Der er et gammelt ordsprog, der siger, at det sete afhænger af de øjne, der ser. Der kender vi – og vi mæder det også i teksten til i dag. To forskellige måder at se et menneske på – og det menneske jeg taler om er naturligvis Zakæus.
Vi har på den ene side folket, byens indbyggere som kender overtolderen Zakæus og tror de ved alt om ham. Og så har vi på den anden side Jesus, som ved alt om mennesket Zakæus. Når de to grupper ser på Zakæus, så er det nærmest som om de ikke ser den samme person, så forskelligt ser de på ham.
Lad os derfor først spørge; Hvad ser folk, når de ser på Zakæus? De ser en svindler, en bedrager – en, der ikke længere kan kaldes en rigtig jøde. Da Jesus går ind for at spise med Zakæus siger de: ”Han er gået ind som gæst hos en syndig mand”. Hvad er det, der gør, at folk ser sådan på Zakæus? Jo, han er tolder . ja ikke bare tolder, men overtolder med en masse toldere under sig. En tolder på det tidspunkt er ikke en person, som vi kan huske fra den dansk tyske grænse, der skulle checke om vi måske havde taget for meget med af spiritus og cigaretter nede fra grænsekioskerne. Nej, en tolder på Jesu tid var en mand, der arbejdede for den romerske besættelsesmagt. Han stod for indsamlingen af skatter og af told og sendte så pengene til Rom – han var altså i det små med til at finansiere besættelsen af sit eget folk. Og så var han rig! ”Mon ikke han har snydt og bedraget sig til de penge – snydt og bedraget os…. den lille Zakæus”.
Hvem ville være venner med ham? Ingen. Han havde sine kolleger og så havde han sine penge.
Kort sagt: Når folket ser på Zakæus ser de en landsforræder, en hadet og afskyet mand. En, man spytter efter på gaden. En, som ikke er velkommen i Synagogen – ikke er velkommen i kirken. Folket ser en syndig mand!
Vi kan også spørge:
Hvordan ser Zakæus på sig selv? Jeg tror… og det er selvfølgelig et gæt, for vi aner ikke hvad der sker inde i Zakæus, men jeg tror, at han ser på samme måde på sig selv som folk ser på ham. Det har det nemlig med at smitte af. Der er et ordsprog, der siger: Vil du se nogle vokse, så skal du klappe vedkommende på skulderen – og der er garanteret ingen, der har klappet Zakæus på skulderen siden han blev tolder – tværtimod.
Og om han ikke er blevet mindre rent fysisk, så er han blevet det indvendigt. Han har set ned på sig selv, foragtet sig selv… men hvad ”der er jo intet at gøre for mig. Jeg hænger fast i min rolle som overtolderen, landsforræderen Zakæus”.
Men et er hvad folk ser, når de ser på Zakæus. Et er hvad Zakæus ser, når han ser på sig selv, men noget helt helt andet er det Jesus ser, når han ser på Zakæus.
Men hvad ser han da? Jesus ser et elsket menneske. Jamen, hvordan kan Jesus gøre det?
Ser han ikke synden?
Ser han ikke bedraget?
Ser han ikke forræderiet?
Ser han ikke at de penge Zakæus har samlet ind bliver brugt til undertrykkelse, mord og afgudsdyrkelse?
Jo, det ser Jesus… ja, han ser en dag en masse andet som ingen andre ser og naturligvis er han bedrøvet over alt det, Zakæus gør. Men alligevel, så ser Jesus først og fremmest Zakæus som et elsket menneske, for Jesus elsker os alle med en ubetinget kærlighed.
Hvad er ubetinget kærlighed? Jeg har egentlig fortalt den historie før, men jeg synes egentlig den er lidt sød, så jeg vil fortælle den igen. Om en studiekammerat, der skulle op til en af de her eksamener, hvor man enten er bestået eller ikke er bestået. Det var en svær eksamen, men han bestod. På vej hjem i bussen ringede han til sin kone, og fortalte at han havde bestået… de glædede sig naturligvis meget over det. Da han kom hjem havde hans kone pyntet huset med blomster, lavet hans yndlingsmad – for nu skulle den beståede eksamen fejres. På spisebordet lå der et lille hvidt kort, hvor hans kone havde skrevet: ”Tillykke med din beståede eksamen – jeg er meget stolt af dig – og jeg elsker dig meget højt”.
Da de havde spist rejste konen sig op og tilbød at hente kaffe til dem. Uden at opdage det, så tabte hun på vej ud i køkkenet et lille hvidt kort – det var identisk med det han havde fået, da han kom hjem. Han var lidt nysgerrig og læste kortet – der stod: ”Jeg er ked af at du ikke bestod din eksamen – men jeg er meget stolt af dig – og jeg elsker dig meget højt”.
Ser du hans kone ville vise ham sin kærlighed og støtte uanset hvordan eksamen var gået. Hun havde skrevet de to kort tidligere på dagen, inden hun begyndte at forberede aftensmaden.
Det synes jeg er et sødt billede på ubetinget kærlighed. Lige som det var lige meget hvordan den eksamen gik – for konen elskede ham alligevel, sådan er der ikke noget vi kan gøre eller har gjort, der kan få Jesus til at elske os mere eller mere. Der er heller ikke noget, som vi kan gøre eller har gjort, der får ham til at elske os mere. Vi er elsket som vi er, men vores fejl, sejre, nederlag… Jesus elsker os – fordi Jesus elsker os… elsker os ubetinget – der er ikke noget vi kan gøre fra eller til.
Vi mennesker har tendens til at anstrenge os for at fortjene det vi har. Økonomisk velstand, en solid karrierer, et godt ry… Det er ting, som vi stræber efter at opnå. Jesu kærlighed kan imidlertid ikke fortjenes. Der er overhovedet ikke noget vi kan gøre fra eller til – Jesus elsker os uanset hvad. Det kan godt være, at vi forstår det rent intellektuelt med hovedet, fordi vi har hørt det så mange gange efterhånden, men kan vi få det de svære 30 centimeter ned fra hovedet til hjertet, så vi virkelig også tror det. Ikke bare tror, at Jesus elsker os mennesker som sådan, men tror, at han elsker mig personligt og ubetinget. Og elsker dig personligt og ubetinget. Det er nok det svære – men Jesus elsker os hver i sær personligt – og det har han altid gjort.
– Jesus elskede ikke først Zakæus fra det øjeblik, hvor han begyndte at dele ud af sine penge til dem, han havde snydt.
– Jesus elskede ikke først Zakæus fra det øjeblik af, hvor han glad inviterede Jesus med sig hjem til festmiddag.
– Ja, jeg tror heller ikke, at Jesus først elskede Zakæus, da han viste sig søgende og klatrede op i morbærfingentræet.
Nej, før Zakæus overhovedet havde tænkt tanken ”Jesus”, så var han elsket af Gud.
Det samme med os:
– Jesus begyndte ikke først at elske dig fra det øjeblik, hvor du inviterede ham ind i dit liv.
– han begyndte ikke først at elske dig fra det øjeblik, da du begyndte at gå i kirke.
– han begyndte heller ikke først at elske dig, da du blev døbt.
Ja, Jesus har aldrig nogensinde ”begyndt” at elske dig, det har han altid gjort. Lige fra skabelsen af verden har du været kendt og har du været elsket. David skriver i Salmernes Bog (139,19): ”Da jeg endnu var foster, havde du mig for øje; alle dagene stod skrevet i din bog, de var formet, før en eneste af dem var kommet”.
Han elskede os også selv om han vidste, hvad vi ville bruge vores dage til, vidste, at vi ville synde, men alligevel elskede han os.
Jeg begyndte med ordsproget ”Det sete afhænger af øjnene, der ser”. Når Jesus ser på dig, så ser han et elsket menneske – uanset hvad andre ser og mener om os, så ser han et elsket menneske. Uanset hvad vi ser endda selv ser – os, som kender os selv og vore fejl og hemmelige synder.
”Åh – hvor vi elsker dig” – sådan var der en gang en, der sagde til Indre Missions store formand Bartholdy. Han svarede tilbage ”Hvis jeg var lavet af glas, så du kunne se lige ind til mit inderste, så ville du ikke gang røre mig med en ildtang”.
Jesus ser igennem os som om vi var lavet af glas, han kender vores inderste og hemmeligste synder – han ser ikke forbi dem, han forklejner dem ikke – tværtimod, græder han over dem, han lider under dem. ”Argh… går du ikke over stregen dér… hvorfor skulle Jesus græde eller lide under min synd? Er det ikke bare et retorisk trick du bruger for at få din pointe slået fast, præst?”. Nej, Jesus lider under synden, fordi han ved hvad de betyder, hvis de ikke bliver tilgivet, for så betyder det, at han mister en af de mennesker han elsker ubetinget.
Men på trods af at han ser igennem os som om vi var lavet af glas, så ser han alligevel et elsket menneske.
Man skulle næsten tro, at Jesus er lidt sløv til at opfatte, for lige meget hvordan vi behandler ham, så elsker han os – så siger han bare ”jeg elsker dig”. Nu tog Zakæus imod Jesus – men han elsker os også, når vi vender ham ryggen. Det er lige meget om vi siger ”vi gider ikke at have noget med kristendommen at gøre – det er noget pjat”. Jesus siger bare ”Jeg elsker dig”. Der er lige meget om vi kalder os selv for ”almindelige kristne” det vil sige, at vi egentlig i vores hverdag er ligeglad med kristendommen, og bare lever vores liv som om der ikke var nogen, der hedder Jesus. At man ikke på vores hverdag kan se, at vi er kristne og tror på Jesus. Jesus siger bare ”jeg elsker dig”. Og det vil han blive ved med om det så er en ulykkelig kærlighed, der ikke bliver gengældt.
Historien om Zakæus endte godt – ”I dag er der kommet frelse til dette hus”, siger Jesus. Hvordan ender din historie?
