Hvad ville Jesus?
Hvad var grunden til at Jesus kom her til jorden?
Kigger vi i vores bibel er der et klart svar – vi finder det skrumpet ind til et enkelt vers i Johannesevangeliet, i det vers, der bliver kaldt ”Den lille bibel”. Her har vi ikke bare hensigten med Jesu komme, men vi har hele Bibelen på et enkelt vers – hele meningen med Bibelen. I kender verset, og det er
”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for et enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv” (Johs 3,15).
Derfor blev Jesus født – derfor levede Jesus – derfor døde Jesus og derfor opstod Jesus og tog tilbage til sin far: For at vi en dag skal følge efter ham. For at vi må blive rørt af hans ord – bevæget af hans ord – ja, bevæget så meget, at vi hele vores livsskæbne ændrer kurs fra fortabelsen og ind i en evighed sammen med Gud. Det er grunden til at Jesus kom til jorden – og det er hans budskab. Og hvad mødte Jesus så, da han kom med verdens bedste budskab? I dagens tekst siger Jesus, at han mødte to slags reaktioner:
1) Han mødte en inkonsekvent kritik. Uanset hvad Gud sendte i retningen af det jødiske folk, så kunne de finde noget at kritisere. Er der ikke det ene i vejen, så er der det andet.
Sådan er det vel også i dagens Danmark. I stedet for at lytte sig ind til budskabet i det, der lyder fra en præst eller prædikants mund, så hænger man fast i det ydre. Så er han for fordømmende, så er hun for dårligt til at formulere sig og har en irriterende stemme. Så lever præsten asketisk og for verdensfjern – vi kan ikke relatere til ham. Eller også er der næsten ikke til at se forskel på hende og så alle os andre, hun lever det søde liv, går lidt for meget op i mode og mad og biler. Hun må da godt være bare lidt bedre end os andre, når hun nu er præst.
Og så afviser vi budskabet sammen med formidleren. Og hvorfor? Jo, fordi vi ikke søger sandheden. Vi er ikke åbne for sandheden. Vi vil ikke anerkende vores synd – vi er ikke interesseret i en frelser, så derfor læner vi os tilbage med kritik. Jo, hvis vi ikke vil lytte, så kan vi hurtigt finde en undskyldning for ikke at gøre det.
Men det er bare det, at ”Visdommen har fået ret ved sine gerninger”, som Jesus siger. Det kan godt være, at kirken, kristne og det kristne budskab bliver kritiseret sønder og sammen, men visdommen, Guds visdom, har fået og vil få ret ved sine gerninger. Visdommen vil få ret ved at man ser på hvad den producerer – hvad den fører til. Visdommen vil få ret ved sine gerninger – og de gerninger ser du i hjerterne og livene på de mennesker, der tror, derfor bliver de sandhedens vidnesbyrd. Du kan kritisere Jesus og kirkens budskab – men prøv se hvad der sker med de mennesker, der rent faktisk tager imod budskabet og bliver forandret… for altid. Som jeg sagde i min indsættelseprædiken: ”Hvor Gud vinder frem – der sker der altid nyt!” – og dette nye er det største argument for sandheden i kristendommen. Det største argument for sandheden er ikke en masse fine ord og en masse gode argumenter og veltalenhed – det er det, som sandheden skaber i dig. Dér må selv den største kritiker melde pas…. Eller også må selv den største kritiker vende det blinde øje til og være ligeglad … og det var den anden ting Jesus mødte: Ligegyldighed.
2) Jesus nævner en række byer, hvor han har gjort nogle store mirakler og tegn – og hvordan reagerede de byer? De reagerede ikke. De reagerede ikke overfor Jesu ord – de omvendte sig ikke. Og nu er der en evig dødsdom over dem.
Sådan er det vel også i dag – sådan er det vel også her i Danmark.
Vi lever i et kristent land – siger vi. Der er en kirke i hver lille flække. Størstedelen af os lader vore børn døbe og rigtig mange af os sender vores børn til konfirmandundervisning senere. Vi ser os selv som kristne – vi er ikke fanatiske, vi er ikke troende som sådan, men har en god folkekirkelig tro med næstekærlighed og at behandle de andre ordentligt. Men jeg er nok ikke den, der kommer i kirken hver søndag. Vi har ikke rigtig tid, vi har ikke rigtig lyst, det siger os ikke noget – men vi er da ikke imod. Vi er da ikke fjendtligt stemt – det er da i orden, at der er nogle, der går i kirke, men det er bare ikke lige os… i hvert fald ikke lige nu, måske når vi bliver gamle – og får tid”. Det er lidt ligesom Brorson skrev om i den salme vi lige har sunget: ”Af døbte vrimler stad og land, men hvor er troens brand?”. Omkring 90% af Danmarks befolkning er døbt – men hvor er branden, hvor er engagementet, hvor er livet og glæden ved verdenshistoriens største og bedste budskab? Det er desværre ikke bare et billed af Danmark på Brorsons tid i 1765, men det billede passer også i dag: Udpræget ligegyldighed.
Der er altså to måder at reagere på Jesu ord på: Kritik og ligegyldighed – og ja, så er der den tredje reaktion, den som Jesus håber på og ønsker fra os alle: At vi må røres, at vi må omvendes og at vi må styrkes – hver dag. At visdommen må få ret gennem os ved at vores liv må vidne om ham. Du skal ikke møde Jesus og budskabet om ham med kritik og ligegyldighed, men med tro – eller med en ærlig tvivl. En tvivl, som ikke bare glider over i ligegyldighed og indifference, men som aktivt forsøger at finde ud af hvad der er hoved og hale i det med Jesus.
Jeg ved selvfølgelig ikke hvor du står henne i forhold til kristendommen.
– Det kan være, at du er blevet bevæget af Jesu ord – at du har taget imod det i tro og at du lever med din frelser hver eneste dag. At troens brand er tændt i dig. Så vil jeg gerne sige dig tillykke – for du har fundet meningen med livet. Bliv ved med at lade dig bevæge af ham – og tillad ikke dig selv, at synke ned i ligegyldighed. Og det er en af grundene til at vi har det kristne fællesskab: Vi skal hjælpe hinanden til ikke at synke ned i ligegyldighed. Jeg læste fra Hebræerbrevet: ”Forman hinanden hver dag… for at ingen af jer skal blive forhærdet ved syndens bedrag; for vi har del i Kristus, hvis vi indtil det sidste holder urokkeligt fast ved den tillid, vi havde i begyndelsen” (Hebr 3,12-14). Det er nemlig en stor fare for alle os troende: Pludselig bliver det kedelig grå leverpostej hverdag, det bliver lidt lige meget det hele. Sådan er livet ikke med Jesus – det er langt far leverpostejfarvet og langt fra lige meget – det kan du garanteret godt skrive under på.
– Det kan godt være, at du faktisk er ligeglad. Du er faktisk lidt ligeglad med det, der bliver sagt om Jesus. Det er da meget godt – for nogen – men ærligt talt, hvad skal jeg bruge det til. Ligegyldighed overfor Jesus er faktisk noget af det værste – for ligegyldighed er som en søvn – en trance – du skal først vækkes af den søvn. Og det er ikke rart at blive vækket mandag morgen af vækkeuret – og man bliver revet ud af den sødeste søvn. Det er ikke rart at blive revet ud af den åndelige søvn, som ligegyldighed er, for det er en selvtilfreds søvn, at jeg nok kan klare mig. At alt er ok med mig. At jeg er – om ikke på toppen, så i hvert fald et godt stykke deropad. Vækkeuret ringer og viser dig: Niks, du kan ikke klare dig. Niks intet er ok med dig. Du er ikke på toppen, men du er i frit fald. Det er ubehageligt at vågne op og opdage, at man har brug for en frelser. Og jeg håber for dig, at du må vågne – for når du vågner op af din snehvidesøvn, så vil du opdage, at der er en frelser.
– Det kan være, at du er af den kritiske type. Intet er egentlig godt nok. Og ham præsten var da en værre hængemås – der var da ikke meget sjov ved ham. Men prøv læg det kritiske blik fra dig et øjeblik – det er så moderne at være kritisk, men kritik for kritikkens egen skyld giver ikke noget. Læg kritikken til side et øjeblik og prøv hør budskabet, det rene budskab. Budskabet renset fra mine ord – grunden til at vi er samlet her i dag. Ja, lyt til selve grunden til at Jesus kom til jorden, levede på jorden, døde på jorden og opstod på jorden. Ved du hvad det er? Jeg har nævnt det før i dag: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin søn den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv”. Læg kritikken til side – se Jesus på korset for dig: Således elskede Gud dig, at han gav.. at han hengav sin eneste søn, for at du ved troen på ham, skal have et evigt liv. Læg indvendingerne bort – læg kritikken til side, og lad livet tage over. Livet med ham – livet der fortsætter helt ind i evigheden.
