Prædikenen blev holdt første gang den 12. december 2006, men da jeg blev kaldt til gudstjenesten søndag den 6. december klokken 7.30 blev den fundet frem og pudset af til en gudstjeneste i Hertug Hans. Her er den “afpudsede” udgave.

Lyt til prædikenen:

Læs prædikenen:

”Ja, den vej skal vi jo alle” – om vi ikke selv har sagt det i forbindelse med et dødsfald, så har vi i hvert fald hørt det. Eller: ”Hvis der er en ting, der er sikkert her i livet, så er det, at vi en gang skal dø”.

Den vej skal vi jo alle – nej, ikke alle. Hvis der er en ting, der er sikkert her i menneskelivet, så er det, at vi en gang skal dø – nej, det er ikke sikkert.

Det vil vi ikke sige, hvis vi virkelig mente det vi sagde for lidt siden i vores trosbekendelse om Jesus, der er:
”Siddende ved Gud Faders den almægtiges højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde”.

Og om lidt skal vi bede fadervor, hvor vi beder ”komme dit rige”.

Så nej, vi skal ikke alle sammen den samme vej, for det er nemlig ikke sikkert at vi en gang skal dø, for kirkens tro er, at Jesus på et eller andet tidspunkt kommer bragende frem på himmelens skyer i megen magt og herlighed – og dér i kølvandet på at verdenshistorien ender og paradishistorien bliver genoptaget, dér ryger døden.

Når Jesus kommer, så vil der ikke være nogen død – og ved I hvad… han kommer snart. Det har han lovet os – så med mindre du regner med at det, der står i Bibelen ikke passer, så kan du tro, at Jesus kommer igen… og det snart.

Jeg ved godt, at det har kirken sagt i snart 2000 år – men betyder det så, at kirken har taget fejl?

Nej,
– det betyder bare, at Jesus har ventet med at komme igen, for at du også skulle have muligheden for at komme med ind i Himmerrig.

– Det betyder bare, at vi er tættere på at han kommer i dag end dengang.

Som vi hørte sidste søndag, hvor Paulus siger

”nu er frelsen os nærmere, end da vi kom til tro” (Rom 13,11).

Så ja, Jesus kommer… og han kommer snart.

Hvem ved, måske når vi ikke at komme til De ni læsninger i domkirken i eftermiddag, men må rykke hele herligheden op foran Guds trone.

Tænk hvis adventen i 2020 bliver den store advent – advent betyder jo ”Herrens komme”.

Tænk, hvis Herren kom i dag.

Hvordan har du det med det?
Hvordan har du det, når du læser en tekst som denne her?

Forventer vi Jesu komme på samme måde, som nogle har det i tandlægens venteværelse eller som nogle andre har det, inden de skal ind til torskegilde på skattekontoret…. med frygt.

Eller har vi det på samme måde som jeg havde det, da jeg sad i Christianskirken i Århus og ventede på at hoveddøren skulle åbnes og min brud træde ind i kirken? Glæde og forventning.

Nu kan jeg jo godt lide at læse Kaj Munk, i en prædiken skriver han

”For 15-16 år siden stod jeg en perlende Sommermorgen i min Have, aldeles fortabt i Livets Dejlighed. Da hørte jeg paa eengang en underlig Tone i Luften, og jeg tænkte: Det skulde dog vel aldrig være Herren, der kommer igen.

Det viste sig nu senere, at Redningsbaaden ved Havet holdt Øvelse, og det var en Raket, der var fyret af. Men jeg hverken lo af mig selv eller skammede mig. Jeg havde faaet noget at vide om mig selv, jeg var glad for.

Og aldrig vil jeg glemme den Følelse af Lykke, der greb mig ved Muligheden for, at det kunde være Ham selv. Skønnere syntes jeg ikke, den skønne Sommermorgen kunde krones” (s 222 Munk, mindeudgave, prædikener).Sådan reagerede Kaj Munk – hvordan ville vi reagere? 
I frygt eller i glad forventning?
Uden jeg ved det, så vil jeg tro, at hvis vi laver en undersøgelse herinde, så vil vi nok komme frem til at mange af os frygter det… ja, eller i hvert fald at vi også frygter det.
Og det tror jeg ikke at der er noget at sige noget til. Havde det bare været børneleg det med Jesu andet komme, så ville Jesus nok ikke have brugt så meget krudt på det, som han gør igennem hele Det nye Testamente.

Jesus vil ikke bare være vores vejleder i vores dagligdag, men også når verdens dagligdag står for sin afslutning – derfor det stykke, som jeg netop har læst. Han ønsker ikke at det her skal komme bag på os, så vi går helt i hundene,
– når vi ser tegn i sol og måne og stjerner og på jorden
– når folk gribes af rædsel og alt det andet, der står her. Jesus ønsker ikke, at det skal komme bag på os, så vi kaster os ud i rædslen og frygt.

Nej, vi skal gøre som vi altid har gjort også i andre svære tider: Vi skal vende os til Gud: ”Løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig”. Men for at vi kan løfte vores hoveder mod Jesus den dag, så skal vi netop også have gjort det før i vores liv.

Vi skal ikke bøje vores hoveder i dagliglivets bekymringer, men også dér kunne løfte vores hoveder og se op til vores frelser og hjælper.

Der går en historie om Martin Luther, som sikkert ikke passer. Men ifølge den historie skulle han være blevet spurgt om hvad han ville gøre, hvis han vidste, at Jesus kom igen i morgen?

Jo, han ville gå ud og plante et træ i dag. For ham ville livet altså bare gå videre på trods af den viden. Sådan vil det være dagen før Jesu genkomst, og også på selve dagen:

Livet leves som vi altid har gjort det
enten sammen med Gud eller ikke sammen Gud.
Enten med et sløvt hjerte, der er tynget ned i svir, drukkenskab og dagliglivets bekymringer – som der står her – eller et hjerte vendt i forventning til ham.

For den dag – eller i de dage, vil der virkelig være brug for al den hjælp og styrke vi kan hente fra Gud. Et andet sted siger Jesus:

” For de dage skal være en trængselstid, som der ikke har været magen til fra skabelsens begyndelse… og heller aldrig vil komme. Og hvis Herren ikke afkortede de dage, blev intet menneske frelst” (Matthæus 24, 21).
Så nej – det bliver ikke en rar tid – men også her kommer Jesus med en hjælp til hvordan vi skal forholde os: Våg og bed!

Bed om at vi må få styrken til at undslippe alt det, som skal ske og til at stå foran Jesus.
Så der er ikke noget at sige til, at vi ikke kun ser fremad med glæde på de aller sidste dage i verdenshistorien, for det bliver en træls tid… ja, en ond tid – det er Djævelens sidste krampetrækninger i verden.

Men Jesus giver os rådene:
– Vend jer til Gud,
– lev sammen med Gud
– og bed til Gud.

Det er opskriften på at kunne leve livet som kristen og også være en kristen i det øjeblik, hvor Jesus kommer igen.

Vend jer til Gud, lev sammen med Gud og bed til Gud.

Jeg var præst i et gammelt vækkelsesområde oppe ved Hirtshals. En af lederne blev spurgt om
– ”Taler I aldrig om Tusindaarsriget i Horne?”

– ”Nej, det gør vi ikke…. vi har nok andet at tale om; men naar Tusindaarsriget kommer, vil vi ogsaa tale om det” (s. 77 ”En Vaartid”).

Og det er nok rigtigt tænkt, for godt nok er Jesus meget åben om de sidste tider, men jeg ser det lige så meget som en måde, hvorpå Jesus vil give os mod til at leve kristenlivet nu, som en måde hvorpå vi skal skue fremad. Alt for mange er i tidernes løb blevet lammet af tanken om Jesu genkomst,

 

• så de aldrig fik plantet det træ, som Luther snakkede om at plante.
• Så de aldrig fik levet det kristenliv, som de var sat til at leve i dag.

Den bedste måde at vente på Jesu genkomst, det er at tjene ham.

Vi skal ikke sidde med hænderne foldede andægtigt ventende, men gå ud og være kristne dér hvor vi er sat.

Mon ikke også en af grundene til at Jesus talte om de sidste tider, er for at hellere ikke de skal forstyrre os i vores tjeneste som kristne. Også dagen før Jesu genkomst, skal der plantes et træ, så må vi se hvor langt det når at gro.

Også dagen før Jesu genkomst skal der plantes et ord fra Gud i vores medmennesker – så må vi se hvor langt det når at gro.
Men jeg kan alligevel ikke lade være med at kigge fremad… for på den anden side af verdenshistorien venter der et paradisisk liv sammen med vores frelser og skaber. Et liv fri fra det onde, der lige nu præger hver eneste avis og nyhedsudsendelse.

Det hele stopper i det øjeblik, Jesus kommer på skyen i megen magt og herlighed. Jeg har en eller anden forestilling om at det første ord Jesus siger, når han kommer igen – det er ordet ”Nu er det nok”.

Nu er det nok!
Nu har der været nok synd,

nok ondskab,
nok lidelse,
nok sult,
nok terror,
nok død,
nok ydmygelse,
nok sygdom og nok katastrofer.

”Nu er det nok”. Alt det vi længes væk fra vil forsvinde –alt det vi længes hen imod vil blomstre op og få magten. Alt det, der plager os – ”Nu er det nok”. Alt andet vil visne hen – og tilbage står Jesus Kristus, din frelser.

”Så ret jer op og løft jeres hoved, for jeres forløsning nærmer sig”.