Hvad ville du ændre i verden, hvis du kunne?
Hvis du i god gammeldags eventyrstil fik mulighed for at ændre en ting i verden til noget bedre.. hvad skulle det så være?

Jeg ville faktisk ikke ane, hvor jeg skulle pege og sige: ”Dér skal der gerne være ændringer, nu!”

-Skulle det være i Iran, hvor de fanatiske religiøse præster sidder og holder et helt land i et jerngreb?

– Skulle det være konflikten i mellem jøder og resten af Mellemøsten?

– Skulle det være i Afrika…. Enten dér hvor der er hungersnød, dér hvor der er borgerkrigslignende tilstande eller hvor en eller anden ”demokratisk” diktator smadre et land fuldstændig til plukfisk?

– Skulle det være den AIDS-epidemi, der på verdensplan kræver et menneskeliv hver 10. sekund?

–  Skulle det være det horrible, at hvert 3 sekund dør der et barn et sted i verden på grund af sygdomme, som vi her i vesten har medicin til at kurere… hvis vi bare prioriterede at hjælp?

– Skulle det være den globale opvarmning? – jeg læste her i Politiken, hvordan indlandsisen i Grønland smelter med rekordhastighed!

– Skulle det være…

ja, jeg kunne nu nok finde på andre steder, hvor der er brug for en forandring. Vi kan nok, når vi ser rundt i verden have lyst til at ændre en masse ting – én forandring ser bestemt ikke ud til at være andet end et lille plaster på såret. Verden er af lave… som man siger. Og det ser bestemt ikke ud til at gå i den rigtige retning ret mange steder… og når vi lige er kommet os oven på en dårlig nyhed, så tikker den næste ind på Nyhedsbureauerne.

Nu er det jo ikke noget eventyr vi lever i – der kommer ikke en fe og siger til os, at vi kan forandre en ting, hvis vi vil. Men en ting er helt sikkert: Der skal ske forandring, men men det sted, hvor der skal forandring til først, er måske et helt andet sted end det sted, som vi havde regnet med.

I onsdags havde vi vores årlige sommeraften på Hellehøj, hvor vi jo også har en gudstjeneste med en lille prædiken. Og da fremhævede jeg Michael Jackson – der virkelig har lavet tekster om at ændre verden. ”Heal the world” – helbred verden, gør den til et bedre sted, for dig og for mig, ja, for hele menneskeheden”. Men i en af hans sange, The man in the Mirror, synger han om, at forandringen ikke skal ske udenfor dig selv først, men forandringen skal ske med det menneske du ser, når du stiller dig op og kigger dig selv i spejlet.

                      Jeg starter med manden i spejlet
                      jeg beder ham om at ændre sig
                      Og intet budskab kan være mere tydeligt:
                      Hvis du vil gøre verden til et bedre sted
                      så kig på dig selv og lav en forandring.

Og dagens tekster lægger sig fint i kølvandet på Michael Jacksons sang.

Fra alteret læste jeg for lidt siden, hvordan Israels store Kong David var oppe i det røde felt, da han fik at vide, hvordan en rig mand havde stjålet en fattig mands eneste ejendom – her var noget, der skulle hævnes. Her var noget, der skulle forandres. Men så peger profeten Natan op på kongen og siger kun tre ord: ”Du er manden”. Fejlen er hos dig – synden er hos dig – det er dig, der skal forandres, for du har slået et menneske ihjel for at tage hans kone fra ham. ”Du er manden!! Det er dig, der har stjålet fra en fattig mand. Gud har set, hvad du har gjort! Du er manden”. Fejlen er ofte tættere på os, end vi ofte tror – den er lige her. Det er her de store forandringer skal ske… først før noget andet sted.

Og Jesus siger i det, jeg også lige har læst: ”Hvorfor ser du splinten i din broders øje, men lægger ikke mærke til bjælken i dit eget øje?” Altså et komisk billede: Du ser en lille splint i dit eget øje, men ikke bjælken i dit eget. Du ser den lille fejl hos andre, men ser ikke den store fejl hos dig selv.

Det er det værste ved Bibelen, den irettesætter ikke bare de andre, men også os. I det øjeblik, hvor vi har lyst til at få ændret en masse fejl og lavet forandringer i verden, så er der pludselig en finger, der peger – ikke væk fra dig og ud i horisonten til ”de andre”, men som peger på dig. ”Du er manden!” – ”Du er kvinden” – det er dig, der skal laves om, før du går på helligt korstog ude i byen, dit land eller i verden for at forandre verden.

Og det er også Jesu budskab til os i dag, når Jesus opremser en masse krav til os: ”Vær barmhjertige, som jeres fader er barmhjertig. Døm ikke, så skal I ikke selv dømmes; fordøm ikke, så skal I ikke fordømmes. Tilgiv, så skal I få tilgivelse”.

Allerede dér kan vi jo se, at det kan vi aldrig klare!! Og Jesus peger ikke på andre mennesker, dine naboer, dine venner, dine kolleger – at det er dem, der skal forandres i den retning. Nej, han peger på dig:

                      Det er dig, der skal være mere barmhjertig,

                      det er dig, der ikke skal dømme,

                      det er dig, der skal tilgive…

                      Det er hos dig, der skal ske en forandring.

Og vel kan vi få sved på panden, for hvordan skal vi dog kunne lave så store forandringer ved os selv, at vi endda er lige så barmhjertig som Gud er barmhjertig? Ja, et andet sted siger Jesus endda direkte: Så vær da fuldkommen, som jeres himmelske far er fuldkommen!

Ja, vi vil virkelig rende hovedet mod muren, hvis vi begynder at lave om på os selv i den skala, som Bibelen kræver af os. Ja, vi vil ødelægge os selv, hvis vi brugte Bibelen som en gør-det-selv-bog i selvforandring. For vel er det os, der skal forandres, men det er ikke selv-forandring, men Gud-forandring der skal til. Det er ham, der ønsker at forandre os – ved at vi lever sammen med Gud hver eneste dag, ikke bare en enkelt søndag en gang imellem… men hver eneste dag. Og det gør man ved at bede til ham, ved at læse i Bibelen, ved at… ja, også ved at gå i kirke. Det er på den måde, at vi lærer Gud at kende – og det er den måde, Gud forandre os på ved at være sammen med os så vi kan spejle os i ham. Lære af ham. Modtage kraft og styrke fra ham til at leve et liv i kølvandet på vores frelser.

Og det er først i det øjeblik, at vi kan se, at vi faktisk ikke selv kan klare de forandringer der kræves af os – det er først, når vi står overfor sådan en tekst som i dag og tager os til hovedet: ”Det kan jeg ikke klare selv. Her har jeg brug for Gud”. Det er først, når vi kommer frem til den erkendelse ”jeg har brug for Gud”, at Gud rigtigt får lov til at træde til med sin hjælp og styrke. Og det er først dér at han virkelig kan bruge os: ”for Guds kraft udfoldes i min magtesløshed”. Det er først, når vi lægger os selv og vort liv over til ham, at vi kan ændre verden til et bedre sted – så kan vi være et redskab for Guds fred. Sådan som den gamle Frans af Assisi bad:

Herre,
Gør mig til et redskab for din fred.
Lad mig bringe kærlighed, hvor hadet råder.
Lad mig bringe tilgivelse, hvor forurettelsen råder.
Lad mig bringe enighed, hvor spliden råder.
Lad mig bringe tro, hvor tvivlen råder.
Lad mig bringe håb, hvor fortvivlelsen råder.
Lad mig bringe lys, hvor mørket råder.
Lad mig bringe glæde, hvor sorg og modgang råder.

Mester, lad mig ikke så meget søge at blive trøstet som at trøste,
ikke så meget søge at blive forstået som at forstå,
ikke så meget søge at blive elsket som at elske.
For det er ved at give, man får.
Det er ved at glemme sig selv, man finder sig selv.
Det er ved at tilgive, man finder tilgivelse.
Det er ved at dø, man opstår til evigt liv.
Amen.