Denne prædiken er blevet til på et kursus for arresthuspræster. Opgaven bestod i at skulle skrive en prædiken ved først at gå og “summe” over teksten og hvad ord i teksten, der sprang os i øjnene (jeg faldt over sætningen: “I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer”). Derefter havde vi 45 minutter til at skrive en prædiken – det skulle bare skrives som lyn og torden, som om computeren var ved at løbe tør for strøm.
Jeg nåede det – og der blev en prædiken til. Men nok ikke en, jeg vil komme til at holde i arresten eller noget andet sted.
Så med de ord som indledning og advarsel: Værsgo.
Jeg har haft en gammel fin faster i min barndom. Ja, i virkeligheden var hun ikke min faster, men min fars faster. En gammel ugift kvinde, der i sine arbejdsår havde arbejdet på Hårby Apotek, og havde hun ikke afvist det, så skulle hun have haft en medalje fra dronningen efter 40 års tjeneste. Men nej, det ville hun ikke, for hun havde bare passet sit.
Der var en aura omkring hende af perfektion. Når man besøgte hende, så var mine forældre meget obs på om mine negle nu også var rene, og pænt tøj og vaskede øre. For – som min far sagde i spøg – så skulle vi alle stå i en lang række og lade os inspicere af faster om vi nu også havde rene negle. Og det var sagt i spøg, men blev fulgt op med en ekstra gang med neglebørsten.
I dagens tekst er det ikke en gammel faster, der går og inspicerer os – ”er du nu ren”, det er Jesus. Og vi kan bruge neglebørsten lige så tosset vi vil og flå vores fingre til blods, det han kigger efter ligger dybere end nogen neglebørste kan nå. Han kigger ikke bare på det, vi gør, men på det vi er. Og det han siger til disciplene – og altså igennem disciplene til os: ”I er allerede rene”.
Den sætning rammer mig lige i hovedet hver eneste gang, jeg læser teksten: ”I er allerede rene” – tager Jesus ikke munden for fuld, hvis teksten rettes mod mig. Er jeg allerede ren?
Hvad vil det sige at være ren? Lad os prøve at lade mikrofonen gå rundt og så høre hvad jeg forestiller mig at andre siger.
Mikrofonen går først til Gud. Når jeg forestiller mig Gud, der kigger ind i mig – helt derind, hvor jeg selv ikke kan kigge, alt det jeg har gjort, alt det jeg har tænkt, alt det, som jeg har glemt – alt det som jeg i bund og grund er, vil han så ikke sige: ”Jo, I er allerede rene, men altså ikke Kim her”? Jeg stødte på en gammel from sang for en del år siden, der hed ”jeg står for Gud som alting ved, og slår mit øje skamfuldt ned”. Når jeg forestiller mig Gud – Gud i mine egne tanker, så vil han sige: ”Du er ikke allerede ren… du ser ikke engang ren ud i mørke”.
Mikrofonen går videre til jer andre. Til det I andre ser – til det samfundet ser. Ja, nu er jeg jo præst, så jeg lever af at folk tror jeg har en god moral, og hvis jeg træder ved siden af, så er det af med den fede præstegård og det gratis årskort til Hobro Stadion. Men jeg tænker lidt, at dem, der virkelig kender mig, de vil nok sige: Han er da en ok fyr, men ren… tjahhh, måske på en god dag.
Men hvad tænker I, når folk kigger på jer, når samfundet kigger på jer, når dommeren kigger på jer, når alle de blå mænd kigger på jer, når tandlægen kigger på jer. ”I er allerede rene”?
Og hvis mikrofonen går videre til mig selv, vil jeg så sige: Jeg er allerede ren? Altså ikke bare ren, når andre ser på mig, altså det, jeg forsøger at spille, når folk kigger på mig, men ren når jeg tager præstekjolen af, når jeg er alene, kigger mig selv i det ærlige fuldkropsspejl: Vil jeg så sige: Jeg er allerede ren? Nu har jeg været præst i Vendsyssel så med ren jysk underdrivelse, så vil jeg sige: Det er vist plads til forbedringer.
Og så giver vi mikrofonen tilbage til Jesus – han bliver ved: I er allerede rene. Han modsiger sådan set det, som alle andre inkl. mig selv siger – modsiger det, som jeg tror Gud vil sige. Og så står der ikke en gang, at han krydser fingrene imens han siger det. Han mener det faktisk: I er allerede rene. Og fordi han er Guds søn, så må jeg også tro, at han ikke bare taler på egne vegne, men også har Gud i ryggen i det han siger. I er allerede rene – du, Kim, er allerede ren.
Og det er jeg også selv om jeg ikke føler mig ren – for vel har jeg måske lyst til at bøje hovedet for Gud som alting ved og slå mit øje skamfuldt ned, men den Gud som jeg kan synge sådan om, han svarer igen: I er allerede rene. For heldigvis er den Gud, som jeg forestiller mig, ikke den samme, som rent faktisk er Gud. Det er gud med lille g – og ikke den Gud, som skaber alting nyt, også som skaber mig ny. Som ser på mig med en kærlig fars øjne, fordi han har skabt mig og vil mig – uanset om jeg ikke vil ham. Uanset om jeg ikke har rene negle eller ren samvittighed, så vil han mig. Og i hans øjne, så er vi rene. Læg mærke til at Jesus ikke siger: I er allerede rene, fordi I gør godt. I er allerede rene, fordi I har de rigtige meninger. I er allerede rene, fordi I har strammet jer an. Nej, der står ”I er allerede rene på grund af det ord, jeg har talt til jer”.
Jeg er ren fordi han gør mig ren. Jeg er ren, fordi han tilsiger min sin renhed. Jeg er ren fordi hans ord i mig skaber renheden i mig.
Hans ord er i os – og gør os rene.
Hvad er det for et ord?
Det er ord, som handler om tro ikke om gerninger.
Det er ord, som handler om tillid
Det er ord, som handler om kærlighed
Det er ord, som handler om at Jesus gjorde det, der skulle gøres, og som jeg ikke på nogen som helst måde kunne gøre, nemlig fjerne det beskidte og urene i os.
Det er ord som giver mig mulighed for at starte på en frisk, en ny begyndelse, fulgt af en ny begyndelse, fulgt af en ny begyndelse, fulgt af …
Det er ord som giver mig kraft til at bære gode frugter – som teksten her også handler om – ikke nødvendigvis frugter i et samfund, der i præstationsjagt kigger på bundlinjen, eller frugter, som kan leve op til den handlingsplan, der ligger inde på kontoret med jeres underskrift under. Men det som Bibelen kalder for åndens frugt: Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse.
Det er ord, som ikke siger: Det skal I skabe, men som skaber det i os, stille og roligt jo mere vi hiver til os af det ord – jo mere vi lader det ord fylde i os. Ikke at vi skal have fokus på disse frugter – og heller ikke på at vi ikke bærer disse frugter – jeg tror grenen er bedøvende ligeglad med hvor mange vindruer den bærer, nej, den er bare tilfreds ved at være en del af træet og hente kraft og nærring fra træet.
Du er allerede ren. – på grund af mit ord, ikke på grund af dig, når du er allerbedst… men på grund af det ord, han har talt til mig, nemlig evangeliet, ordet om tilgivelsen.
Ordet – som jo sådan set er Jesus selv – Bibelen kalder faktisk Jesus for Ordet. Guds ord.
Det er ord, som sender mig ud i verden igen blandt dem, der ser mig som ”ikke en af Guds bedste børn” og så ved jeg: De tager fejl, for det er jeg faktisk, for Gud har selv sagt: Du er allerede ren.
