Lyt til prædikenen:
Læs Prædikenen
Vi kan jo rigtig godt lide store menneskemængder, ikke? For det er jo sådan man regner succes ud: Der er, når man tæller hoveder – jo flere ”likes” billedet af mig på Facebook får desto større succes. Jo flere gange mit indlæg bliver delt, desto bedre. Jo flere, der er medlem af vores kirke, jo bedre må vi gøre det.
Nu har Ateistisk Trosamfund skabt en bølge af folk, der melder sig ud. Vi må gøre noget for at imødekomme dem.
– Vi må ændre på budskabet, så flere folk kan relatere til det.
– Vi må ændre lidt på formen. På youtube kan man se film af præster, der synger Leonard Cohens ”Halleluja” til vielser, og så står der ”Hvis alle præster var som ham, så ville jeg komme oftere i kirke”. Gad vide om de selv tror på det. Det er lidt det samme som at sige: Hvis nu alle postbude var som det syngende postbud fra Mariager, så ville jeg sende flere breve.
Men vi skal have mange medlemmer – vi skal have mange deltagere – for så er vi en succes. Jo flere jo bedre. Jo flere likes vi får desto bedre.
Jesus støder folk fra sig
Hos Jesus er det stikmodsat. Hver eneste gang du stiller Jesus foran en stor menneskemængde, så skræmmer han dem væk. Bare se teksten til i dag: Jesus er på vej mod Jerusalem, i det folk tror er et triumftog… i virkeligheden er det en slags ligtog, men det ser folk bare ikke… og vi elsker jo alle sammen et godt optog, og det her specielt, for de regner med at Jesus er deres nye konge. De støtter ham og vil snart vælte alle de korrupte præster inde i Jerusalem og smide romerne ud af landet. ”Det her bliver bare så fedt – jeg tilhører Jesus-partiet”.
”Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om”. Nu skulle han tale til sine tilhængere – måske kommer der en programerklæring! Men Jesus er ikke god til at holde på menneskemængderne, for han vender sig om: ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel. Den, der ikke bærer sit kors og går i mit spor kan ikke være min discipel”.
Det er da noget af en programerklæring, hva?! Jesus skulle have haft en spindoktor, der kunne hjælpe ham til at sige det rigtige på det rigtige tidspunkt, for det ender lige som med børnesangen med de 10 cykelister: En for en forsvinder de, lige indtil der kun er en cyklist tilbage.
Sådan var det med også med Jesus – en for en forsvandt – til sidst forsvinder hans allernærmeste også, så da han hænger på korset, så er han helt alene.
Men han er også selv lidt uden om det, for han kunne bare have pakket sine ord lidt ind. Når Ateistisk Trossamfund laver busreklamer for at få folk skræmt væk fra Folkekirken, så kunne de bare have skrevet nogle af de ord op, som Jesus har sagt. Det skal nok klare tingene for dem. For Jesus er rimelig fanatisk i sine ord og sine krav.
Pastor Lunte Glad og Pastor Jesus
Hvis jeg forestiller mig en kirke, hvor Jesus er præst, så tror jeg, at det ville være en meget tom kirke. Jeg tror faktisk ikke, at vi havde lyst til at komme i den. Vi kan bedre lide sådan feel-good-præster, pastor Lunte Glad, med et glædeligt budskab – og ”vi er på rette vej”, og ”tak fordi du kom og ikke blev hjemme og sov længe i stedet for”. Men hos Pastor Jesus er det: ”Det kan godt være, at du har truffet en beslutning om at du vil være en kristen, men i det øjeblik hvor det bliver vanskeligt, hvor det bliver farligt, så forsvinder du. Du elsker mig, ja, men du elsker så meget andet også – og jeg tør vædde på, at du vil vælge det andet før mig.
Vi kan lige tage listen igen:
Far og mor?
Børn og hustru?
– dit eget liv?
– er du villig til at lade alt det komme i anden række i forhold til mig? Elsker du mig så meget, at du er villig til at forlade det hele for min skyld? Er du villig til at give afkald på alt det? Er jeg så dyrebar for dig – er jeg så stor i dine øjne?
Hvis ikke, så må vores veje hellere skilles nu – for det bliver alligevel resultatet før eller siden. Du skal ikke begynde – og så stoppe på halvvejen; du skal blive kristne for at gennemføre, for at begynde livet og fuldende livet som kristne. Men det kræver, at du elsker mig mere end noget andet. Jeg vil have helhjertede disciple, ikke lunkne kristne bag mig”.
Er det noget, vi har lyst til at høre? Har vi lyst til at følge en Jesus, der siger sådan noget? Men hvorfor siger han sådan ting? Jeg havde et bryllup i går, hvor jeg stod og sagde til det unge par, at de skulle se på hinanden som Guds gode gave til dem. At Gud ønsker, at vi skal leve et liv med en masse glæde, og han har givet ægteskabet for at den glæde må blive dobbelt. Det stod jeg og sagde i går – var det bare fordi jeg blev revet med at bryllupsstemningen og kom med en lille nødløgn… eller hvordan passer det sammen med at jeg nu i dag siger, at vi skal kunne hade den gave, som han selv har givet os. Det giver jo ikke mening.
Elsker vi vores familie – en hellig pligt
Elsker vi vores familie først og så Gud som nummer to, jamen det ser da meget fornuftigt ud. Det er vanvittigt vigtigt at elske vores familie, for at elske familien er en hellig pligt, men elsker vi vores familie mere end Gud, så elsker vi jo gaven frem for giveren og det har Bibelen kun et ord for at beskrive og det er ”afgudsdyrkelse”. Og det er lige meget om det så er familien vi elsker mere eller om det er at sætte jobbet højere, hobbyen højere, uddannelsen højere, materielle ting højere, politikken højere, … det er afgudsdyrkeri og forkert. Der er ikke noget forkert med de ting, de er gaver fra Gud, men det er afgudsdyrkning, hvis vi sætter mere pris på gaven end på giveren.
Jeg tror at det er det, Jesus mener med at hade sine forældre, sin hustru, sine børn – ikke et ondt had, der ødelægger. Men et helligt had overfor alt og alle, der stiller sig imellem mig og så Jesu planer og ønsker med mig. Et helligt had overfor alt og alle, der stiller sig mellem mig os så min frelser, Jesus Kristus. Det må ikke være der!
Jesus stiller store krav – men stiller også løftet foran os: ”Jeg vil sejre – og jeg vil dele sejren med dem, der er med mig”. Jesus stiller store krav – men han giver også store løfter, og holder sine løfter. Jesus stiller store krav – men at få del i hans sejr er båret af nåde og tilgivelse.
I dag lyder Jesu spørgsmål til os: Vil du gå med mig? Vil du følge mig?
Vil du have del i min sejr over verden? Når jeg engang kommer igen, vil du så se mig som din dommer eller som din frelser? Hvad vil du helst tage imod fra mig: Min nåde i dag eller min dom i morgen?
