Lyt til prædikenen:

Læs prædiken
(Dette her er den korte version af prædikenen, der findes en længere mere udførlig version her)
Hvordan skal vi forstå denne lignelse?
Fortæller lignelsen, at hvis det er sådan,
at du lever et godt og rigt liv, så ender du i helvedet
– men hvis du lever livet i den dybeste fattigdom og armod, så kommer du i himmelen?

Det er vel det lignelsen siger – simpelt nok… er det ikke det lignelsen fortæller?

Var det sådan, så måtte I gerne få mit dankort samt kode… værsgo at brug løs.

MEN sådan er det ikke.

Der er ikke sådan en automatik.

Rigdom kan være en velsignelse, men det kan lige så godt være en forbandelse, fordi det får os til at tro, at vi kan klare os ved vores egen hjælp.
Penge har den store potentiale, at de kan ”afgudommeliggøre” Gud, detronisere ham.
Få ham ned fra tronen og sætter pengene derop i stedet, for så er det dem, vi først og fremmest sætter vores lid til.
– Og når pengene ikke slår til mere,
– når helbredet ikke slår til mere,
– når vi er magtesløse
– eller hvad det eller er vi sætter vores lid til, når det er væk, så begynder vi at spørger efter Gud. Så er det måske … for sent. Det gælder om i rette tid at få den rette hjælper.
Ser vi på lignelsen, så tror jeg, at den store forskel mellem den rige mand og Lazarus er, hvad deres hjælper er her i livet. Er det rigdom, magt og indflydelse – eller noget andet?
Lad os prøve se på de to: Den rige mand og den fattige krøbling Lazarus.

Vi kender ikke navnet på den rige mand, men han klæder sig i det fineste fine tøj hver eneste dag og han liv er en fest. Hans liv er det, der på italiensk kaldes Dolce Vita, det gode liv, det lette liv. Han er vant til at folk lytter til ham og gør hvad han siger – endda, da han er i dødsriget, så sidder han og sender ordre ud: Få lige Lazarus til at gøre noget for mig.

I den totale kontrast til den rige mand, har vi Lazarus. Han var en fattig mand – eller som der står på græsk ptóchos (πτωχὸς ).
– Man kan høre folks holdning til de fattige alene i ordet … ptóchos,
– man kan næsten høre spytklatten ryge ud i retningen af ham, når man går forbi ham. Den dybeste armod – den dybeste nedladende holdning overfor ham: ptóchos.
En, der ikke har noget som helst, en, der ikke er noget som helst.

Og den fattige mands navn var Lazarus. Det er da virkelig dagens joke… for navnet Lazarus betyder ”Gud hjælper” – eller ”Gud er min hjælper”. Det kan man bestemt ikke se, at Gud er hans hjælper.
Lazarus… sikke et navn.
Ham, som Gud hjælper er nødt til at blive lagt foran den rige mands port – der står godt nok, at han ”lå ved hans port”, men kigger vi i grundsproget igen, så står der, at han blev lagt dér.
Han kunne altså ikke selv gå, men blev lagt foran den riges port, og dér spiste han af det, der faldt fra den riges bord.
Nu sidder den rige mand nok ikke nede i porten og spiser, han sidder væk fra porten inde i huset. Så det er nok tale om, at Lazarus spiser den mad, der bliver smidt ud, han spiser affaldet fra den rige mands festmiddag. Det, der blev smidt ud så kan hundene æde det, og ja, også de fattige. Den fattige mand ligger og roder affaldet igennem for at finde et eller andet, der kan fylde hans tomme mave.

Og da denne mand dør, så står der faktisk ikke noget om at han blev begravet. Det står der om den rige mand: ”Den rige mand døde og blev begravet” – ved Lazarus står der bare, at han døde. Så hans lig er nok bare blevet samlet op og smidt i et hul eller en fælles grav. Lidt ligesom Jens Vejmand:
Hans liv var fuldt af sten,
men på hans grav – i døden, man gav ham aldrig én

Og han hedder ”Gud er min hjælper” – Lazarus. Hvor har vi Guds hjælp henne? Hvordan hænger det sammen?

Jeg har faktisk prædiket over denne tekst en del gange allerede – og jeg må nok erkende, at jeg har aldrig helt forstået den…. dada… før i denne uge.
Jeg har prædiket over en masse detaljer i lignelsen, men altid gået uden om spørgsmålet:
– Hvorfor blev Lazarus frelst?
– Hvorfor kommer Lazarus i himlen?
Der står ikke noget om hans tro, der står ikke noget om nåden – han gør faktisk ikke noget som helst. Og det har faktisk irriteret mig: Hvor er Jesus i den her historie?
Og jeg har aldrig gjort mig den umage at slå navnet ”Lazarus” op i min ordbog derhjemme og set, at det betyder: Gud hjælper.
– Der har vi jo Jesus,
– der har vi jo nåden.
– Der har vi jo frelsen…

Og egentlig burde jeg havde undersøgt navnet Lazarus først, for det er faktisk aldrig sket i nogen af Jesu lignelser, at hovedfiguren bliver givet et navn. Alle andre personer i Jesu lignelser er anonyme. ”Der var en rig mand, der havde en godforvalter”, ”En mand havde to sønner”, eller ”En sædemand gik ud for at så sit kort”. Det er alle sammen anonyme – men ikke her, her får vi mandens navn at vide.

Jeg burde have tænkt: Jesus må have en speciel grund til at fortælle os den fattige mands navn. For Jesus har netop en speciel grund til at fortælle os det, for den fattige mands navn fortæller noget om hans karakter.

Lazarus siger ikke noget, han gør ikke noget –han er navngivet, fordi det beskriver hans karakter: ”Gud er min hjælper”. Lazarus´ navn giver svaret på hvorfor han kommer i himmelen: Han kom i himmelen, fordi han havde troen på at Gud hjælper mig. Og han blev frelst, fordi Gud netop var hans hjælper – ikke fordi han var fattig. Lige som den rige mand ikke kommer i dødsriget, fordi han var rig. Den rige mand havde sin rigdom og magt som sin hjælper – Lazarus havde Gud som sin hjælper.

Så lignelsen efterlader et stort spørgsmål til os:
– Hvem er vores hjælper?
– Hvor søger vi vores hjælp?
– Er det i vores penge?
– Er det i vores forsikringer?
– Er det i vores visdom?
– Er det i vores karriere og omdømme?
– Vores familie?
 Vores sundhed og toptrimmede krop?
– Vores magt og indflydelse?

– Vores religiøse omdømme?
Vi har lige sunget Kingos fantastiske salme ”Far verden, far vel”, hvor Kingo har mange ord, der beskriver det, som vi kan sætte vores lid til her på jorden, penge, magt, ære… det stærkeste ord han bruger er ordet: Boble. En boble kan se rigtig fin ud, men en boble vil før eller siden briste… og så er der ingenting tilbage.

Hvem er vores hjælper?
Det, der er en boble, der kan briste, eller er vi Lazarus – Gud er min hjælper? Det har ikke noget at gøre med rigdom eller fattigdom –

man kan godt forestille sig en rig Lazarus, en rig, der har Guds som sin hjælper. Men det er en rig, der ikke har rigdommen som sin førsteprioritet.

Eller man kan godt forestille sig en magtfuld Lazarus, men det er en Lazarus, der ikke har magten som sin førsteprioritet, men som han Gud som sin førsteprioritet.

Hvem er det Gud hjælper?

Det er den rige, der kommer til Gud med tomme hænder. Det er den magtfulde, der knæler for sin Gud. Gud kan kun hjælpe den, der søger hjælpen hos ham.

Alt det, som vores kultur og samfund sætter så højt, rigdom, magt, ungdom, sundhed, kan faktisk få os til at blive blinde, så vi ikke ser, at det faktisk ikke kan hjælpe os. Så vi ikke ser, at det faktisk ikke er værd at satse på, fordi det kun er en boble, der en dag vil briste. Alt, det, der ikke er af Gud, har en sidste holdbarhedsdato… der er en, der ikke vil briste, det er ham, som hjælper, nemlig Gud. Og han hjælper kun den, der har fuld tillid til ham – der tror på ham.
Jeg vil gerne være Lazarus – for jeg ved med mig selv, at jeg hverken er rig nok til at betale mig ind i himmelen, jeg er ikke magtfuld nok til at komme ind i himmelen, jeg er ikke from nok til at komme ind i himmelen, jeg er ikke god nok til at komme ind i himmelen. Hvis jeg skal i himmelen, så er jeg nødt til at have hjælp. Og hvem er min hjælper? Lazarus – Gud er min hjælper.