Fra alteret hørte vi fra Johannes Åbenbaringen et brev til menigheden i Laodikea. Jeg har været i Laodikea – stedet ligger cirka 230 km. nordligt i forhold til feriebyen Antalya i Tyrkiet. Men det er nok ikke et af de steder, der vil blive overrendt af turister – det er nok bare sådan en bibelnørd som mig, der opsøger sådanne steder. For ærligt talt i dag er der faktisk ikke ret meget at se for den almindelige turist. Der er ikke meget tilbage af byen dog kan vi se amfiteatret, en stor fontæne og det store stadium, men også rester af det, der sikkert har været et gymnasium. Men på det tidspunkt, hvor disciplen Johannes skrev brevet til menigheden på Jesu vegne, da var byen rigtig rig – den lå lige i et skæringspunkt mellem to vigtige handelsveje, så det var en rig by. Og så var den kendt for sin sorte uld, den var et centrum for bankvirksomhed og især var de berømt for en lægeskole, hvis medicin og salver var omtalt i hele Romerriget. Var nok en af de rigeste byer i hele den del af landet. Men de havde et stort problem: Vandforsyningen. Nabobyen Kollosæ havde kilder, så de kunne få koldt og dejligt vand lige ind til dem. En anden by i nærheden Pamukkale havde varme kilder med flotte kalkaflejringer, hvor folk også i dag kommer for at bade. Måske har nogle af jer været dér – et fantastisk sted. Men her i Laodikea måtte man hente vand i vandledninger, der lå langt væk fra – så når vandet kom frem, så var det lunkent og udrikkeligt. Havde vandet så bare været rigtig varm, så man kunne bruge det som helbredende kilder – men vandet, man hentede fra de varme kilder blev lunkent på vejen til byen – det var udrikkeligt. Vandet fra byen med de mange kolde kilder blev varmet op på turen til Laodikea, så det var også lunkent, når de kom frem. Vandet var kort sagt udrikkeligt i byen! Føj da – man fik kvalme af at drikke det! Føjda! Og så siger Jesus til menigheden i netop denne by: Føj da – I er ligesom vandet i jeres by: Lunkent og ubrugelig. Ja, siger Jesus, ”jeg kaster dig op!
Selv om I har jeres sorte uld, så er I åndeligt nøgne,
selv om I har jeres bankvirksomhed og guld, så er I åndeligt fattige –
selv om I har jeres verdenskendte øjenmedicin – så er I åndeligt blinde.
I er rige på alt – men midt i jeres rigdom, der opdager I ikke, at I faktisk er åndelige fattige. I har succes og har vundet på langt de fleste baner her i livet – men I kommer alligevel til at tabe, hvis I fortsætter på den måde her. Jeg står og banker på jeres hjerter og vil gerne ind og gøre jer rige og give jer sejren. I kan få sejren – I kan stå på min side, den sejrende side hvis I lukker mig ind. Hvis I dropper jeres selvtilfredshed – hvis I bliver mine disciple, hvis I bliver kristne ikke af navn, men også helt ind i hjertet og i tanker, ord og gerning, så kan I vinde sammen med mig. Men lige nu er I lunkne.

Danmark?
Det er skrevet til nogle for små 2000 år siden – og det gælder også i dag i år 2014: Rigdom sløver åndeligt. Vi lever i overflods Danmark, hvor fattigdom er relativ fattigdom, social fattigdom, menneskelig fattigdom. Hvor vi priser os af vores høje kulturelle stadie, vores teknologiske niveau og vores åbenhed og fordomsfrie tilgang til ånd og tro. Vi er rige hele vejen rundt.
Men hvordan er det overfor kristendommen?
Hvordan er det overfor Jesus?

Og spurgt anderledes:
Hvordan ser Jesus på os?
Er vi som det lunkne vand, som hverken kan bruges til det ene eller det andet, men kun kan spyttes ud? ”Se, jeg står for døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham” – Jesus kalder på alle os, der klarer livet helt fint uden Gud – som har det rigtig fint med at være lunkent vand – bare så længe at vi har vores villa, Volvo og vovhund.

Betyder villaen, volvoen og vovsen så meget for os, at vi fravælger Jesus? Måske ikke bevidst – men ubevidst. De mennesker, der læste de her linjer i Laodikea havde datidens villa, Volvo og Vovhund – de havde uld, guld og helse – og regnede også med at de havde den rette stilling overfor Jesus. Men nej – ”jeg udspyr dig af min mund”.

Er du lunken overfor Jesus? Ja, jeg er lunken – i hvert fald, hvis det at være enten kold eller varm, altså anvendelig – hvis det betyder at jeg skal hade det, jeg sætter højest. Når vi hører om hvad det koster at være en kristen, så kan det jo få selv en præst til at trække sig. ”Hvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og børn, brødre og søstre, ja, sit eget liv, kan han ikke være min discipel”. Nej tak da… havde Jesus så nævnt svigermor, så ville det have blødt det hele en anelse op, men jeg elsker far og mor, hustru og børn, bror og søster, ja, mit eget liv. Hvis Jesus stod heroppe i stedet for en forfjamsket præst – stod og kiggede over flokken her og så sagde: Hvis I virkelig mener noget med at være en kristen, så rejs dig op og gå med mig ud af døren dér. Men hvis du går med mig, så kan det være, at du faktisk aldrig kommer til at se din familie igen. Vil du så stadigvæk følge mig? Det kan være, at der venter dig et kors derude, hvor der står dit navn på – er du villig til at lide sammen med mig? For med mindre, at du er villig til at gå hele vejen – så kan du ikke være min discipel. Jesus fortæller to historier, som illustrerer det med at beregne omkostningerne, før man kaster sig ud i noget. Man skal regne efter om jeg har råd til at bygge tårnet – og ikke bare kaste sig ud i at bygge det, så man er nødt til at stoppe halvvejs. Eller hvis kongen på vej i krig allerede før den første kugle er skudt af kan regne ud, at han bare ikke kan vinde den her krig, så gælder det da bare om at finde fredstraktaten frem med det samme. Havde Jesus haft en spindoktor, så ville han nok have sagt: ”Vi snupper lige en time-out her, vi snupper lige en pause, for vi skal lige have snakket lidt strategi her, Jesus. Det her er altså ikke nogen vindersag – drop den slags – det vil folk ikke høre”. Ja, på en måde kan man godt sige, at Jesus har en masse spindoktorer som efterfølgende har brugt RIGTIG meget krudt på at omtolke Jesu ord. Man kalder dem ikke  spindoktorere – men teologer og præster. ”Nu siger Jesus godt nok det her – men i virkeligheden mener han… Jesus mener ikke det vi hører her – så radikal er Jesus bestemt ikke. Når Jesus siger ”hader”, så mener han ikke hade som i ikke at elske, men som i at vi elsker far, mor, hustru børn mere end Jesus”.

Præstelige spindoktorer
Vi præster og teologer er rigtig gode spindoktorer for Jesus – for vi er rigtig gode til at pakke det kristne budskab ind i et sukkerlag, så det ser og smager mere indbydende. Vi fortæller kun halve sandheder – ”evangeliet er gratis – det er gratis at blive en kristen” – imens vi glemmer at fortælle slutningen af sætningen: Ja, evangeliet er gratis – men den koster alt at følge det. Den koster din hengivenhed at du er villig til at sige farvel til dine forældre, hvis de ikke kan acceptere, at du er en kristen, den koster dit vidnesbyrd, at du fortæller om Jesus og din tro, den koster at du bliver upopulær, fordi du holder fast på et standpunkt, som ”man” bare ikke har i dag – f.eks. i forhold til det seksuelle. Det er super skønt, at folkekirken er til stede på Nibe Festival her i den kommende uge – men i stedet for at fortælle at det måske ikke ligefrem er en kristen dyd at være sin kæreste utro – at det måske ikke er en kristen dyd at drikke sig fuld og hoppe hen i det nærmeste telt, så står præsterne og deler gratis kondomer ud – endda med folkekirkens logo på. Der var en gang, hvor man delte Bibler rundt – den tid er åbenbart slut. Vi er rigtig gode til at pakke det kristne budskab ind i lag sukker – evangeliet er gratis. Jesus stiller ikke krav. At være en kristen har ikke konsekvenser på den måde du lever dit liv på. Du kan sagtens leve og ligne alle andre – for evangeliet og frelsen er gratis – så kom og vær kristen. Ja, du behøver ikke engang at komme – det er ok, at du holder dig på afstand – for det kræver ikke engang engagement eller noget at være en kristen. Det kræver ikke et ja fra din side. Kirken stiller ikke krav – Jesus stiller ikke krav – vi tager bare imod. ”Salt er en god ting; men hvis selv saltet mister sin kraft, hvordan skal det da blive salt igen?” – at være en kristen kirke er at være salt i verden, er at give livet smag, er at bevare alt der er godt og sikre mod forrådnelse.
Har en kirke på Nibe Festival, der deler kondomer ud på – har den kirke mistet sin kraft? Har den kirke sagt så mange gange ”Evangeliet er gratis” – at den selv har glemt fortsættelsen ”men det koster alt at følge det”.
Er kirken, der er sådan, som lunkent vand, der spyttes ud af munden på Jesus – som salt, der kastes væk?
En kirke, der ikke er forpligtet på Jesu ord og ikke er forpligtende, er ikke en kristen kirke.

Et menneske, der ikke er forpligtet på Jesu ord, er ikke et kristent menneske. Vi skal være villige til at gå hele vejen med Jesus – ikke stå af på halvvejen – ikke tage halvdelen af budskabet med os og så lade resten ligge. Hvis Jesus går ud af den dør og siger: ”Kom med mig – men du skal gå hele vejen ellers kan du lige så godt blive herinde” – vil jeg så gå eller vil jeg blive siddende? Hvordan vil du reagere – blive siddende eller gå? Jesus vil kun have helhjertede og forpligtede disciple med sig ud af døren – og ikke halvlunkne kristne – der tager mere hensyn til sin familie end til Jesus og det han ønsker af os.

I torsdag fik jeg den idé, at jeg hellere måtte sige min stilling op som præst og købe et lille hyggeligt hus lidt uden for Odense – så kunne jeg være i nærheden af min familie, være den gode søn, der hjælper og passer på mine forældre, når de har brug for det. Jeg nåede faktisk at finde det ideelle hus – 1,5 for 206 kvm hus og en stor lækker have og så vil jeg som fynbo være hjemme efter at have boet 20 år i det fjendske jydeland. Et skønt hus – godt nok med et defekt spabad, men hvad: Ingen er fuldkommen. Skønt – i cykelafstand fra mit barndomshjem! Men så slog det mig faktisk, da jeg sad og forberedte prædikenen her: Nej, du skal ikke sige op 
selv om Folkekirken er en besværlig arbejdsplads for en præst som dig.
Selv om du hellere end gerne gjorde det for at være tæt på dine forældre, som du elsker.

For lige her og nu ønsker Jesus, at jeg skal være i Hobro og prædike: ”Evangeliet er gratis – men det koster alt at følge det”. Og det skal jeg blive ved med lige indtil Jesus siger noget andet. Det var som om Jesus sagde til mig: ”Hvis du elsker dine forældre, så du hellere flytter til Odense for at være hos dem på deres gamle dage end at blive i Hobro og tjene mig – så er du mig ikke værd. Jeg vil have helhjertede disciple – ikke lunkne halvhjertede kristne. Kim – og dig, der lytter til det her:
Er vi villige til at kaste alt ind på at være en kristen
– er vi villige til at rejse os og gå ud af døren sammen med Jesus?
Er vi villige til at skære alt væk, som på en eller anden måde hindre os i at leve det liv, som Jesus ønsker for os og af os?
Eller er vi lunkent vand – og ubrugeligt salt?

“Jeg vil dele sejren med dig”
Jesus stiller store krav – men stiller også løftet foran os: ”Jeg vil sejre – og jeg vil dele sejren med dem, der er med mig”. Jesus stiller store krav – men han giver os også kraft og styrke til at leve op til dem. Jesus stiller store krav – men at få del i hans sejer er båret af nåde og tilgivelse. I dag lyder Jesu spørgsmål til os: Vil du gå med mig? Vil du følge mig? Vil du have del i min sejr over verden? Så kender du betingelserne: ” ingen af jer [kan] være min discipel uden at give afkald på alt sit eget”. Alt hvad du har, skal være hans – dit liv, din tid, dine ejendele, din fremtid dine skatte skal ikke længere være dine, men hans. Din indstilling, din tillid skal ikke længere bygge på dig selv, men på ham. Stol på Gud og overlad konsekvenserne til ham.  Din bil er hans bil nu, hans bil, som du låner af ham. Dit tøj, dine bøger, dine elektroniske dimsedutter… det hele er hans, du benytter dig bare af dem og bruger dem for at bringe ham større ære. Du skal starte hver dag med at spørge: Hvordan vil Jesus have, at jeg skal bruge hans dag i dag, som jeg får af ham. Hvordan vil Jesus have, at jeg skal bruge hans penge i dag? Hvordan vil Jesus have, at jeg skal bruge min gaver og talenter i dag? Hvordan vil Jesus have,  at jeg skal bruge det, som nu engang er betroet mig i mit liv – hvordan skal jeg bruge det i dag? At tro på Jesus er at overgive dig til ham – det er en betingelsesløs overgivelse til Jesus: Her er jeg – tag mig som jeg er. Og han vil tage dig som du er – han vil møde dig med tilgivelse, med styrke til at gå med ham ud af den dør ud og være en af hans disciple. ” ingen af jer [kan] være min discipel uden at give afkald på alt sit eget”. Ja, det lyder som meget – det lyder som store krav – men det er betingelsesløs overgivelse og betingelsesløs nåde på en og samme tid. ”Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone”  (Johs Åb 3,21).

Sådan lyder det i dag: Vi kan enten vælge at tage imod sejren eller vi kan selv blive besejret. Der vil komme en dag, hvor hvert knæ skal bøjes sig og hver tunge, skal bekende, at Jesus er Herren – en dag vil ingen være i tvivl – her kommer kongernes konge og herrernes herre. Vil vi tage imod ham som dem, der får del i sejren eller som dem, der er besejret? Vil vi se Jesus som vores frelser eller som vores dommer? Vil vi modtage et evigt liv af ham – eller vil vi Både i brevet i Johannes Åbenbaringen og i evangeliet slutter Jesus med ordene: Den, der har ører at høre med, skal høre”. Vi sidder ikke her ved et tilfælde – der er en mening med at vi sidder her i dag – det er hans mening, at vi i dag sidder og lytter til ord, der lyder hårde, men som er sagt i kærlighed til os. Der er ikke noget, der hedder at køre på fribilet i livet. Det vil koste os at ikke være en discipel af Jesus. Det vil koste os at være en discipel af Jesus – uanset hvad vi vælger, så vil det koste os. Spørgsmålene er så: Hvornår skal det koste skal det koste nu eller senere? – og hvor meget skal det koste og hvor længe skal det koste? Er det kun her og nu den korte tid, vi har her på jorden, eller skal det koste en evighed. Hvad vil vi helst tage imod fra ham: Hans nåde i dag – eller hans dom måske i morgen?  Jesus siger: ”Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig”. Du sidder her i dag – der er altergang om lidt. Skal vi ikke rejse os og sige til Jesus: Jo, jeg vil gerne være din disciple – jeg vil fortsat gerne være din discipel – også selv om det koster. Og lad os så gå til alters sammen – og så derefter gå ud med Jesus ud i livet, i det liv, der nu er hans og leve det sammen med ham – helt ud i evigheden.