristelse til at vende den Gud ryggen. Der er ikke nogen grund til at sætte noget eksempel på fristelser, for du ved allerbedst selv hvad du er fristet af. Så sæt din fristelse ind i stedet for – så sætter jeg min ind.
En definition af fristelse er: En fristelse er lokkemad til at handle i strid med Guds vilje. En fristelse er at vende denne grænseløse kærlighed ryggen, denne store og mægtige Gud – vende ham ryggen og så sige: ”Jeg ønsker noget andet. Jeg vil det her. Jeg vil noget andet end Gud og hans tanker for mig”.
Det er fristelse – det er at jeg vil noget andet. Det kan godt være, at der er nogen, der frister os – men grunden til at vi bliver fristet er at vi faktisk dybest set gerne vil det. Og det ser så fristende ud – det ser ud til at det faktisk er mere attraktivt end Gud… Vi hørte fra beretningen om syndefaldet syndens tre trin: ”Kvinden så, at træet var godt at spise af og tiltrækkende at se på… og hun tog af frugten og spiste”. De tre trin: 1) Se 2) Fristelse 3) Gerning.
Og det kan godt være, at du elsker Gud og ønsker at følge hans bud og hans ord, men det kan nogen gange virke så uvirkeligt og fristelsen derimod virker så virkelig. Fristelsen, der trækker i dig i retningen af noget, som Gud forbyder. Vi ønsker ikke at gå væk fra Gud – og så sker det alligevel. Vi gør som Eva rækker ud og spiser. Og når vi har spist, så kommer fristelsens fjerde trin: Fortrydelse. Det eneste vi har i munden er en flov smag. Jeg gjorde det igen!
For der er ingen i verdens historie, der har byttet Guds vilje ud med en synd, som i sidste ende er taknemmelig for det bytte. Man troede det skulle være så godt, det var det også i starten, men så skulle der mere og mere til… ”hvis jeg bare gør sådan og sådan, så vil jeg ende med endnu større nydelse og glæde”… og en dag var det bare som at have ingenting i munden… ”har jeg byttet Gud ud med det her?”
Fravælg ikke den levende kilde
I denne uge fandt jeg en fantastisk beretning fra profeten Jeremias´ Bog i Det gamle Testamente. Gud ser tilbage på Israels historie: ”Jeg husker din trofasthed, da du var ung, din kærlighed, da du stod brud” (Jer 2,2). Hvordan Gud beskyttede Israel som en mand beskytter sin hustru, men Israel vender Gud ryggen. De skifter den levende Gud ud med tomme afguder. Gud siger: ”Det gør hedningefolkene ikke engang – og deres guder er endda bare tomme guder… men alligevel er hedningefolkene mere trofast overfor deres guder”. Om Israel siger Gud: ”De har forladt mig, en kilde med levende vand, og de har udhugget cisterner, Cisterner, der slår revner og ikke kan holde vand” (Jer 2, 13).
Jeg synes det er et så fantastisk billede på hvad fristelser og synd er – det er at vende sig fra Gud og vælge noget, der i virkeligheden ikke er noget. Det er som at vende sig fra en kilde med det allerbedste vand, der sprudler op af jorden – og så gå hen og selv grave et hul i jorden og så fylde det med stillestående vand… og det viser sig, at cisternerne ikke engang kan holde vand. Vandet ryger ud igennem sprækkerne og forsvinder – og så står du tilbage med ingenting. Du lod dig friste af synden og du står tilbage med det her? Du valgte Gud fra og du fik… ingen ting. Du byttede det levende vand ud med en tom cisterne. At falde for en fristelse er at bytte alting ud med ingenting.
Der er to ting i vejen med synden. Der er for det første selve handlingen, selve gerningen, selve det forbudte. Og så er der det, som jeg tror virkelig knuser Guds hjerte – og det er det, at vi vælger synden frem for ham. Igennem hele Bibelen er der et himmelsk suk – ikke over alt den synd og al det dårlige, vi læser om i Bibelen… men at mennesket vælger det frem for at vælge Gud.
Det er hvad fristelser er: Det er ting, der drager os, lokker os væk fra Gud. Det er det ting, som vi vælger i stedt for en kærlige ægtefælle – og så vandrer vi væk fra ham. Det handler ikke bare om fristelser – det handler om at vælge ham frem for fristelsen.
Bibelen siger: ”Far ikke vild” (Jakob 1,17) – lad jer ikke narre af ”syndens bedrag” (Hebr 3,13). Fristelsen lokker med fantastiske ting, med større nydelse, med større glæde, med større magt – men i sidste ende vil du stå med en tom revnet cisterne. ”Har jeg byttet Gud ud med det?!”.
Jesus blev fristet til at tage genvejen til succes. Genvejen til mad, genvejen til popularitet og genvejen til magt. Havde han valgt en af de genveje, så ville han også have stået med den tomme cisterne. ”Har jeg byttet min far ud med det?!”.
Hvordan vinde over fristelsen?
Jesus blev fristet, men han faldt ikke, han syndede ikke, han valgte at adlyde sin far. Og det er ikke fordi, han havde nogle overnaturlige evner eller åndelige våben, som vi ikke har til vores rådighed. Vi har de samme ting til rådighed, ja, faktisk står vi bedre rustet i fristelser end han gjorde, for vi har Jesus som eksempel og vejleder, Bibelen kalder Jesus ”troens banebryder og fuldender” (Hebr 12,2).
Du vil støde på fristelser HELE livet lige indtil du falder død om vil der være madding ude over det hele – om du så flyttede ud og levede i en ørken, selv dér er Djævelen… som du kan se i dagens tekst. Og han kommer til dig, når du er flad. Når dine egne forsvarsværker er sænket, så slår han til. Du kan ikke overvinde dem ved dine egne kræfter, du kan ikke løbe væk fra dem hele dit liv – nej, løb ikke væk fra dem – men konfronter dem. Hold fokus på hvad der er det bedste for dig. Det kan godt være, at synden er tillokkende og sød, men Gud er bedre. Gud er bedre. Himlen er bedre – og det er dér vi alle sammen gerne vil hen, ikke? Vil vi vælge det her og så løbe risikoen at vi rammer ved siden af målet. Det er vel egentlig en god definition på synd: At ramme ved siden af målet. Gud er bedre.
Løb ikke væk fra fristelserne, men løb hen til Jesus! Jesus blev fristet i dagens tekst – og svarede igen med et skriftsted fra Bibelen. Jesus sejrede ikke over fristelsen, fordi han var Guds søn, men fordi han havde Guds ord. Elskede Guds ord og kendte Gud ord.
For at leve i sejr over fristelser og synd, så må vi bygge en mur af sandhed omkring os. Vi må fylde vores sind med Bibelen, for så har vi slet ikke brug for det, fristelsen tilbyder os. Har vi drukket af kilden, er vores tørst læsket af det levende vand, så har vi ikke brug for det dovne vand fra cisternen. Fyldes vores sind med Bibelen, så begynder vi at tænke som Gud og begynder at svare på fristelsen som han ønsker. Hver gang vi med succes afværger en fristelsen med hans ord, så bliver vores tro styrket med sikkerhed og tillid på grund af Guds trofasthed. Vi møder aldrig fristelserne alene, for Gud lever i os og med os. Han vil give os styrken til at modstå fristelsen, når vi hænger fast på hans ord og bruger det til at kæmpe mod fristeren. Han vil skabe en udvej, så vi ikke behøver at vælge den forbudte vej.
Og ved I hvad: Han vil også være hos os, når vi falder, når vi vælger Gud fra, når vi vil vores egen vilje… og så vil han hjælpe os op igen og tage imod os.
Du syndede, du dummede dig – og det hele er din egen skyld. Du kludrede det hele til. Du har gjort ting, der krænker Gud og det er din egen skyld. Men på trods af det, så siger Gud: Selv om du er skyldig, så har jeg givet min egen søn til at dø på korset for at betale for din synd – så har vi to en ny start. Tror du på ham, så kan du blive fri, du kan blive ren. ”Jeg tager dig igen til mig som det du er, min elskede brud. Jeg sætter igen ringen på din finger – jeg elsker dig”.
Om lidt har vi altergang – der er det smukkeste billede på Guds kærlighed til os. Brødet er hans legeme – brudt for dig. Vinen er hans blod udgydt for dig. Tag imod det – og lad det rejse dig op fra dit fald.
Tag imod det og bliv levnede – tag imod det og få styrke til den kommende uge, der venter dig. Vi aner ikke hvad den kommende uge vil bringe, så spis og drik og vær klædt på til det, der møder dig. Der er to ting, der er sikkert i den kommende uge: 1) Du vil møde fristelser og 2) Du vil ikke møde dem alene.
