Dagens evangelietekst handler om Jesu indtog i Jerusalem – jeg vil gerne begynde min prædiken med at pege på et helt andet indtog i en anden hovedstad. Når jeg læser teksten til i dag, kan jeg nemlig ikke lade være med at tænke på Bjarne Riis og hans indtog til København.

Kan I huske det? – ”Tour de France” i 1996? Nu er jeg ikke den helt store sportsfanatiker, men alligevel ”Tour de France” 1996 var det år, hvor Ørnen fra Herning, Bjarne Riis, vandt turen for første gang – og smittede en stor del af Danmark med cykelfeber. Der var en kæmpefest, da Bjarne Riis kom til København, der blev digtet en hyldestsang til ham, statsministeren kom og holdt en hyldesttale osv osv … i månederne derefter var der stor skriveri i landets aviser om at man syntes at det bare var for dårligt, at Herning ikke ville gøre Bjarne Riis til æresborger, for det fortjente han da virkeligt – havde Herning da nogensinde haft et større bysbarn end netop Bjarne Riis?

Folkestemningen vender
Men Bjarne-Riis-feberen gik lige så langsomt tilbage… og var der ikke noget med doping? Og er han ikke utrolig arrogant? Pludselig vendte folkestemningen og den eufori, man oplevede i 1996 var nu vendt. Han, der før var pressens helt, blev nu pressens offer. Det kan man kalde noget af et skift!

Hvor må det dog være mærkeligt at have været Bjarne Riis, da stemningen pludselig vendte sig imod ham. Folkestemningen er noget mærkeligt noget – den ene dag kan den være med én og den næste dag kan den være imod én. Den skal man ikke bygge på!

En anden som fik lov til at mærke hvordan folkestemningen pludselig kunne vende, er Jesus. Jesus blev også modtaget med stor jubel, da han kom til Jerusalem palmesøndag. Folk stod langs vejene, da han red ind i byen – de stod med palmer og hilste ham velkommen som Messias, kongen, der skulle befri dem fra romerne. ”Velsignet være han, som kommer i Herrens navn”. Havde man haft TV den gang havde de sikkert stået og sendt direkte ligesom det skete med Bjarne Riis, men som folkestemningen vendte sig i Danmark, sådan vendte den sig også i Jerusalem.

Det løber mig koldt ned af skulderne, når jeg læser evangeliet til i dag, for det samme folk, som her kappes om at hylde Jesus med palmegrene og hylde ham som konge, det samme folk råber nogle dage efter ”korsfæst ham – korsfæst ham”. På få dage blev hyldestråb ændret til hadefulde og onde tilråb.

Man kan ikke lade være med at tænke på hvor dybt de glade tilråb egentlig sad i folk, når de kunne skifte på så kort tid. Mindre end en uge efter at Jesus drog ind i Jerusalem, drog han sit sidste åndedrag på korset. Dræbt netop af folket.

Det er i dag 1. søndag i advent og 1. december – julen er for alvor ved at melde sin ankomst – men hvad skal vi så med sådan en tekst, der handler om påske? Der er ikke meget adventshygge eller marcipan over Jesu indtog i Jerusalem, og især ikke, når vi tænker på fortsættelsen. Tænker på hvordan folkestemningen vender sig fra et ”Velsignet være han, som kommer, i Herrens navn” til et ”Korsfæst ham!”. Hvorfor skal vi ha´ en påske-tekst til en dejlig adventsgudstjeneste?

Selvfølgelig – det er den samme Jesus vi fejre i juletiden som vi fejre ved påsketiden – men der må være en anden sammenhæng – og ja, det er der!

Adventstiden og juletiden er en tid, hvor vi fejre at Jesus kom til jorden – hvor vi fejre, at Gud førte den plan ud i livet, som han allerede havde planlagt, da Adam og Eva blev smidt ud af Paradiset, fordi de havde syndet mod Gud. Her kom han, som David fra Det gamle Testamente digtede om i den salme, som jeg læste fra alteret – han kom – han, som

”har skyldfrie hænder og et rent hjerte,

han som ikke farer med løgn og ikke sværger falsk.

Han, som henter velsignelse fra Herren og retfærdighed hos sin frelses Gud”.

Jesus kom for at blive set og hørt

Han blev født for snart 2000 år siden i en stald i Betlehem, men han kom ikke bare for at blive ignoreret – han kom for at blive set og hørt – han kom for at blive troet. Han kom for at folk skulle tage imod ham. Tage imod ham ligesom folkene i Jerusalem gjorde første gang – nemlig under fest og jubel.

Det er det samme der sker i advents- og juletiden – det bedste kommer op i os mennesker og vi fejre at Jesus blev født og kom herned til verden. Vi synger vores glade julesalmer… ja, i juletiden er ingen i tvivl om at vi lever i et kristent land.

Men det er jo også fantastisk stort, det der sker i julen – hvem vil ikke blive revet med af det, hvis man rigtig tænker sig om? Det er jo enormt fantastisk, at Guds søn kom til jorden – at Gud blev menneske. Vi mennesker har så ofte forsøgt at blive gud og det mislykkes hver eneste gang. Her blev Gud menneske og det lykkedes fuldt ud! Den store Gud, der skabte jorden og alt hvad den rummer, som har skabt universet med stjernetåger og fjerntliggende solsystemer – den Gud, som har skabt dig og som holder dig i sin hånd og som elsker dig mere end du overhovedet kan forstille dig – han blev menneske.

Han kom til jorden – den mægtigste konge kommer i form af det mest uskyldige og afvæbnende man overhovedet kan forestille sig: Nemlig som et spædbarn. Og når han nu indtager sin hovedstad Jerusalem sker det ikke på en stridshest, men på et æsel – her kommer virkelig en konge, der hersker ikke med våbenmagt og vold, men som hersker ved at tjene – ved at tjene os. Det er altså ikke så underligt at det er nemt at være en kristen i juletiden – alt er så stort, her er det virkelig kristendom i festtøjet, men hvad sker der med kristendommen i hverdagstøjet?

Men hvad sker der i dagene efter jul – hvad sker der når julestemningen har lagt sig og gaverne er byttet til kontanter, kontanter, som derefter er forsvundet ned i husholdningsbudgettet? Er man så i tvivl om at vi lever i et kristent land? Vi tog imod Jesus på festdagen – men hvad når det blev dagligdag og det måske ikke er så populært at sige, at man egentlig er en kristen? Jesus blev taget godt imod, da han kom til Jerusalem, men da han så blev i byen og prædikede ”Jeg er Guds søn – følg mig”, jamen så vendte man ham ryggen og smed ham udenfor byen, hvor man korsfæstede ham.

Hvordan behandler vi Jesus
Hvordan behandler vi Jesus – ét er at vi lader os rive med af julestemningen – ligesom man sikkert ikke kunne andet end at lade sig rive med af stemningen, da Jesus drog ind i Jerusalem eller da Bjarne Riis drog ind i København. Hvad gør vi med Jesus i dagene efter jul?

Julen er jo de gode ønskers tid – og jeg vil gerne ønske for hver eneste en af jer, at jeres advents- og julestemning må varer resten af året. Ikke den der overromantiske, overstædige og stressede julestemning, men den holdning overfor Jesus, at ham vil vi gerne bekende os til, også selv om der ikke er fest omkring hans navn. Ham vil vi gerne leve vort liv sammen med.

Kom  for at vise os hvordan livet skal leves
Og hvorfor er det godt at leve sammen med ham? Fordi han er den, der kommer med velsignelse til os – han er den, der kan give vort hverdagsliv helt ny mening. Som kan hjælpe os, når vi ikke synes at vi kan håndtere vores liv.

Vi har den mest strålende hjælp til vores hverdagsliv, for vi har Guds egen søn. Jeg har hørt om et ældre ægtepar, som fik en mikrobølgeovn i julegave af deres søn – de var så glade for at nu var de endelig kommet ind i den tidsalder, hvor alt bare gik så stærkt. Men… smilene stivnede hurtigt, fordi de kunne end ikke finde ud af at koge vand i ovnen – også selv om der var en instruktionsbog med ovnen: Bogen var ikke til at forstå –

og venner forsøgte at forklare over telefonen hvordan og hvorledes sådan en ovn skulle håndteres. ”Nej”, sagde moderen ”jeg har ikke brug for bedre instruktioner for at få den til at fungere. Jeg har brug for at min søn kommer hjem med gaven til mig”.

Da Gud gav os frelsens gave – så sendte han ikke bare en instruktionsbog med fif og vejledning til hvordan man skulle få frelsen – og få vores liv til at fungere. Nej, Gud sendte sin søn for at give os gaven – for at vise os hvordan livet skal leves, og for at hjælpe os til at leve det.

Advents er en tid, hvor vi venter på at Jesus kommer med gaven – hvad svarer vi, når der bliver banket på vores hjerter og der bliver råbt ”løft jeres hoveder, I porte. Løft jer I ældgamle døre, så ærens konge kan drage ind” – som vi hørte fra GT oppe fra alteret. Har vi mod til at bygge et mere permanent venskab op til Jesus? Jesus er klar – tager vi imod ham, så kommer han med nogle julegaver, som vi ikke har lyst til at bytte og som aldrig går af mode – nemlig velsignelse, retfærdighed og fred. Glædelig advent.

 

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

 

 

 

Kære Herre

Tak at du kom ned til jorden for at være sammen med os. Tak at du ikke bare vil være sammen med os, når der er fest og glæde, men at du også vil være sammen med os og bærer os, når livet synes hård og meningsløst. Tak at du kommer til os med glæde, velsignelse og fred – vi beder dig om du vil lære os at bruge de gaver i vores hverdagsliv.

———————————-

 

Kære vor Himmelske far

Vi takker dig for alt det du giver os – at du er en nådig Gud, der bærer os fremad mod frelsen. At du ikke vil, at et eneste af os mennesker skal gå fortabt, men ønsker at være sammen med os her og i evigheden.

 

Vi beder dig for din kirke her i landet – lad os opleve at vi er ét i dig og at vi netop med vore forskelligheder er med til at tjene dig og gøre dit værk her i Danmark.

Vi beder dig for dem i sognet, der er syge eller på anden måde har det svært. Vi beder for dem, der kæmper med ensomhed og tunge tanker – send du en af os som deres trøster. Vær med dem, der ligger for døden, og styrk du dem, der står ved siden af magtesløs.

Vi beder dig for Arne og Inger Holmgaard herfra sognet – vær du med dem i deres arbejde i Afrika – giv du dem inspiration til arbejdet og glæde ved at være dér. Ja, Herre, lad dem aldrig savne visheden om at det er dig de tjener.

Vi takker dig for vort dejlige land Danmark med alle de muligheder og goder du har gemt her til os. Vi beder dig om at vi aldrig må blive tilfreds med det alene, men at vi i dit navn deler ud af vort overflod til folk i nød. Herre, vi er dig ikke værd, men vi kan heller ikke være dig foruden.

Herre vær du med Dronningen og andre, der er blevet betroet myndighed og magt. Giv dem visdom og mod til at bruge deres magt, så det må gavne alle.

Giv du dem og os alle, nåde fred og velsignelse og efter et kristeligt liv, den evige salighed.

 

Amen