Følelsen af utilstrækkelighed er ubehageligt – ja, det er faktisk ekstremt pinefuldt. Og jeg tror faktisk, at vi alle har oplevet det – om ikke andet så til en vis grad. Der vil nok ikke komme et eller andet tidspunkt, hvor du føler, at du ikke har en eller anden mangel. Det er hvad det er… men det tragiske er, at der er mennesker, der igennem hele deres liv føler sig utilstrækkelige. Når de endelig for en gang skyld føler, at nu har de styr på situationen, så sker der et eller andet, der minder dem om, at de alligevel ikke er så dygtig, ikke er så egnet, som man måske lige var ved at tro.
Folk kan føle sig uduelig og utilstrækkelige på mange måder. Jeg kan måske føle, at der er nogle jobkriterier, der er langt over hvad jeg kan, eller at en eller anden opgave kræver større styrke end jeg er i stand til. Det er ikke så få forældre, som jeg har mødt, der føler sig utilstrækkelige som forældre.. sjovt nok er det især forældre til teenagere, der har det sådan.
Vi kan alle føle os utilstrækkelig på et eller andet aspekt i livet. F.eks. hvis du spørger mig, om jeg føler mig tilstrækkelig i min vigtigste opgave som præst, nemlig at bringe Guds ord ud til en fortabt verden, så må jeg desværre svare nej. Det er derfor, at jeg læner mig op ad Gud for at hente styrke til at gøre det, som han har kaldet mig til at gøre – og det er nøjagtig det, han forventer af os.
Hvis vi fjerner vore øjne fra ham og kigger på verden efter accept og nogle at sammenligne os med, jamen så falder vi i en fælde. Stræber vi efter at leve op til urealistiske forventninger og sammenligne os selv med andre, det er som at svømme mod tidevandet. Det kan være, at du ligner en bestemt person på en eller anden måde… rent faktisk er der en stakkels person nede i Odense, der render rundt og ligner mig… og før Brian Mikkelsen fik sine Harry Potter-Briller, så var der mange, der mente, at jeg lignede Brian Mikkelsen. Jeg ved ikke hvem det er synd for… Men det kan godt være, at du ligner en anden person, men sandheden er, at du er unik. Sandheden er, at du er underfuldt skabt. Jeg vil gerne lige læse en fantastisk salme, som Kong David har skrevet i Det gamle Testamente:
”Det var dig, Gud, der dannede mine nyrer,
du flettede mig sammen i min mors liv.
Jeg takker dig, fordi jeg er underfuldt skabt,
underfulde er dine gerninger,
jeg ved det fuldt ud!
Mine knogler var ikke skjult for dig,
da jeg blev formet i det skjulte,
blev vævet i jordens dyb.
Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje;
alle dagene stod skrevet i din bog,
de var formet,
før en eneste af dem var kommet”. (Salme 139, 13-16)
Sandheden er derfor, at du ikke skal sammenligne dig med andre, for det fører aldrig til noget godt. Du er skabt lige som du er – og som du er skabt er du ønsket.
Jeg fortalte før lignelsen om den fromme farisæer. Han stod allerforrest i tempelet og takkede Gud. Takkede Gud for at han var skabt som et sådant prægtigt menneske, som han var. Og det er vel egentlig meget godt at gøre det – for også farisæeren er underfuldt skabt. Men farisæerens fejl er netop, at han ikke kan se, at andre er skabt underfuldt. I det hele taget kan han ikke lade være med at sammenligne sig selv med især med dem, der i hans øjne var ringe mennesker, f.eks. den tolder, der havde listet sig ind i tempelet og stod og gemte sig nede ved døren. ”Tak at jeg ikke er som denne tolder, der står dernede bagved”.
Jesus slutter sig historie med at fortælle, at det var ham nede bagved der gik hjem som en retfærdig mand… den anden selvfede, han fik bare lov til at gå hjem.
Det er jo så nemt at begynde på, især at sammenligne sig med dem, vi ser ned på. ”Godt jeg ikke er som ham”. ”Det kan godt være at det står slemt til med mig, men ikke i forhold til hende”. Men i det hele taget skal vi lade være med at sammenligne os med andre – det er der simpelthen ikke noget godt i i det hele taget. Heller ikke når vi sammenligner os ”opad i systemet” ”Bare jeg var som hende, for hun er bare så sej og flot og dygtig”. ”Har er bare så gudeskøn”.
Men vi skal ikke sammenligne os med andre mennesker… jeg vil faktisk sige, at det ikke er fair at sammenligne os med andre mennesker og måske forsøge at blive lige som dem.
Prøv en gang at se på din tommelfinger. Se nøje på den. Hvis vi nu siger, at der er 6 milliarder mennesker i verden, så er der faktisk ikke en eneste tommelfinger, der ligner den du ser på lige nu. Ikke en eneste. Dets form og dets mønster har Gud skabt fuldstændig til dig.
Jeg tror vi er skabt af Gud. Hvis Gud ikke engang gav nogen af os ens tommelfingre, så gav han os ikke noget, der overhovedet er ens. Du er en unik og enestående person – der er ikke en person i hele verden, der er lige som dig. Ingen andre på jorden – fortid – nutid eller fremtei er lige nøjagtig som dig, og derfor giver det ikke mening at sammenligne dig med andre.
Så derfor: Sammenlign dig ikke med nogen andre. Det er ikke fair.
”Jeg vil være som ham eller hende” – ah ah….(kig på tommelfingren).
”Jeg vil ligne hende… ” nej – (kig på tommelfingeren).
Gud gav mig en tommelfinger og han gav mig en anderledes en. Sandheden er, at alt fra tommelfingeren og hele vejen rundt er anderledes. Det kan godt være, at du måske ligner en anden, men sandheden er, at du er en unik og enestående person.
Så nogle gange hvis vi føler os utilstrækkelige, fordi vi ikke ligner de andre og vi matcher måske heller ikke rigtig de andre. Jamen så kig på tommelfingeren og tænk: ”Nej, jeg ligner ikke de andre, for jeg er skabt som en enestående person. Og jeg er lige som Gud vil have mig, og jeg er elsket som jeg er”.
Gud har designet hver eneste af os til at være en unik personlighed og med en specifik plan og formål. Du er enestående – som jeg læste fra Salmernes Bog for lidt siden: ”Alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet”.
Vores følelse af tilstrækkelighed skal derfor ikke være afhængig af andres forventninger, ja, det skal heller ikke engang bygge på vores egne evner. For udgangspunktet er ikke, at vi skal blive tilfredsstillende, nej udgangspunktet er, at vi er tilfredsstillende, vi er elsket og vi er som vi skal være – elsket, ønsket og villet af Gud. Vi skal ikke bygge vores selvbillede på hvad andre mener – og jeg ved godt, det er vanvittigt svært det her… men det gør det jo ikke mindre rigtigt. Vi skal ikke bygge vores selvbillede på hvad andre mener eller hvad vi selv kan, for i det øjeblik vi intet kan, i det øjeblik, vi sidder i en kørestol enten ramt af en ulykke eller sygdom – eller bare gammel og slidt… i det øjeblik, så vil det hele jo ramle sammen. Men bygger vi på, at Gud ønsker os lige som vi er, så kan evner og kræfter og andres ris og ros gøre hvad de vil – for så ved jeg, at uanset hvad, så er jeg elsket, ønsket og villet af Gud. Gud som har skabt mig som mig. Og som har brugt så stor kreativitet på at skabe mig, at han ikke engang har villet kopiere mit fingeraftryk på fra en anden.
Kig på din tommelfinger: Jeg er elsket, ønsket og villet af Gud. ikke bare her på jorden, men videre. Hans planer er ikke begrænset til indenfor vores tidsregning. Nej, han har frelsesplaner, der strækker sig helt ud i evigheden. Og de gælder dig – giver du din accept af den plan?
