Her i sommers var jeg ved at rydde op i en have – og der lå sådan en træplade på græsplænen – og det havde den vist gjort et stykke tid… men nu skulle den altså væk. Men adr… jeg kan stadigvæk næsten mærke det i mig, det kryber i mig… for det vrimlede ud med bænkebidere, tusindben og en rigtig grim skrubtudse sad og kiggede mig op i hovedet, inden den stak af. Adr! De lå ellers og hyggede sig dér i det mørke og fugtige afkræftede græs…

Egentlig er det også det, som Jesus gør her i dagens tekst: Han fjerner facaden hos de her fromme jøder, som han snakke med – og dér er det så ikke bænkebidere og grimme skruptudser, der afsløres, nej, da er det de usynlige onde kræfter, der styrer dem som majonetdukker og manipulerer deres handlinger. Og hvem er det, der sidder og hiver i snorene:? Det er Djævelen, løgnens fader – morderen fra begyndelsen – ham, der gør de her jøder både døve og blinde, så de ikke kan eller vil se hvem, der står foran dem! Guds søn, frelseren. Og de er garanteret blevet rasende – de her jøder – ”for hvad bilder han sig dog ind”.

 

Men sådan er det – sådan skal det være – sådan skal det føles… før vi bliver lukket ind i kristendommen og dermed frelsen: Vi skal afsløres – vi ydmyges – vi skal omvendes. For det er kun det menneske, der er blevet afsløret som synder, som også kan frelses. Der er ingen smutveje udenom den ægte hjerteknugende bøn: ”Gud tilgiv mig!” …

Desværre kan jeg faktisk godt mærke, at jeg som præst helst har lyst til at springe den del af det over… for det er jo ikke det, der ”sælger” bedst. Jeg har meget mere lyst til at prædike om Jesus med de udbredte hænder: ”Kom til mig, I som er trætte og tyngde af byrder og jeg vil give jer hvile”. Jeg vil hellere prædike om det, der er på den anden side af omvendelsen: Glæde, fred og frihed og evigt liv… end trin 1 til at nå til det evige liv. Men der findes intet evigt liv uden omvendelse, og der findes ingen omvendelse uden anger. Og anger er ikke et særligt moderne ord – det sælger ikke så godt som ord som fred og glæde. Men nu er jeg jo ikke kaldt til at være brugtvognsforhandler, der bare skal have solgt en masse biler, måske på falske præmisser… nej, jeg er kaldet til tjener for evangeliet. Og der er ikke noget evangelium – der er ikke noget godt og glædeligt budskab, hvis der ikke også er et dårligt. Ligesom vi ikke kendte til varme, hvis vi ikke kendte kulden. Ligesom vi ikke kendte lyset, hvis vi ikke kendte mørket. Og det dårlige budskab er: Du er en fortabt synder! Det gode budskab, evangeliet er: Du kan blive en frelst synder! Og trin 1 på den vej er: Anger og omvendelse.

 

Gud er hård og ubarmhjertig

Men det er jo netop det, der er træls – og det kan virke hårdt og ubarmhjertigt, at få kradset op i det, som man jo allerhelst vil have gemt til side… eller som man ikke ser det store og grimme i. Men det er jo netop fordi det er så stort og grimt, at det skal frem i lyset. Fordi vi er blændet af synden og tror, at vi er meget bedre end vi selv er, så skal der sådan en voldsom øjenåbner til – sådan som Jesus gør ved jøderne i teksten her – for at vi får øjnene op for det, så der kan gøres noget ved det. Der står i Ordsprogenes Bog i Det gamle Testamente ”Den, der vil skjule sine overtrædelser, går det ikke godt, men den, der bekender dem og holder op med dem, finder barmhjertighed (Ordsp 28,13).

Kun Gud kan se ind i hver eneste sprække i vores hjerte, Han ved, hvor meget skidt der er dynget op derinde. Han vil have os til at se det, som han ser det – og få det skaffet af vejen.

Vi kan sikkert finde på en masse undskyldninger og lave en masse krumspring for at undgå at blive ramt af Guds ord og Guds dom… ”det er ikke sådan det skal forstås”, ”det var bare Paulus, der sagde det” – ”det har ikke betydning i dag”. Men uanset hvor meget pudder vi smider i hovedet på Gud for at dække hans vrede ansigt, så han passer til vores billede af ham som en glad cirkusklovn… det ændre ikke på hans ord, hans vilje… og hans dom over os. Som vi læste fra Det gamle Testamente, hvor Gud siger til Moses: ”Nu har jeg set, at dette folk er et stivnakket folk; lad mig nu bare tilintetgøre dem i min vrede! (2 Mos 32,7-10). Og folket reddes kun med nød og næppe af den kærlige og omsorgsfulde leder, Moses, der både gik i forbøn for folket og fik dem til at angre deres stivnakkethed og så omvende sig. Men den eneste vej væk fra dommen var at blive konfronteret med det onde… og det gjorde og gør ondt. Men det er og vil altid være første skridt i omvendelsen.

 

Hænger fast i angeren

Men der er desværre en masse kristne, der ikke synes at nå længere end til dette første skridt – de bliver ved med at hænge fast i trin 1: Anger og omvendelse og bøn om tilgivelse, og så når de ikke rigtig videre. ”Jeg er en stor synder. Jeg har gjort så meget ondt i mit liv. Det lyder så nemt bare at omvende sig og tro – for jeg har jo gjort så meget grimt”. Det er som om, at de alligevel ikke rigtig kan slippe deres fortid, og så springe ind i tilgivelsens fremtid, ”for jeg har jo gjort det og det”. Som om de kommer med alt deres onde ting hen til Jesus – lægger det ved korset og så når de går igen, så tager de det hele med sig. Og på den måde klamrer fortiden sig til deres tro, så den bliver trukket mere og mere nedad – for til sidst at drukne helt. De har slet ikke hørt efter alle de gange, hvor de sikkert har hørt: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed” (1 Johs 1,9).

 

Gud er specifik

Men de kan ikke rigtig slippe det alligevel – deres fortid. Er det dig, der har det på den måde, så prøv spørg dig selv: Er det Gud, der vil holde mig fast i fortidens synd eller er det Djævelen? ”Jamen det er jo det, jeg ikke rigtig ved, hvis jeg bare vidste det, så var jeg nået langt”. Men jeg tror faktisk at du kan finde ud af om det er den ene eller den anden, der er i aktion. Det kan jo faktisk godt være Gud, der vil holde dig fast i noget i fortiden, som du ikke har fået gjort op og fået bekendt, men så vil Helligånden peget meget specifikt på hvad det er… og ikke lege gemmeleg med dig eller ”tampen brænder”, så du selv skal regne ud hvad der er galt.

Jesu omvendelsesprædiken var ikke sådan et vagt og generelt ”omvend jer”… det var med adresse til noget helt konkret i det menneskes liv: Her skal du omvende dig. ”sælg alt hvad du ejer og giv det til de fattige”. Eller sådan som vi læste det fra Johannes Åbenbaringen, hvor der skrives til menigheden i Efesos: ”Jeg har det imod dig, at du har svigtet din første kærlighed. Husk derfor på, hvorfra du er faldet, og omvend dig”.  (Åb 2,1-7). Altså kom tilbage til din iver og kærlighed til Gud og medmennesker.

Gud er altid specifik. Han siger: ”Lad være med at drikke dig fra sans og samling”. ”Lad være med at leve sammen uden at være gift”. ”Lad være med at råbe ad dine børn”. ”Få sagt undskyld til din svoger for det og det”. Djævelen derimod er generel i sine anklager. Han siger f.eks. ”Du er en elendig far – og du er en ynkelig kristen. Du mener det jo alligevel ikke, når du beder heller ikke om tilgivelse. Helt ærligt: Du kan jo lige så godt opgive først som sidst. Du har jo også gjort en masse grimt tidligere i dit liv… så hvorfor overhovedet forsøge?” Det er Djævelen, der med sine generelle anklager forsøger at holde dig fast i fortiden. Men når Djævelen minder dig om din fortid, så skal du minde ham om hans fremtid… mind ham om den kommende dom, hvor det er ham, der bliver dømt, imens du må gå fri – frelst af Guds nåde, der har slettet din fortid ud og sikret din fremtid.

 

Gud gør det med en hensigt – med et formål

For Gud vil ikke bare ridse op i vores fortid for at gøre livet surt for os. Han vil ikke fortælle os om vores synd og fejltagelser bare for at stoppe der ved trin 1: Anger og omvendelse. Han har en hensigt og et formål med det, han vil lede os videre til trin 2: Tilgivelsen  og trin 3: Det nye liv her op jorden, hvor vi må lære ham mere og mere at kende – og mere og mere komme til at ligne ham. Og trin 4: Frelsen helt og aldeles af nåde.

Det er Jesu ønske med de her jøder, han talte med i dag I skal igennem de her trin. Og det er også Jesu ønske med os i dag, at vi må sejre over synd og djævel sammen med Jesus og som der står i Det jeg læste fra alteret ”den, der sejrer, vil jeg give at spise af livets træ, som står i Guds paradis”… vi skal da ”aldrig i evighed se døden”.