Jeg har været på bibelcamping i den forgangne uge – og en af dagene blev jeg præsenteret for et vers fra Bibelen, som jeg aldrig har lagt mærke til før. Det var fra Det gamle Testamente – og der stod

”Jeg ved, Herre, at mennesket ikke bestemmer sin vej; det står ikke i den vandrendes magt at gøre sine skridt faste” (Jer 10,23).

I første omgang kan man jo blive rimelig provokeret af at få at vide, at vi ikke selv bestemmer over vores liv og hvilken vej vores liv går og former sig. For vi synes da selv, at vi har rimelig godt styr på vores liv – vi har frihed til at gøre hvad vi vil. Og hvis vi går rent filosofisk til sagerne, så hylder langt de fleste af os tanken om menneskets frie vilje. Og så kommer Bibelens ord: ”Jeg ved, Herre, at mennesket ikke bestemmer sin vej”.

Men jeg føler mig som fri – jeg kan selv bestemme over mit liv. Måske lige bortset fra når jeg er sammen med svigermor, så har jeg det som Pinocchio: ”Der er ingen bånd, der binder mig”. Og læser jeg det fra Romerbrevet (6, 19-23) oppe fra alteret, at enten er vi trælle, altså slaver under synden – eller også trælle under retfærdigheden. Enten er vi slaver under urenhed og lovløshed og vil få syndens løn, nemlig død, – eller også er vi Guds slaver under retfærdigeden og får Guds nådegave, evigt liv.
Så filosofiens ”Menneskets frie vilje” – henter vi ikke i Bibelen. Men passer det?

Når A aftvinger et B
En del af mit arbejde her i Hobro er oppe i arresthuset – og en del af min forberedelse til at starte som arresthuspræst var at læse politiinspektør Bent Isager-Nielsen bog ”Man jager et monster og fanger et menneske”. Selv om han ikke skriver det direkte med ord, så giver han faktisk Bibelen ret. Han mener nemlig, at er de forkerte forhold til stede i vort liv, så vil selv de bedste af os være i stand til noget af det mest grimme. Han skriver:

”Igennem mine år som drabsefterforsker har jeg oplevet nok til at forstå, at alle mennesker kan slå ihjel, hvis de bliver drevet til det af omstændighederne. Og at selv den mest brutale morder i bund og grund dækker over et menneske […] i næsten alt ligner han dig og mig” (s. 22)

Jeg giver ham ret – når jeg banker på celledøren og låser mig ind, så har jeg aldrig mødt noget monster – men kun mennesker. Mennesker, som jeg faktisk godt kunne identificere mig med, og som har gjort forfærdelige ting. Selv de mennesker, der bliver udnævnt til udyr og ”hvis jeg fik fat på ham, så skal jeg nok gøre skære noget af ham, så han aldrig nogensinde gør sådan noget igen” – selv de mennesker finder teen frem, når jeg banker på celledøren og sætter mig hos dem. Selv voldsforbryderen kan bede om jeg ikke vil bede for dem. Unge mænd med uddannelse og job, der har billeder af kone og små børn hængende på væggen, fortæller om at hvis anklageren får ret, så vil de børn være 7-8 år ældre, når deres far kommer ud af fængslet. I et øjeblik gjorde de noget dumt – og da det gik godt, så blev de mere og mere modige, eller også pressede kammeraterne på, og pludselig en dag ringede det på døren: Politiet. De onde gerninger havde på en måde taget kontrollen over ham – selv om han godt vidste, at det her var helt galt, så kunne han ikke bakke ud. Den ene gerning tog den næste – han var bundet til sine gerninger, når man har sagt A må man også sige B. En fejl kan pludselig leve sit helt eget liv, så den hiver mere og mere med sig. Vi kender det også når vi omtaler løgn – for at dække over en løgn skal man sige en anden… og på den måde kan en enkelt løgn afstedkomme et helt netværk af løgne. Løgnen lever pludselig sit eget liv og det er ikke til at komme ud af det. Sådan er det også med vores gerninger.

Det, der kan fortælles om over fra arresthuset er naturligvis hvor tingene virkelig er sat på spidsen. Men man behøver ikke have været i karambolage med loven for at kunne mærke, hvordan livet kan udvikle sig i negativ retning af sig selv – hvordan A følger B. Brudte familier, problemfyldte familier, hvor en eller flere handlinger har sendt revner ned igennem hele familien. Og revnen vokser og vokser – næsten af sig selv. Vi vil gerne tale pænere til vores børn, behandle dem bedre, men igen sidder vi ved spisebordet og høre hvordan døren ind til deres værelse bliver smækket hårdt i. Vi vil gerne behandle vores ægtefælle eller forældre bedre. Det mærkes bare helt umuligt at starte på en frisk – vi hænger bare i de samme gamle vaner – fortiden spøger. Og det samme kan gøre sig gældende på arbejdspladsen – det er svært at bryde ud af den rolle, som man måske mere eller mindre selvforskyldt er landet i. Jeg kan godt se, at det her ikke bliver ved med at gå – men jeg kan ikke hive mig selv op med hårene – og skridt for skridt nærmer jeg mig noget, som jeg egentlig slet ikke vil. Vores handlinger i fortiden bestemmer vores handlinger i nutiden. Også selv om vi godt ved, at det her er rent galt, så er det som om at vi er bundet fast og alligevel gør det, som vi ikke vil. Det er måske ikke helt forkert de gamle ord fra Bibelen: ”Jeg ved, Herre, at mennesket ikke bestemmer sin vej”.
Men jeg vil gerne sige til dig: Den onde cirkel kan brydes! Det er muligt at starte på en frisk – det er muligt, ikke ved at de andre forandres, men ved at du forandres, ved at jeg forandres. Du behøver ikke sige B, bare fordi du er kommet til at sige A.

Vor skæbne er i Herrens hånd
Jeg læste fra alteret: ”Vend vor skæbne, Herre, som strømme i Sydlandet” (Sal 126,4). Vi kan ikke vende vandet i et vandløb, så det strømmer en anden retning end den naturlige – vi kan ikke ændre den skæbne, der føles at tvinge os fremad, hvor den ene handling tager den anden. Når man har sagt A må man også sige B. Men Gud kan. Det, som ser ud til at være umuligt at gøre noget ved, det har han magt over. Ikke ved at ændre noget udenfor os – men ved at ændre noget i os.
Det oplevede den rige overtolder Zakæus, som jeg har læst om i dag. Zakæus var ikke bare en lille mand, han var også en hadet mand. Men jeg tror også, at han var en febrilsk mand.  Han var om nogen bundet af sin fortid – og alligevel oplevede han en ny start, da han fik Jesus ind i sit hjem og sit liv.
Der står, at han var lille af vækst – måske var han dværg. Måske har han hele sit liv været tilsidesat, latterliggjort, religiøst set ned på. Og hvem vil have en ansat, der er dværg og syndig? Så han blev ansat af besættelsesmagten som en nyttig idiot. Måske led han af det såkaldte Napoleon-syndrom, hvor han overkompenserede for sin lille vækst ved at være mere aggressiv og pågående i sit arbejde som tolder. Nu kunne han blive stor – selv om han var lille. Nu turde de ikke længere gøre nar ad ham, for han havde jo sine romerske soldater, der passede på ham. Dem, der havde råbt efter ham som barn og ung – tænkte sig nok en ekstra gang om nu, når der stod to soldater og passede på den rige overtolder.
Selv om han ville, så kunne han ikke stoppe – han var bundet af sin fortid. Bare tænk: Hvad ville der ske, hvis han pludselig sagde op og altså ikke længere havde soldaterne omkring sig til at beskytte sig? Nej, han var nødt til at fortsætte… Som jeg begyndte med at citere fra: ”Jeg ved, Herre, at mennesket ikke bestemmer sin vej”. Den ene beslutning havde taget den næste – den ene handling levede sig videre i den næste, og nu sad han rig og ensom.

Jesus kom
Og så kom Jesus. Så kom den dag, hvor Jesus kiggede op i træet: ”I dag skal jeg være gæst i dit hus”. I dag skal du have en ny begyndelse. Hvad andre hverken kunne eller ville give, det gav Jesus ham: En ny begyndelse.
Zakæus får en ny start – han skal ikke længere lade sin fortid bestemme sin nutid og fremtid. Han skal ikke længere være begrænset af folks opfattelse af ham, og heller ikke længere være bundet af sine gamle fejl. ”Vi trækker en streg i sandet – og når du krydser den, så glemmer vi alt det, der er bag dig. Ikke fordi det bare er glemt, men fordi det er tilgivet, fordi du er frelst”.
”I dag er der kommet frelse til dette hus”. Og nemlig i dag.  Det var ”i dag” at Jesus skulle være gæst hos Zakæus – og det var ”i dag” at der er kommet frelse til dette hus. Vi tænker meget i fortid – vores mange fejl og nederlag, vores succes og gyldne stunder i fortiden – Jesus taler om ”i dag”.  Zakæus blev hevet ud af de bånd fra fortiden, der bandt ham, og fik en ny start ”i dag”. Du kan også få en ny start i dag. Lad ikke din fortid og din fortids valg og fejl hindre dig i at få en fantastisk fremtid. Lad ikke andre menneskers mening om dig hindre i at leve efter Guds mening med dig. Vær ligeglad med om du har nogle traditioner, som du bryder… vælg livet. Start på en frisk – vi har altergang her om lidt – vælg livet, vælg Jesus. Knæl ved alteret, fold dine hænder og find livet og tilgivelsen her hos din frelser. Ham, der netop er kommet for at opsøge og frelse det fortabte. Ham som vil give dig en ny start … i dag.