Lyt til prædikenen her:
Læs prædikenen her
For en uge siden, søndag den 12. juni, gik den 29 årige Omar Mateen ind på en natklub skød og dræbte 49 mennesker. Samme aften kastede jeg et blik på dagens tekst, for at begynde at forberede mig til i dag: Jesus siger: ”Elsk jeres fjender”.
Det er og bliver en ond gerning. En gerning, der skal hades – en gerning, som vi ikke kan andet end tage den stærkeste afstand fra. Men hvad skal vi så stille op med Jesu ord: ”Elsk jeres fjender”. Det skærer lidt i ørene, gør det ikke: ”Elsk jeres fjender”?
Var Jesus en upraktisk idealist, der aldrig rigtig kom ned på jorden til os andre, eller er han en praktisk realist? ”Elsk jeres fjender”. Den amerikanske borgerretsforkæmper Martin Luther King, siger i en prædiken om dette bud:
”Det er langt fra at være det fromme påbud fra en utopisk drømmer – dette bud er en absolut nødvendighed for vores civilisations overlevelse. Ja, det er kærlighed, der vil redde vores verden og civilisation, kærlighed selv for vores fjende”.
Ja, det er en nødvendighed det med kærlighed, men er det også realistisk? ”Elsk jeres fjender” – men er det muligt?
Vi skal skelne mellem gerninger og person
Den opmærksomme bibellæser lægger mærke til, at Jesus ikke siger: ”Elsk jeres fjenders gerninger”. Så når Jesus siger ”Elsk jeres fjender”, så er det ikke fordi han ønsker, at vi skal formindske hadet over for ondskab og bedrageri – og ikke bekæmpe det. Nej, det onde skal bekæmpes i og uden for os selv. Det er rigtigt at hade et dårligt menneskes gerninger, men det er stadigvæk ikke rigtigt at hade det dårlige menneske” (s. 112-113 i C.S. Lewis: ”Det er Kristendom”). Vi kan som samfund være nødt til at straffe ja, endda dræbe fjenden – men vi skal gøre det uden at nyde hadet i os – vi skal stadigvæk se på den anden som vi ser på os selv.
Det er en meget almindelig fejltagelse, at man mener, at det at elske sine fjender også er at elske deres handlinger. At for at elske en person, så må man også elske det, den person gør. Sådan er det ikke! I det små kan vi se det f.eks. i forhold til vores børn. Vi elsker vores børn – ubetinget – men vi elsker ikke altid hvad de gør eller siger… især ikke når vi ser, hvordan de efterligner vore egne fejl. Vi kan skelne mellem vores elskede barn på den ene side – og så den dumme gerning på den anden side.
I det små er det også sådan i forhold til os selv: Dybest set, så elsker vi os selv – også selv om vi ikke altid bryder os om det, vi selv gør. Også selv om vi kan være skuffet og endda vrede på os selv, at vi er mennesker, der kan finde på at gøre det eller det.
På nettet fandt jeg denne uge en video med en kvinde, der havde arbejdet i den amerikanske efterretningstjeneste, CIA, i næsten 10 år. Hun fortæller, at der er en ting hun har lært af de 10 år og det er, at alle tror, at de er de gode – ”the good guys”. Der er ikke nogen, der står op om morgenen og ser sig selv i spejlet og siger: ”Jeg er ond”. Fjenderne handler sådan som de gør, fordi de ser deres handling uanset hvor væmmelig den er, som den eneste vej hen mod det mål, de har sat sig. Om det så er tryghed og liv for deres børn og familie – eller om det er at kæmpe mod en overmagt og en politik, som er ond i deres øjne.
Hendes påstand er, at hvis vi virkelig har mod til at lytte til deres historie, så ville vi finde ud af, at langt hen ad vejen ville vi træffe nogle af de samme valg, som de har truffet, hvis vi havde levet deres liv i stedet for vores.
Jeg tror faktisk hun har ret – det er også hvad jeg oplever i arresthuset her i Hobro. Når jeg låser mig ind i cellen og taler med den indsatte, så har jeg aldrig mødt et monster – men kun et menneske, og det menneske har bare gjort noget forfærdeligt. Det mennesker har trådt over kridtstregen mellem ”godt” og ”forfærdeligt”. Jeg tror, at selv de bedste af os er i stand til noget af det grimmeste – Ja, ”alle mennesker kan slå ihjel, hvis de bliver drevet til det af omstændighederne. Og at selv den mest brutale morder i bund og grund dækker over et menneske […] i næsten alt ligner han dig og mig” (s. 22 i Bent Isager-Nielsen bog ”Man jager et bæst og fanger et menneske”).
Rejsen mod kærlighed
Rejsen hen i retningen af at elske sine fjender, begynder med at kigge på os selv – inden i de bedste af os er der noget ondt og inde i de værste af os er der noget godt. Selv inde i den person, som hader dig, er der noget godt. Og når du kommer til det punkt, hvor du dybt inde i det andet menneske ser det, som Bibelen kalder for Guds billede, fordi vi alle er skabt i hans billede, da er det, at du begynder at elske ham eller hende på trods af. Udgangspunktet er at vi alle er elsket af Gud – du er også elsket af Gud. ”Ikke på grund af nogle fine, sympatiske anlæg, vi mener vi har, men alene fordi vi er sådanne væsener, som kaldes jeg-er, For der er jo virkelig ikke andet i os at elske” (s. 115 C.S. Lewis: ”Det er kristendom”).
Det kræver opdragelse – når du begynder at hade det andet menneske, så fokuser på centeret for dette gode i dem og det vil langsom ændre din indstilling.
– Vi skal stoppe med at hade, for had avler mere had – hadets cirkel kan først bremses af den stærke person, der forsøger at følge Jesu ord: ”Elsk dine fjender”.
– Vi skal stoppe med at hade, for had fordrejer og ødelægger os selv. Alt i dig bliver påvirket og ødelagt af had. Din objektivitet ryger – din dømmekraft bliver sløret – for den, der hader, bliver det smukke grimt og det grimme bliver smukt.
– Vi skal elske, for i kærligheden er der en befriende kraft, forvandlende kraft – både overfor os selv og overfor fjenden.
Vi ved det – men hvor er det svært at leve efter. Vi ved det og glemmer det så ofte. ”Elsk jeres fjender”.
Det fortælles, at den afsatte krigsherre Napoleon sad på fangeøen St. Helena og kiggede tilbage på sit blodige og voldelige liv. Dér skrev han: Jeg har grundlagt et rige ved magt og det er gået til grunde. Men Jesus grundlagde et rige på kærlighed, derfor skal det bestå til evig tid”.
Da du blev døbt blev du borger i det rige – lad os bede om at han må hjælpe os til at følge hans ord, og lad os bede om tilgivelse, når det igen og igen ikke lykkes for os.
Elsk jeres fjender – bed for dem, der forfølger jer.
