Anden helligdage har det med at overraske.

Når vi hører evangeliet til i dag, handler det om noget helt andet end vi havde forventet. Ja, egentlig er jeg lidt skuffet over, at vi i dag anden pinsedag skal høre en evangelium-tekst, hvor navnet Helligånde ikke end gang bliver nævnt. Det er da en overraskelse.

På anden helligdagene fokuseres der først og fremmest på konsekvenserne af helligdagenes store begivenhed.

Juledag er begivenheden Jesu fødsel i Betlehems stald. Hvilke konsekvenser får denne fødsel for de disciple, der følger julens barn? 2. juledag giver svaret: Forfølgelse og martyrium.

Påskedag er begivenheden Jesu opstandelse fra de døde. Hvilke konsekvenser får det for Jesu disciple? 2. påskedag giver svaret: Den opstandne møder os og slår følge med os på vores vej, og når vi samles til gudstjeneste.

Pinsedag er begivenheden åndens komme. Det hørte vi om i går. Vi hørte om Åndens ild, der blev tændt i verden. De fik brændende lyst til at fortælle alle og enhver om Jesus. Det var Guds ånd, som var kommet over dem. De begyndte at tale alle mulige sprog. De rejste mod øst og vest – mod syd og nord. Evangeliet bredte sig som en løbeild over jorden. Hvilke konsekvenser fik pinseåndens komme? 2. pinsedags tekster giver os svaret. Evangeliet kom ud til hele verden. ”For således elskede Gud verden”, og det er med vilje, at jeg understreger ordet ”verden”, for det er verden – hel verden Gud elsker og ofrede sin søn for at frelse.

Jeg ved ikke om I lagde mærke til den grænsesprængende begivenhed, jeg læste op fra alteret – her har vi nemlig lige læst om den første hedning, den første ikke jøde, der blev døbt. Jesus mente det altså, da han sagde, ”gå ud i alverden og gør alle folkeslag til mine disciple”. Han mente, at det ikke kun var jøder, der skulle have overrakt de gode nyheder om at jødernes Gud havde forbarmet sig over menneskeheden og tilgivet dem – det skulle ud til alle.

Det skulle ud til grækere, det skulle ud til arabere… det skulle også ud til danskerne. For således elskede Gud verden, at han gav sin søn – det er jo i sig selv fuldstændig utroligt, at Gud elsker os mennesker, som vender ham ryggen og helt vil leve vort liv væk fra ham. Guds kærlighed er uendelig lige som Gud selv er uden ende og begyndelse. Og den kærlighed gælder alle mennesker – alle! Det er pinsens vidunderlige budskab: Guds kærlighed gælder alle – selv de mennesker, der siger, at de ikke tror på Gud,  og de mennesker, der rent faktisk ikke tror på Gud og som derfor går fortabt. En synder kan gå fortabt til helvedet, men en synder kan ikke gå uelsket til helvedet. Også han er elsket af Gud – også hun er elsket af Gud.

Gud elsker ikke en verden af helgener, men en verden af syndere.

Han elsker synderen, men ikke synden.

Han elsker den kriminelle – men ikke det kriminelle han har gjort.

Han elsker løgneren – ikke løgnen.

Han elsker afgudsdyrkeren, ikke afgudsdyrkelsen.

Han elsker hver eneste af os så meget, at han gav sin søn.

Verden kender kun lidt til at give, men Guds gave kostede virkelig noget. Det meste af de gaver, vi kender til at give har ikke noget element af offer i sig. Gud gav ikke bare et slot på de 1000 høje eller sølv eller guld. Han gav alt hvad han havde i sin søn.

Ordet ”hav gav” betyder lidelse. Vi tænker meget på Jesu lidelse, men har vi nogensinde tænkt på Gud fars lidelse.

Kunne du stå i et vindue i dit hus og bare stå og kigge på, at en vred menneskepøbel spyttede på din søn,. slog din søn, mishandlede din søn og til sidst dræbte din søn – kunne du bare stå og kigge på, også selv om du havde mulighed for at stoppe det i løbet af ingen tid? Gud kunne let have stoppet det – men han gav – fordi han elskede os. Det er så hovedrystende, at det overgår den menneskelige forstand – at det blive Guds søn, der skulle ofres. Det er jo nærmest guddommelig vanvid – vi kalder det evangelium. Et glædeligt budskab.

En indisk konge havde en statsminister, der blev kristen og bekendte sin tro for hele folket.  Han fortalte kongen, at han troede på en frelser, der var kommet til verden for at frelse syndere. Kongen ville afskedige ministeren på grund af hans kristne tro, men lovede dog at beholde ham, hvis han kunne besvare et spørgsmål: Når jeg vil have noget udført, siger jeg det til min tjener. Hvorfor skulle kongernes konge komme til jorden i egen høje person? Hvorfor lod han ikke bare nogle tjenere gøre det nødvendige?”

Ministeren bad om et døgns betænkningstid. Han lod en dukke fremstille og klæde på, så den lignede kongens toårige barn. Mens kongen var på rotur, blev dukken på et aftalt tegn fra ministeren kastet i vandet. Kongen sprang straks ud og svømmede hen til det, som han troede var sit barn.

Bagefter spurgte ministeren, hvorfor kongen selv var sprunget i vandet, han kunne jo bare have ladet en af sine tjenere gøre det. ”Mit faderhjerte tvang mig til det” svarede kongen.

Da forstod han også, hvorfor Gud selv måtte stige ned for at frelse menneskene.

Sådan er Guds faderhjerte også i dag overfor alle mennesker – fyldt af kærlighed. Guds faderhjerte drev ham til at ofre sig selv for vores skyld. Han gav sin søn hen i døden for os, for at vi kunne leve – leve til evig tid.

Det er det, der blev givet frit til hele menneskeheden – det er konsekvensen af pinsedag. At alle mennesker skal kende de gode nyheder. Var der ikke noget, der hed pinsedag tror jeg ikke, at kristendommen havde udviklet sig til andet end til en jødisk sekt, som ingen rigtigt senere havde hørt om. Men nu blev evangeliet spredt, båret og hjulpet på vej af Helligånden.

Helligånden, som giver os inspiration,

giver os brændende iver og

som er vores vejleder, når vi taler med folk.

Men det kræver, at vi rejser os og går ud – går ud af kirken, ud af vores dejlige hjem og snakker med folk.

En legende beretter om at da Jesus kom op til himlen igen, så mødte han Gabriel, der spurte Jesus om, hvordan det var gået på jorden. ”Det gik dårligt” svarede Jesus. ”De naglede mig til et kors og dræbte mig, men jeg prædikede Guds kærlighed, så længe jeg kunne”

”Hvad gjorde du så for at få det bredt ud?” spurgte Gabriel. Jesus svarede:” Jeg udvalgte tolv og gav dem evangeliet om Guds kærlighed til hele menneskeheden. Jeg fortalte dem, at de skulle gå ud og fortælle andre om det”. ”Jamen, hvad hvis de ikke gør det – hvad hvis de bliver hjemme”. Og legenden slutter med at Jesus siger: ”Der er ingen andre måder. Der er ingen plan b”.

”Der er ingen andre måder”… Jesus har givet os evangeliet om Guds kærlighed til hele menneskeheden og fortalt os, at vi skal gå ud og fortælle andre om det. ”Jamen, hvad hvis vi ikke gør det” spørger du måske. Der er ingen andre måder.