Det her er mit kollats – som det hedder. Det er biskoppens dokument, der overdrager et embede til en præst. Og det beskriver samtidig min opgave som præst her i Hobro. Der står, at jeg er lovligt ansat som sognepræst. Jeg skal forvalte dåb og nadver efter Kristi indstiftelse og forkynde Guds ord rent og ret i troskab mod de bibelske skrifter… og så er det underskrevet den 24. maj 2012 af biskoppen i Aarhus.
Det er hvad der er min opgave, og det blev læst op 2. pinsedag 2012 ved min indsættelse her i kirken.
På samme måde hører vi om, hvordan Jesus læser det, man kunne kalde hans kollats skrevet af profeten Esajas, da han står i sin hjemby Nazareth. Det Jesus siger: Jeg har Herrens ånd over mig, jeg er salvet, jeg er udsendt for at forkynde frihed til fanger og undertrykte, syn til blinde og et nådeår fra Herren.
Jesu nådeår
Gud har sendt mig for at bringe evangelium, godt budskab, til fattige.
Selvfølgelig er det ikke bare fattig som at man har en dårlig økonomi – men det er dem, der har erkendt, at de er fattige overfor Gud. De fattige er dem, der ikke har nogen som helst ressourcer i dem selv, som de kan bygge på, når der drejer sig om at stå foran Gud og drejer sig om deres evige frelse. At være fattig det er en holdning til sig selv og sine medmennesker, som vokser ud af en fuldstændig hjælpeløshed – at man har set at overfor Gud kan man kun komme med tomme tiggende hænder som en ussel tigger. En tigger kommer med fuldstændig tomhed og kan kun bukke sig i støvet – og modtager han noget, så er det af ren nåde og ren barmhjertighed.
Er du fattig? For så har jeg en god besked til dig, og det er, at Jesus af Nazareth har gode nyheder til dig i dag. Jesu opgave var at proklamere evangeliet netop til fattige – det vil sige til dig. ”Salig er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres”. Du har ikke noget, Gud vil give dig alt.
Det står lige her i hans kollats: Han skal bringe godt budskab til fattige. Og der står videre, at han er kommet for at udråbe frigivelse for fanger.
Min far var 12 år, da frihedsbudskabet lød i radioen – og det var næsten ikke blevet talt til ende før man bare måtte løbe ud på gaderne og feste og fejre, at nu var man blevet fri. At fra i morgen var man ikke længere som fanger i sit eget land. Hurraaaa…. Ud på gaden. Selv de tyske soldater festede nede på kasernen i Odense – på en måde blev de også befriet: Nu skulle de hjem!
I en endnu større skala er det det, Jesus skal ifølge hans kollats. Han skal ikke bare besejre Hitlertyskland – han skal besejre den besættelsesmagt, der holder hvert enkelt menneske som fange: Synden, død og Djævel, den uhellige treenighed. Jesus vandt en knusende sejr over ondskabens magter, da han døde på korset og opstod fra sin grav. Vores fangeskab er over – Jesus udråber frigivelse for os, besættelsesmagten er besejret, vi venter bare på at friheden bliver en realitet.
Jesus skal give syn til blinde – både rent fysisk, men også et åndeligt syn. Jesus ønsker at åbne vore øjne, så vi ser Gud på den rigtige måde: Gud som kærlig far, en tilgivende far, en nådig Gud. Men så vi også ser vore medmennesker på samme måde som Gud ser på dem, nemlig som elskede mennesker.
Jesus er kommet for at sætte undertrykte i frihed.
Er du nedbrudt og knust over al den sorg, elendighed og undertrykkelse, der er i verden i dag? Sygdom, død, sorg, konflikter og forvirring er en del af hverdagen selv i et fredeligt land som Danmark. Jesus er kommet for at sætte os fri fra denne undertrykkelse – det, som virker så overvældende på os, fordi det er overalt og vi intet kan gøre ved det. Guds nåde møder vores elendighed i mennesket Jesus Kristus. En dag, kære venner, en dag så får alt det her onde, det får ende, når Jesus råber ud over verden: Nu er det nok! Og alt stopper og må bøje deres knæ: Jesus er Herren.
Jesus skal udråbe et nådesår fra Herren. Et nådesår er indbegrebet af en ny start. Bibelen beskriver jubelåret som et år, der skulle komme for hvert halvtresindstyve år, hvor folket fik lov til at starte på en frisk. Når der blev blæst i hornet det år, så skulle alt gæld blive nulstillet og slaver blev frigivet og kunne igen vende tilbage til deres familier. Gæld skulle streges over. Jord, der var blevet solgt i løbet af den periode, skulle leveres tilbage til sin oprindelige ejer. På den måde viste Gud, at landet i virkeligheden ikke var deres, men at det var et land, som de havde fået givet som lån. Det har nok aldrig fungeret sådan i praksis, men det var Guds plan.
Men det fungerede ved det nådeår, som Jesus skulle udråbe. Jesus er nemlig Guds største nådeår. Her er det ikke bare økonomi og ejendomsret, der bliver nulstillet – nej, det er endnu større, nemlig vores skyld overfor Gud, der bliver nulstillet. Som de fattige længtes efter nådeåret, sådan skal vi som skylder Gud og vores medmennesker også længes efter at høre budskabet om, at vi starter på en frisk.
Sådan lyder Jesu kollats. Og Jesus levere det med stemplet ”I dag er det skriftord, som lød i jeres ører, gået i opfyldelse”.
Folks reaktion på Jesu ord
Men et kollats handler ikke bare om præstens forpligtelser, menigheden har også forpligtelser: Det er menighedens ansvar trolig at søge til kirke for at vokse i troen ved Herrens Ord og Sakramenter. Jeg beder derfor menighedens medlemmer med god vilje at modtage sognepræst Kim Legarth som deres præst”.
Menigheden i Nazareth tog i første omgang imod Jesus med god vilje – men det blev ikke ved sådan – de var ved at få ham slået ihjel ved at kaste ham ud fra klippen. Hvad gik der galt? Hvorfor blev de rasende på Jesus?
1) Det kan være fordi de regnede med, at de i forvejen havde noget stort at bygge på overfor Gud og overfor Jesus. De var jøder, arvinger til løfterne, og de var endda fra Jesu hjemby. Og Jesus sagde: Der blev ikke udråbt noget nådeår for jer, fordi I bor i Nazareth – eller fordi I er jøder. Der blev udråbt et nådeår for jer, fordi Gud er trofast og barmhjertig.
Evangeliet er ikke for jer, hvis I tror, at I kan præstere noget som helst. Hvis I tror, at I er rige på evner, hvis I har en veludviklet åndelig indsigt – så er evangeliet ikke for jer. Evangeliet er for de fattige, frigivelsen er for de fangede, helbredelsen er for de blinde, befrielsen er for de undertrykte – nådeåret er for dem, der skylder. Hvis du ikke er synder, hvis du siger ”jeg er ikke skyldig”, så kan du også sige farvel til alt håb, for Jesus Kristus er kommet for at frelse syndere.
Der er ikke noget så ødelæggende som en overmodig selvtillid. Det er kun ham, der har tomme hænder, der falder fladt for Jesu kors og tager imod de ting, der er gemt i korset til alle fattige.
Det er måske den største grund til at folk afviser Jesus i dag: Vi har simpelthen ikke brug for ham. Eller vi tror ikke, at vi har brug for ham.
2) Eller det kan være, at de mente, at Jesus gjorde for store tanker om sig selv. ”Herrens ånd er over mig” – sammen med alt det andet. Han placerer sig ved siden af profeterne Elias og Elisa – imens han placerer dem blandt afgudsdyrkere… det er at fremhæve sig selv og sætte dem alt for lavt.
Også i dag er det en af de største grunde til at mange afviser Jesus: Han sætter sig selv for højt og stiller for store krav. Han sætter sig selv for højt – og os for lavt. Han ønsker at du skal være intet og han skal være alt. Han ønsker at være herre i dit liv. Han siger, at du ikke skal tilpasse dig verden, men tværtimod tage korset på dine skuldre og følge ham væk fra verden. Han siger, at det er ham, der skal styre dit liv, ikke dine egne drifter og lyster.
3) En tredje ting til deres vrede er, at de ville have et tegn som bevis på hans mange påstande om sig selv, men ikke fik det. ”Hvis alt det passer, som du siger, så må du bevise det”. Deres sind er i en sørgelig tilstand: Det evangelium, som de havde brug for, ville de ikke have og de mirakler, som de krævede så ivrigt, dem ville han ikke give.
Det er den samme plade, vi hører i dag: Beviser. Folk vil se tegn og undere, før de vil kaste deres tro på det, der bliver sagt. Man vil havet et videnskabeligt bevis, man skal måle, veje og føle, før vi man kan tro. ”Jeg vil have en åndelig oplevelse, der kan bekræfte troen”. ”Hvis jeg dog bare havde en drøm”. ”Hvis jeg fik et tegn fra oven”.
Men det er bare, at du er tiggeren foran Guds port – vil du virkelig mene, at du kan komme med regler og regulativer på hvordan du kan få hans nåde – ellers vil du ikke have den? Nej, vel.
En trofast frelser skal tros på sit ord alene – han vil aldrig lyve. Hvorfor vil du have dokumentation fra en, som aldrig kan lyve? Dæmonerne erklærede at de vidste hvem han var, men du bliver ved at med at modstå ham? Hvordan hænger det sammen?
Evangeliet til i dag begyndte så dejligt: Jesus ”kom også til Nazareth”, men slutter bedrøveligt: ”han banede sig vej imellem dem og gik”. Det var en forpasset chance – Jesus gik igen.
Evangeliet var forkyndt – men af en eller anden grund, måske en af de nævnte grunde her, gjorde, at de ikke kunne tage imod. Jesus gik igen.
Advent betyder ”komme”. Der er to reaktioner på Jesu komme: Enten at man tager imod og han bliver og som den store mester laver om på os, så vi kommer til at ligne ham mere og mere – eller man afviser, og han så går igen, og vi får lov til at forfalde endnu mere i forhold til hans tanker med os.
Jeg håber for os alle, at adventen 2013 må være en advent, hvor vi Jesus må komme til os, og at han ikke skal gå igen, men at han må blive hos os, så vi må holde en fantastisk julefest.
Og har i hjertedybet
sit billed klart han set,
så glædes den høje mester,
så er hans gerning alt sket.
