Læs prædikenen

Vi mænd går kun til læge, når vi som minimum har tre ting, som vi fejler. Jeg var nået op på de tre, så jeg gik til læge. Da lægen havde undersøgt mig, så fandt han 4-5 slags piller frem. Der er piller i forskellige farver, former og størrelser – og de indeholder meget forskellige stoffer. ”Du kan bare vælge hvorfor en du vil have – resultatet er det samme. Nogle kan lide den her – og nogle synes den her har en smartere farve, den står godt til foråret. Og i andre lander er den her ret populær. Den her er de unge især glade for.  Så hvad skal du have med hjem – resultatet er det samme?”.
Nej, det er selvfølgelig bare noget pjat, jeg har ikke været til læge – jeg fejler kun to ting.
Men jeg tænker, at vi ville se os om efter en ny læge, hvis vores læge opførte sig sådan. ”Enhver bliver raske med sin medicin”.  Vi har vores liv for kært til at lege russisk roulette med det.
Men sjovt nok… eller tragisk nok, så kan man have det på modsat måde med ens åndelige liv. Man har endda et udtryk, der hedder ”enhver er salig i sin tro”. Som en åndelig placebo – at alle pille sådan set virker – det kommer bare an på hvad du selv tror. Der er meget sjælemedicin, der virker – der er ikke bare en eneste.
I dagens tekst læser vi en af Jesu titler, som vi ikke hører andre steder end her. Vi kalder Jesus for Kristus, den gode hyrde, livets brød, lyset… vi kender dem alle, men i dag bliver han kaldt for ”Den stærkere mand”. Jesus er nemlig den stærkere mand.
I det lille billede, der er i dagens tekst, præsenterer Jesus sig selv som en hjemmerøver, der bryder ind i en gård og stjæler en stærk mands ejendom.
Den anden mand er Satan, og teksten fortæller, at vi som udgangspunkt er Satans ejendom. Og Jesus ønsker at befri os – og det gør han ved at plyndre den stærke mand. Og Jesus er den eneste, der kan gøre det, for han er ”den stærkere mand”. Og det er sådan set det den tekst til i dag handler om. At der er de her to muligheder: Enten at være Satans ejendom – eller at være befriet og være Guds ejendom. Der er de to muligheder.
Vi lever i en verden, der ikke tager sådan tale for gode varer, for hvad så med alle de mange religioner, der findes? Hvis der kun er en Gud, hvorfor er der så så mange religioner – og der er vel også noget godt i dem… og hvis nu alle lagde alle gode kræfter i hver deres religion, så ville verden blive et meget bedre sted. Det er sådan set en åndelig placebo-effekt: At tror vi på det, så skal vi nok få den ønskede effekt. Enhver er salig i sin tro.
Intet kan være længere væk fra sandheden – intet kan være mere forkert. Verden er ikke mangfoldig med mange veje – det kan godt være, at det ser sådan ud, men i virkeligheden, så er der kun to veje, to trosretninger, to … Kun to – og det, der afgør forskellen er om Jesus er med i den. Som Jesus siger i teksten til i dag: ”Den, der ikke er med mig, er imod mig. Den, der ikke samler med mig, spreder”. Vi er enten med Jesus eller imod ham. Alle mennesker på jorden lever og dør i en af de to kategorier og vores evighed afgøres af hvilken af de to, vi befinder os i.  Der er kun en Gud, der er kun en vej til denne Gud, Jesus Kristus, der er den eneste frelser. Der er et legeme, en kirke, der er en dåb, der som en åndelig omskærelse er pagtstegnet der gør os til Guds børn. Det kan godt være, at det lyder hårdt og ukærligt, men at der netop er denne ene vej til Gud, Jesus Kristus vores frelser, viser netop, at det ikke er ukærligt og hårdt, men at det er den største kærlighed. Som der står i den lille bibel: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have et evigt liv.
Udgangspunktet var netop, at vi efter syndefaldet har valgt Djævelen og ikke Gud. Det er vel definitionen på en synd, det er at vi ønsker at finde glæde i livet, i en glæde uden Gud. Og vælger vi en glæde uden Gud, så vælger vi Gud fra. Så er vi Djævelens ejendom.
Som der står i dagens lignelse
”Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred”.
Det er Djævelen, det er verden – en stærk mand og hans ejendele. Men – fortsætter Jesus – ”kommer der en, der er stærkere og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet”.
Jesus er denne stærkere mand. Han kom og plyndrede Satans ejendom, han kom og tog Satans våben og brugte det imod ham selv: Tog døden på sig, Satans ultimative trussel og våben – selv døden er ikke længere Satans – og så befriede han de sjæle, der var Djævelens og satte dem ind i lysets rige. Det er os – vi er revet ud af Satans ejendom og er nu borgere i Guds rige for altid. Som vi hørte fra Efeserbrevet oppe fra alteret: ”For engang var I mørke, men nu er I lys i Herre” (Ef 5,8).
Jesus plyndrer Satan hver eneste dag, når folk bliver omvendt, når folk overgiver deres liv til ham – hans rige bliver plyndret igen og igen og igen. Det her er Guds finger – der er ingen som ham, der er ingen, der kan sammenlignes med ham. Jesus ”er den stærkere mand” og han vil  have os med sig på sin side. Han ønsker at rive os ud af mørkets rige og sætte os over i sit rige, han ønsker at give os forløsning, syndernes forladelse (Kol 1,13). Han ønsker at give os den eneste pille, der er imod syndens sygdom: Hans død på korset. Og vi kan få det ganske gratis – af nåde ved tro.
Hvis det ikke er et evangelium – et godt budskab, så ved jeg ikke hvad der er et godt budskab. Det er Guds ord – og som Jesus siger i slutningen af dagens tekst: ”Salige er de, som hører Guds ord og bevarer det!”. Jesus opfordrer os til ikke blot at høre Guds ord, men til at give det opholdssted i vores sind og hjerte. At vi skaber rum for det i vores dagligdag. At vi tager os tid til bøn, til eftertanke, til at læse skriften og lade dens ord synke ind. At vi lader det udmønte sig i vores handlinger. At lade vores liv afspejle det, vi har hørt og taget til os. Afspejler kærlighed, retfærdighed og tilgivelse. At vi ikke bare må sige nej til det ond, og smide det onde i vores liv på porten, men at vi må invitere Jesus ind og fylde det tomrum, der så bliver, for ellers vender det onde bare tilbage igen. Og som Jesus siger i dagens tekst: ”Og det sidste bliver værre for det menneske end det første.”
Lad os denne formiddag spørge os selv:  Hvordan hører vi Guds ord? Og hvordan bevarer vi det? Lader vi det glide forbi som en smuk sætning, eller lader vi det få rødder i os, forandre os og forme os?
Må Gud give os åbne ører, åbne hjerter og villige hænder, så vi ikke blot hører ordet, men bevarer det og lever det ud i verden.