Jeg er nok ikke den eneste her, der synes at vi lever i en forrykt og angstfremkaldende verden. Først oplever vi en verdensomspændende pandemi, der lukker hele lande ned. Og så oplever vi krige, flygtningestrømme og alle os, der kan huske tilbage på Berlinmurens fald og Sovjets opløsning, opdager, at en gammel fjende er dukket op igen – og frygten for en atomkrig også er dukket op.
Som teenager sang vi nogle gange sangen ”I min hverdag”, hvor sidste vers hed:

”Mange ville helst gå baglæns – tvunget af en fremtidskræk,
de ser sorte paddehatteskyer jage håbet væk,”

Forfatteren til sangen har siden 11. september ændret det, for de unge vidste ikke hvad det var, de paddehatteskyer og hvorfor skulle vi frygte dem? – nu hedder det:
”de ser krise, krig og katastrofer jage håbet væk”.

Men pludselig er det igen blevet aktuelt at snakke om paddehatteskyer – i denne uge troede man på russisk fjernsyn med at England kan blive forvandlet til en radioaktiv ørken”.

Ja, vi lever i en forrykt og angstfremkaldende verden. Hvad skal vi gøre ved det?

Jeg var til lysfest i onsdags og hørte en tale, hvor taleren lavede en lige linje fra 1. verdenskrigs rædsler og til i dag. Hvordan sloganet ”Aldrig mere krig” lagde tingene til rette for en Adolf Hitlers voldsregime og tillod hans angrebskrig. Man skulle have stoppet Hitler – før det blev for sent. Taleren tegnede et dystert billede af nutiden – og lagde lidt op til, at løsningen var at sætte hårdt mod hårdt for at stoppe endnu en diktator, før det blev for sent.

Men taleren lagde kun op til den løsning – han stoppede op, for han ville være positiv, han ville se lyst på det og se fremad, for en dag kan vi igen ånde lettet op, en dag er faren drevet over, en dag vil vi igen opleve ”en 5. maj”, hvor vi kan feste i fred og drikke gul sodavand…. Eller hvad vi nu drikker.

Da jeg hørte talen, så stod jeg med en fornemmelse af en meget letkøbt løsning. Når jeg nu I DAG oplever en forrykt og angstfremkaldende verden, er det så det eneste, jeg kan holde fast ved og varme mig ved: Tanken at det nok skal blive godt igen?
Det er lidt ligesom Charlie Chaplins tekst i hans kendingssang, ”Smile”. Oversat lyder teksten sådan:

Smil til hver ting du møder
Smil selv om hjertet bløder
husk selv om himlen er grå skal det gå
med et smil kan du lindre sorgen
og måske i morgen
er der igen lidt sol på vej – til dig.

https://www.youtube.com/watch?v=5rkNBH5fbMk

Er det hvad vi har at stille op imod de mørke tanker og dystre forudanelser? Lad os bare smile selv om vi er bange – selv om hjertet bløder, for det skal nok blive godt i morgen… måske.
Dér kommer Jesus med et helt andet budskab til mennesker, der oplever en forrykt og angstfremkaldende verden: ”Jeres hjerte må ikke forfærdes”. Selv midt i den største fare, selv midt i en besættelse, selv midt under en krig mod overmagten, hvor sandheden trædes ned og erstattes af åbenlyse løgne. ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”. Da folk gik i kirken søndagen efter besættelsen, 9. april 1940, så var det faktisk denne tekst, der skulle prædikes over. Folk, der gik i kirke i de første mørke og forvirrede dage, blev altså hilst af Jesu ord ”Jeres hjerter må ikke forfærdes”.
Og hvorfor skal vi ikke forfærdes? Hvad er forskellen mellem Jesu ord og så Chaplins ord ”Smil og det skal nok blive godt” eller lysfesttalens ord: ”se fremad, en dag kan vi drikke gul sodavand igen”?
Jo, Jesus sætter noget kraftfuldt i stedet for forfærdelsen – han efterlader ikke bare et vakuum, som vi selv skal fylde op. Jesu løsning er tro og tillid: ”Tro på Gud, og tro på mig!”.

1) Tro på Gud, er det modsatte af forfærdelse.
Jeres hjerter må ikke forfærdes, for I har en mægtig Gud. I stedet for forfærdelsen sætter Jesus troen på Gud. Så længe Gud er Gud, så længe han er ved magten og lever, så længe har vi ikke grund til at være forfærdede over noget som helst i vores liv eller i verden. Også selv om alt ser håbløst ud, meningsløst ud og også selv om det ser ud som om Gud bare er en smuk tanke, som vi kan forsøge at holde os til – jamen så er han Gud.

2) I stedet for forfærdelse sætter Jesus troen Gud OG troen på sig selv. Tro på mig. Vi har ikke brug for en lærer, der kan give os gode råd – vise os et godt eksempel, vi har brug for en frelser, som er vejen for os, som er sandheden til os og som er livet i os. Det er Jesus – og derfor er Jesus ikke bare kristendommens grundlægger, nej han er kristendommen selv. ”Jeg er vejen, sandheden og livet”.
Han er ikke bare en vejviser, han er vejen selv.
Han er ikke bare en forkynder af sandheden, men han er sandheden selv.
Han er ikke bare en, der giver os livet, men han er livet selv.

Så når vi ser nyheder, og hører gale mennesker sende trusler om at lave England om til en radioaktiv ørken, eller hører hvordan samme person smadre et velfungerende land, når regningerne herhjemme på el, vand, varme og mad pludselig overstiger det, som vi tjener. Når du ikke ved hvem du kan stole på, for hvem lyver og hvem taler sandt? Lige meget hvad elendighed du er i, hvilke bekymringer eller forvirring du må kæmpe mod, så husk, at Jesus er hos dig– han er dér hvor vi har brug for ham. Og han er der som vejen, sandheden og livet… han er der som Gud. Så derfor…

jeres hjerter må ikke forfærdes, for der er en plads til jer i min fars hus. Og det er et hus og hjem. Kandis har en sang, der hedder Hotel Himmel, hvor man tjekker ind og får et hotelværelse, når man dør. Sådan er det ikke – Guds hus er ikke et hotel, Guds hus er et hjem, og da Gud er din far, så er det også dit hjem. Og han løber ikke tør for plads. Så…

Jeres hjerter må ikke forfærdes, for der er massere plads i det hjem, og Jesus selv gør en plads klar lige netop til dig – og han har selv banet vejen derind, for han er selv vejen. Der er en plads også til alle os uperfekte kristne, ikke i hans hus som tjenestefolk, men i Guds hus som hans børn.
Men er der forskel på at se fremad efter ”en 5. maj” eller se fremad mod de himmelske boliger? Hvad hjælper det os nu i dag? Jesus fortsætter:

Jeres hjerter må ikke forfærdes, for Jesus selv er vores hvilested, ikke bare i fremtiden, men også lige nu. I dag kan vi finde fred midt i uro. Ikke ved at lukke øjnene for det onde, men ved at fokusere på Jesus. Lad os da tage ham på ordet. Lad os finde vor Fred i ham. Var det en hvilken som helst anden, der sagde det, så ville det prelle af. Men når det er ham, så tør vi være frimodige og hvile i ham. Og ud fra den hvile gøre mit til at verden bare må blive en smule mindre forrykt og angstfremkaldende.

Jeres hjerter må ikke forfærdes, for Jesus og Gud er en, så hvis du har Jesus, så har du Gud. Vi er mange, der har det svært ved at forstå Gud. Men Jesus, mennesket Jesus, ham forstår vi bedre, midt i hans næstekærlighed, menneskekærlighed og kompromisløs sandhed. Og så siger Jesus: Når I ser mig, så ser I Gud. Når I favner mig, så favnes I af Gud.
Så derfor…

Jeres hjerter må ikke forfærdes, fordi Jesus kommer til os i Helligånden. Han er hos dig nu og han vil være med dig altid, ikke som en, der observerer, men som en, der hjælper, trøster og vejleder.