Da jeg var nået lidt over halvvejs i mine studier, så tænkte jeg, at det nok ville være godt for mig, at komme lidt ud i den ”virkelige verden”. Så jeg begyndte som frivillig i Kirkens Korshærs nattjeneste. Vi åbnede op klokken 23.00 og havde åbent til klokken 7.00 næste morgen. Her kom alle slags mennesker, der ikke kunne finde ro om natten – misbrugere af forskellige ting, psykisk syge, ensomme. Her blev der drukket spandevis af kaffe, spillet spil, diskuteret, skændes, nogle gange blev der også delt ”håndmadder” ud, og så skulle vi forsøge at dæmpe gemytterne.

Det var virkelig en øjenåbner for mig – ikke bare at være dér, men også når jeg så kom cyklende ude i byen, for pludselig så jeg dem. De er så gode til at falde i et med muren som de går langs med deres fyldte plastikposer med øl. De var så gode til at falde i et med bænken, hvor de sad og drak, at jeg ikke havde set dem før. Det er en aftale vi har med hinanden: De vil ikke ses og vi vil ikke se dem.

Nattjenesten åbnede mine øjne.

- Jeg så ikke en misbruger, jeg så en far, der ikke kunne magte at være far, fordi hans egen far havde begået overgreb mod ham. Det dukkede pludselig op til overfladen, da han selv blev far, og eneste måde han kunne glemme på, var ved at drikke og derfor ødelægge familien.
- Jeg så ikke bare en narkoman, men jeg så en ung mand, der egentlig bare ville være som din andre, være sej med de seje. Og for at være det, så skulle han have støtte i stærkere og stærkere ting.  Mine øjne var blevet åbnet, så jeg ikke længere ignorerede dem og jeg så dem, de var og ikke bare deres misbrug.

Vi lever i en nådesløs verden – og vi lever alle efter dens inderste principper.
Fra børnehaven og opefter bliver vi opdraget til at klare os i en nådesløs verden.
”Først til Mølle” får først malet.
Man skal yde, før man kan nyde.
Kræv din ret.
Få hvad du betaler for.

Og så stempler vi alle dem, som dårlige mennesker, som rammer ved siden af. De er arbejdsløse, emigranterne, flygtninge, psykisk syge. Og samtidig, så undrer vi os over, at vores unge kæmper med anoreksi, frygt for det manglende 12-tal i karakterbogen, cuttere, der skære i sig selv for at få deres tanker væk fra deres indre smerte eller skolevægring. Vi tørster alle efter accept, kærlighed og nåde, men vi lever alle sammen i en nådesløs verden. Det er svært at kæmpe imod, fordi det er så naturligt for os, den verden vi lever i med dens nådesløse principper. Det er lige så naturligt som vand er for fisken – så vi lægger ikke mærke til det. Vi kan ikke selv befri os, vi skal befries udefra. Der er en, der skal se os – og hjælpe os ud. Jesus er den person.

Jesus ser dig – sådan som han så ”Levi, Alfæus´ søn, sidde ved toldboden”. Jeg vil ikke fortælle en masse om hvem toldere var på Jesu tid – bare det enkle: Du vil ikke sættes i bås med Levi. Du vil holde dig fra ham og se ned på ham med had.

Jesus ser Levi i sit arbejde, men han ser ikke tolderen Levi, men han ser bare Levi. Jesus ser et menneske, der lige så meget som os andre, har brug for ham.
Jesus rækker ud efter Levi med et: ”Følg mig!”. Det er ikke et forslag, det er ikke et ønske – det er en ordre. Selv om Jesus kender Levi og hans synd og hans pengegriskhed, så vil han have Levi som sin discipel. Han satte sig derefter ind og spiste sammen med andre toldere og syndere. Det var fordi Jesus var kommet til verden, netop for dem, der er det dårlige selskab. Som Jesus siger: ”De raske har ikke brug for læge, det har de syge. Jeg er ikke kommet for at kalde retfærdige, men syndere”
Sådan er Jesus også i dag. Jesus ser dig – Jesus ønsker dig, Jesus elsker dig. Guds nåde har et navn – og det er Jesus.

For mange er romantisk kærlighed det tætteste, de kommer på at opleve nåde. Endelig er der én, der synes, at jeg - jeg! - er den mest ønskværdige, tiltrækkende skabning på planeten. Der er én, der ligger vågen om natten og tænker på mig. Der er én, der tilgiver mig, før jeg beder om det, tænker på mig, mens hun tager tøj på, indretter sit liv efter mit. Én, der elsker mig, som jeg er. Det er vores drøm om nåden, et ekko af nåden, et rygte om nåden, som vi mærker i kærligheden.
Nåden, som vi skal synge i salmen om lidt:

”Jeg ved, du ser på mig med milde øjne.
Du ser mit sande jeg og mine løgne.”

Jesus kender dig, Jesus ser igennem din facade, ser dit sande jeg og dine løgne, som du dækker dig med, og han ser på dig med milde øjne – han vil være sammen med dig. Ikke dig, som andre ser dig. Ikke dig, som du selv tror og håber du er. Men dig, sådan som du er, dit sande jeg. Jesus ser dig – og Jesus siger: Følg mig. Hvordan reagerer du så?
Levi rejste sig og fulgte Jesus. Levi forlod toldboden, tegnet på det, der havde ødelagt hans liv, for han havde oplevet noget nyt: Jesus. Som en ny vin ødelægger den gamle vinsæk, som Jesus siger, sådan ødelægger nåden alt det, der vil ødelægge os og skille os fra Jesus. Jesus ønsker ikke at vi skal blive siddende i vores misbrug, Jesus ønsker ikke at vi skal blive i vores pengegriskhed, Jesus ønsker ikke at vi skal blive siddende i vores toldbod, men han ønsker at vi skal rejse os og følge ham ind i det nye liv, som er bestemt af hans nåde og kærlighed.
Følg mig – Jesus ønsker at befri os fra det, der binder os, og holder os væk fra ham.

Følg mig – det betyder, at vi skal forlade noget. Nogle forhold, nogle karrierevalg, nogle mål, nogle lyster, nogle tankegange. Vi kan ikke både følge Jesus og synden. Alt, der holder dig væk fra Jesus, skal du forlade, og det kan også være gode ting, smukke ting, ædle ting – er du villig til at lade alt komme i anden række i forhold til mig? Følg mig, for der er intet, der er større end at være en kristen. Følg mig – for med Jesus, kan vi leve et liv i den tættest mulige forbindelse med Gud – det sted, som det altid har været meningen at vi skal være: Nemlig i centrum for Guds kærlighed.
Levi rejste sig og forlod det alt sammen, for han havde set en kærlighed i Jesus, som han aldrig havde set andre steder. Vi kan se meget mere end Levi – Levi så Jesus på vej til Jerusalem. Men vi ved, at I Jerusalem blev Jesus dømt, tortureret og dræbt af kærlighed til dig. Opstod, for at vi skal opstå. Levi rejste sig og fulgte Jesus – hvor må vi meget mere rejse os og følge ham. Se på korset – ”så meget elskede Gud verden, at han gav sin søn, den enbårne, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv”.

Jesus ser dig
Jesus elsker dig
Jesus ønsker dig
Han ønsker at befri dig.
Han ønsker være sammen med dig her på jorden, i et og alt.
Og han ønsker at være sammen med dig, hjemme i paradis.

Og han vil tage dig som du er – han vil møde dig med tilgivelse, med styrke og bærer dig i livet og i døden.