Da jeg skulle forberede min prædiken til i dag kunne jeg ikke rigtig komme videre i min læsning af teksten end den første linje. Jo, jeg kunne jo nok læse det, men mine tanker blev ved med hele tiden at ryge tilbage til den første linje: ”Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus”.
Toldere og syndere – de værste i samfundet… ja, dem, der var udstødt af samfundet. Det er ikke ”vi er dem de andre ikke må lege med, vi er det dårlige selskab” som min navnebror Kim Larsen synger… det passer meget bedre med ”vi er dem de andre ikke vil lege med”. Det selskab, der var omkring Jesus var det dårlige selskab – det dårligste selskab. De store, de fromme, dem, der var noget, pegede fingre af Jesus: ”Den mand tager imod syndere og spiser sammen med dem”.
”Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus” – læg mærke til, at der står alle toldere og syndere. Alle… det vil sige, at det ikke bare var en lille flok, der pludselig havde fået den idé at det var godt at være i Jesu nærhed – der står ”alle”, det var altså en ordentlig flok.
Og jeg tror ikke, at det bare var sådan en engangshændelse, nej – i den gamle oversættelse af Bibelen, står der: ”Alle toldere og syndere plejede at holde sig nær til ham”. Jeg ved ikke hvorfor ordet ”plejede” ikke er kommet over i dagens oversættelse, for det ord giver det indtryk, at det var mere end reglen end undtagelsen, at der omkring Jesus var en flok af de værste af de værste… og sådan tror jeg virkelig det har været – det har garanteret ikke været karrierefremmende at blive set i selskab med Jesus.
Ja, når jeg sådan går ned i teksten her, så begynder jeg faktisk at stille spørgsmålstegn ved om jeg i det hele taget selv ville have været omkring Jesus, hvis jeg havde levet samtidig med ham. For selv om jeg dybest set ”bare” er en arbejderdreng, der har læst i lidt for mange bøger – så skal man vel et eller andet sted også være et ordentligt menneske. Der er vel nogen ting, der skal være på plads – nogle skrevne og især uskrevne regler, der skal overholdes… og dem, der var omkring Jesus har overtrådt dem alle sammen. Der var endda toldere, dvs. landsforrædere. Og hvem ved om synderne ikke også lugtede? Lugtede enten af drankerens bræk eller luderens billigste parfume. Mere og mere overvejer jeg, om jeg i det hele ønsker at høre til i Det dårlige Selskab omkring Jesus… sådan som det selskab var på Jesu tid. Det er jo noget andet i dag, hvor det at være kristen er at være et ordentligt menneske med rene negle, og pudsede sko og omdømme. Kristendommen er blevet elitær med klassisk musik, finkultur, med højtuddannede præster og biskopper og med en minister og dronning i toppen af kransekagen. Fred med det – fint nok… men sådan var det ikke på Jesu tid. ”Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus”.
Hvad var det, der gjorde, at dem med de pudsede sko og flotte moral holdt sig væk fra Jesus, imens det dårlige selskab sluttede kreds omkring ham? Ja, Jesus har i hvert fald ikke prædiket moral og love og regler, der skulle overholdes… for hvis han bare havde været ude på at få forandret dem, så de blev som alle os andre ”almindelige mennesker”, så var de nok forsvundet ret hurtigt. Så havde der ikke været nogen forskel mellem det Jesus ville og det, som farisæerne og de skriftkloge ville, nemlig opdrage folk.
Men hvad var det, der gjorde at de mennesker blev ved med at holde sig til Jesus? Jo – når Jesus prædikede, når Jesus fortalte sine lignelser som dem, jeg lige har læst, så har tolderne og synderne ikke hørt det som et kald eller en befaling til at gøre noget, de ikke magtede. De vidste jo nok, at det stod galt til med dem – tolderen vidste jo nok, at det han gjorde var forkert. Luderen, drankeren, ægteskabsbryderen vidste jo nok at det de gjorde var forkert… lige som vi jo også ved det, når vi har gjort noget forkert… for vores samvittighed råber ind i os. Men de kunne ikke lade være… lige som vi heller ikke kan lade være, hvis vi skal være helt ærlige.
Når Jesus prædikede, så fik de her mennesker et nyt og fuldstændigt anderledes håb. For Jesus prædikede ikke selvhjælpsprogrammer og gode råd – ”bare klem ballerne sammen, så skal du nok klare det” Jesus prædikede nåde. Guds nåde.
Jesus prædikede, at Gud har taget det første skridt hen mod os. Normalt, når vi skal have hjælp, så er det os, der skal tage initiativet. Vi skal selv gå til lægen, vi skal selv gå til en advokat, vi skal selv gå til en parterapeut… vi skal selv tage initiativet. Sådan arbejder nåden ikke. Jesus prædikede, at initiativet ligger hos Gud. Jesus prædikede, at vi er lignelsens dumme får, der er løbet væk fra Gud. At vi har vendt os fra Gud – at vi har sagt nej til Gud. Men Gud tager ikke et nej som et svar. Han leder efter os og stopper ikke, før vi er tilbage hos ham.
Jesus prædikede, at vi er en drakme, en mønt, der er blevet væk, og som Gud leder efter… og han stopper ikke, før vi er fundet. Og når vi er fundet, når vi igen er tilbage hos Gud, så bliver der fest i himmelen… ja, der bliver ”større glæde i himmelen over én synder, der omvender sig, end over nioghalvfems retfærdige, som ikke har brug for omvendelse”.
Gud tog det første skridt
Gud tog det første skridt for at finde os, for at frelse os. Gud er gået uendeligt længere end nogen hyrde eller nogen kvinde, for han gik den uendeligt lange vej fra at være Gud til at blive menneske. Den vej gik han for at søge syndere, for at fortælle os om nåden. For at fortælle os, at Gud er en far, der er syg af kærlighed til os, fordi han havde mistet os, det dyrebareste han havde, og fordi han ønsker os tilbage.
Nåde handler ikke om at vi er elskværdige – altså værd at elske, men nåde handler om at vi alligevel er elsket. Paulus sammenfatter kristendommen i en sætning: ”Gud viser sin kærlighed til os, ved at Kristus døde for os, mens vi endnu var syndere”. Eller sagt med andre ord: ”Vi er alle dumme svin, men Gud elsker os alligevel”. Vi er elsket af Gud… nåden betyder, at vi ikke kan gøre noget, der vil få Gud til at elske os mere. Nåde betyder også, at vi ikke kan gøre noget, der vil få Gud til at elske os mindre. Gud elsker os, ikke fordi vi er som vi er, men fordi han er som han er.
Det eneste vi kan gøre er at tage imod nåden – det eneste, vi skal gøre er at indse, at vi er blevet væk som fåret eller mønten. Vi skal indse, at vi har brug for nåden, at vi ikke kan klare os selv uden Gud. Vi skal lægge stoltheden fra os, og erkende, at vi har faktisk brug for hjælp. Vi skal se på os selv og erkende, at springet ned til de ildelugtende toldere og syndere faktisk ikke er så langt endda. Ja, det eneste vi skal gøre er at se, at vi faktisk hører til i det dårligste selskab. Og et eller andet sted ind i os, så ved vi jo godt, at det er rigtigt – sådan er vi. Og det eneste sted vi kan finde hjælp, finde tilgivelse, finde nåde er her hos Jesus. Derfor: Du har brug for Jesus. Jesus er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. I det øjeblik, du lægger stoltheden til side – og erkender det du allerede ved, nemlig at du har brug for Jesus, i det øjeblik du gør det, så er der mere fest hjemme i himlene end vi overhovedet kan forestille os. For så har Jesus fundet dig. Så vil du finde ud af, hvorfor toldere og syndere plejede at holde sig nær ved Jesus, da han var her på jorden. Jo, for der er ikke noget, der er bedre end at være i selskab med en person, der kender mig fuldt ud, men alligevel elsker mig. En person, der ikke lægger dårlige samvittighed i lag oven på vores skuldre, men som kan udslette det, der skaber den dårlige samvittighed.
”Alle toldere og syndere holdt sig nær til Jesus” – der er også plads til os.
