Jeg har en eneste arbejdsregel, når jeg arbejder med min prædiken til påskedag: Tvivlen må ikke være at spore overhovedet. Ingen steder! Tvivlen skal trampes og sparkes ned ved hjælp af de fantastiske nyheder: JESUS ER OPSTANDEN! – JA, HAN ER SANDELIG OPSTANDEN!
Men I dag er det dagen derpå. I dag vågner tvivlen altså op lige så langsomt – den begynder at sende sine bitre duft ud. Ja, selv Paulus lader tvivlen komme til udtryk. Paulus tager menigheden i Korinth på ordet i deres tvivl og udleder hvad det så betyder, hvis Jesus ikke var opstået fra de døde – for det har en masse rigtig ubehagelige konsekvenser.
Nu har vi lige hørt Johannes påskeevangelium – det fantastiske første møde med den opstandne Jesus og kvinderne ved graven. Hvad nu hvis det er forkert? Lad os prøve høre hvad prædikanten Paulus siger til det.

1. konsekvens
”… er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom… vi kommer så også til at stå som falske vidner”
Jesu opstandelse er fundamentet for hele kristendommen – det er blåstemplingen af alt i kristendommen, for det viser, at alt det, Jesus sagde, alt det, Jesus gjorde – at det er sandt og at det er værd at bygge på. I det øjeblik, at man fandt et skelet i Jerusalem og i det øjeblik, at man med 100% sikkerhed kunne bevise, at dette er de menneskelige rester af Jesus – det er den dag, hvor jeg siger op som præst – den dag, hvor mit kald som præst bliver udhulet, for så har jeg ikke mere at prædike om – og jeg vil kunne se tilbage på mange år, hvor jeg har talt usandt om Gud, den almægtige.
Det må være noget af det værste: Så har jeg løget om den almægtige Gud – når jeg har stået ved hver eneste begravelse eller når jeg har stået påske efter påske og prædiket, at han har oprejst Jesus fra de døde… men sådan noget gør Gud så åbenbart ikke. Jamen, så har jeg vidnet falsk om Gud – løget om Gud. Ja, imens vi er ved det, så kan vi godt stryge hele Det nye Testamente, for så er det ikke Johannes Evangeliet, men Johannes Løgnen, jeg netop har læst op af.
Rent arbejdsmæssigt vil det betyder, at jeg ville sige op – jeg ville søge ind på teaterskolen og blive den skuespiller som jeg drømte om, da jeg var barn. Eller jeg følge en barndomsdrøm og bliver lastbilchauffør og så vil leve mit liv uden tanke på noget som helst efter dette – jeg vil spise og drikke, for i morgen skal jeg dø (1 Kor 15,32b). Det gælder om at presse så meget ud af livet her som overhovedet muligt – med så få ricisis som muligt – for der er bare ikke andet end det her og nu.
Er Kristus ikke opstået vil min prædiken være tom – og evangeliets prædiken vil være tom.

2. konsekvens
Paulus fortsætter: ”… er Kristus ikke opstået, er vores prædiken tom og jeres tro er også tom” jeres tro er ”forgæves”.
Vores tro er tom – vores tro er forgæves, hvis vi ikke tror på opstandelsen.
Man kan selvfølgelig spørge: Hvilken tro er der så tale om, hvis man ikke tror på opstandelsen fra de døde? Kan man komme i kirken – kan man kalde sig en kristen og så ikke tro på de dødes opstandelsen? Ja, man kan.
Jeg har faktisk talt med en i forrige uge:

”Jeg tror ikke på de dødes opstandelse – jeg tror ikke på et gensyn efter døden, men at alt er slut derefter – men jeg er kristen”.

Hvordan kan man det? Jo, jeg ser Jesus som det store eksempel, jeg ser Jesus som den store etiker og moralske tænker, en kærlighedens forbillede, jeg ser Jesus som en socialistisk forgangsmand, en kæmper for de undertrykte – ja, jeg er en kristen, men jeg tror ikke på opstandelsen.
Og sådan må enhver liberalteologisk præst sige:
– Opstandelsen er en myte, som vi skal fortolke.
– Opstandelsen er et billedsprog på Guds kærlighed, der sprænger alt.
– Det er jo et smukt billede på at Jesu lære og det, han var, lever videre også efter hans død.

Paulus har kun to ord til sådan en omgang præstesnak: Tom og forgæves. En sådan tro er uden indhold – en sådan tro er værdiløs – en sådan tro hjælper ingenting – er opstandelsen ikke en realitet, så er vores tro tom og forgæves.

3. konsekvens
Det betyder så også, at I stadigvæk er i jeres synder. Hvis Jesus ikke er opstået fra de døde, så har hans død ikke opnået noget som helst. Så betyder den ingenting i forhold til vores synder. Det betyder, at så er vi stadigvæk i vores synder – og Guds vrede er stadigvæk over os. Vi er stadigvæk fremmede overfor Gud – vi kan ikke nærme os ham uden at hans vrede blusser op på grund af hans hellighed og vores syndighed. Og det gælder ikke bare os, men – den fjerde konsekvens:

4. konsekvens.
Så er alle dem, der er sovet hen, alle dem, der er døde, de er gået fortabt. De kære, vi har båret til deres grave: Fortabt. Og det samme vil ske med os, når vi lukker øjnene efter dette liv: Vi går fortabt. I det øjeblik at livet her slutter, så skal regningen betales, vi står overfor den himmelske Gud med alle vore synder og vi skal selv bære konsekvenserne af den. Fordømmelse og død. 
Er det stykke fra Johannes, jeg har læst op, er det løgn eller myte, så har det konsekvenser for vores evige skæbne – men også konsekvenser i dette liv:

5. konsekvens
”Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker”.
Det er mig – det er dig, der har set, at vi klarer det ikke selv det her. Vi har kun Kristus – men den 5. konsekvens af at Jesus ikke er opstået fra de døde er, at vi er de mest ynkværdige af alle mennesker. Jeg er et imbecilt fjols.
En af mine klassekammerater er glødende ateist og jeg ved, at lige så snart, at jeg skriver noget, der bare dufter af kristendom på Facebook, så kommer der et angreb fra hende. Hun ser mig virkelig som ynkværdig – og læste jeg bare den og den bog af en kendt ateist, så vil jeg også lægge kristendommen fra mig, sådan som hun gjorde. I hendes øjne er jeg et ynkværdigt menneske – og ja, hun har ret. Hvis Kristus ikke er opstanden, så er jeg – så er vi, der holder os til Jesus, så er vi de ynkværdigste af alle mennesker.

MEN! – siger Paulus – det store evangeliske MEN.
MEN – det store men, som Peter og Johannes var det første til at se: Nemlig den tomme grav.
Men – det store men, som Maria så, da hun vendte sig om og så, at den havemand, som hun troede, at hun snakkede med, i virkeligheden var den korsfæstede, men genopstandne Jesus Kristus, verdens frelser.
MEN, men men… nu er Kristus opstået fra de døde.
Og ved du hvad det betyder, det betyder:
– Min prædiken er ikke tom – mit vidnesbyrd om Gud er ikke forkert. Jeg behøver ikke blive lastbilchauffør eller skuespiller i denne omgang.
– Vores tro er ikke tom og ikke forgæves
– Vi er ikke længere i vores synder
– vore kære døde er ikke fortabte – vi vil ikke gå fortabt, når vi dør
– og vi er ikke de ynkværdigste mennesker – tværtimod!

Konsekvenserne af at Jesus ikke opstod fra de døde er forfærdelig – konsekvenserne af at Jesus opstod fra de døde er fantastiske. Det er et stort MEN til alt ondt i verden – al sygdom og al nød.
– MEN… Jeg er et syndigt menneske, MEN nu er Kristus opstået fra de døde, og jeg er tilgivet.
– Jeg er uhelbredelig syg og ved, at jeg snart skal dø MEN nu er Kristus opstået og jeg tror, at jeg skal leve med ham. 
Lige meget hvad vi kan finde på af onde og grimme ting, så finder det sin befriende modpol i Paulus´  ord:  ”Men nu er Kristus opstået fra de døde.”
Vi er Guds elskede børn, skabt i Guds billede, skabt til at være sammen med Gud her på jorden, og påskens fantastiske budskab er, at det fællesskab ikke behøves at slutte her, men at det kan fortsætte helt ind i evigheden.
For Kristus er opstanden – ja, han er sandelig opstanden.