En gang gik der en mand gik i strandkanten og filosoferede over tilværelsensen mens han sparkede til småstenene. Pludselig kom han til at sparke til en flaske der gik itu, og ud kom den berømte ånd.
”Som tak for hjælpen kan du få et ønske opfyldt, sagde ånden.”
”Så vil jeg gerne have en motorvej til Grønland”, svarede manden.
”Det var straks værre, kan du ikke finde på noget lettere?”
”Så ville jeg ønske, at kvinderne var lettere at have med at gøre”.
Lampens ånd spekulerede lidt… og udbrød så: ”Den motorvej, skal den være 3- eller 4 sporet?”
Jeg har lige læst en tekst, som handler om en ånd – men ikke om en ånd, som vi kender den fra Alladin, som vi kan påkalde og så opfylder den en masse ønsker for os. Nej, men om Helligånden.
Man skal holde tungen lige i munden, når man læser den her tekst. Men midt i det hele, så kan man godt høre, at Jesus er ved at sige farvel. Og det er jo altid svært at skulle sige farvel til en, man holder af, men Jesus lover dem, at når han er taget hjem til sin far i himmelen, så vil han sende Helligånden til dem. Hvor vi nok ved lidt om Jesus og lidt om hvem Gud er, så tror jeg, at vi kan have lidt mere svært ved at sige noget om Helligånden.
Helligånden – er ikke en ”du-kan-få-3-ønsker-opfyldt-ånd”, men først og fremmest Guds ånd, og derfor sandhedens ånd. Nu har vi konfirmation om et øjeblik, og dér bliver tankerne sendt tilbage til det, som I forældre gjorde for jeres børn for snart en del år siden: Nemlig, at de blev døbt.
Hvordan jeres børn blev døbt i Faderens, og Sønnens og Helligåndens navn. Hvordan de fik Gud som deres far, Jesus som deres bror og Helligånden som deres vejleder her i livet. Og det gør Helligånden ved fra situation til situation at vise os sandheden.
Først og fremmest viser Helligånden os sandheden om Gud – Bibelen fortæller os, at vi ikke kan komme til at tro på Gud uden at Helligånden har vist os hen til ham og vist os ham, som han er. Viser os, at han er kærlighed – det er måske ikke det, vi først føler, når vi ser ud i verden og læser om jordskælv og borgerkrig eller, hvis vi bliver syge. Derfor er det noget vi skal have vist af Helligånden, nemlig at han er kærligheden og elsker os.
Det er nemlig en anden ting, som Helligånden viser os: Sandheden om os selv. Og det vil ikke altid være en rar oplevelse, at lære os selv at kende. For pludselig kan det jo være, at vi ser os selv, ikke som vi gerne vil være eller som vi tror vi er, men som vi er. Helligånden viser os vores dobbeltmoral – viser os vores svigt – viser os vores egoisme. Så det er måske en af grundene til, at Bibelen ikke altid er en så sjov bog at læse, for mellem høj poesi og flotte lignelser, er der pludselig bid – som at se sig selv i spejlet: ”Sådan ser du altså ud, om du så kan lide det eller ej.” Og det er jo altid træls, at få at vide, at der er noget galt med én…. men det kommer vel helt an på hvem, der siger det. En, der er kærlig og omsorgsfuld kan slippe af med at sige meget mere til os, end en, der virker til kun at ville kritisere for at kritisere.
Sådan er Gud ikke – og det er det utrolige med ham… han elsker os, også selv om vi ikke altid er elskværdige. Selv det menneske, der er nået så langt ud, at der slet ikke er nogen, der elsker ham… ja, han eller hun er elsket af Gud. Og Gud ønsker at være sammen med ham eller hende uanset hvad der sker i livet. Men han ønsker ikke, at vi bare skal leve livet derudad i alle vores fejl og dobbeltmoral, så vi til sidst ødelægger livet for os selv og hinanden. Så derfor har han givet os Helligånden, der kan vise sandheden også om os selv. Det er ham, der rør ved vores samvittighed, når der er noget galt. Ikke for at mule os, men for at vi må stoppe op og igen komme på ret kurs i livet. For at vi må få et liv, som er helstøbt – som er formet efter den idé Gud havde med os, da han skabte os. Et liv i pagt med livet – et liv sammen med Gud ikke bare som en hensigtserklæring, men som virkelighed.
Så det var altså to vigtige ting, som Helligånden gør for os, når den viser os sandheden. Den viser os sandheden om Gud, at han er kærlighed, og den viser os sandheden om os selv, at vi er elsket, selv om vi bestemt ikke altid er elskværdige.
Det kan godt være, at Helligånden ikke er en ”du-kan-få-3-ønsker-opfyldt-ånd”, men at kende sandheden om Gud og om os selv, er vel meget bedre end både en motorvej til Grønland og mere medgørlige kvinder, for dér er vi inde ved kernen ved livet…. men det må vi høre noget mere om, når vi snart er henne ved pinsen.