Da tv-serien Matador blev genudsendt for første gang, så var der stort postyr i forhold til et af afsnittene – for havde Erik Balling ikke klippet en scene ud af serien? Det var den scene, hvor stakkels lærer Andersen bliver låst ude på altanen af Misse Møghe, og står der i 6 timer i kulde og regn. Men nej, det kunne Erik Balling afvise fuldstændig: Den scene var nemlig aldrig blevet – men det var os seere, der har fulgt Misses beskrivelser så meget, at vi har dannet os et billede af det, som om vi virkelig har set det. Set stakkels lærer Andersen stå i sin natskorte og pådrage sig en dødbringende lungebetændelse.
Fantastisk, hvordan en godt fortalt historie kan danne billeder, så vi faktisk tror, at vi har set det med vore egne øjne.

Jeg tror, at det samme gjorde sig gældende i det øjeblik, hvor jeg læste begyndelsen af teksten til i dag fra Johannesevangeliet: ”Jeg er den gode hyrde” – vi får garanteret et billede af Jesus for vor nethinde, hvor Jesus sidder og knuger et lam til sig. Jesus har langt, hængende hår. Hans ansigt er smalt og smukt, hans hud er som voks og mælkehvidt. Han bærer en purpur kjortel, hvor lyset spejler sig i tøjet – og Jesus knuger lammet til sig, og man får tanken: Åh, hvis jeg bare var det lam, hvor ville jeg være velsignet og lykkelig. Jesus som klapper lam – åhh…. Er det ikke bare sødt? Jesus som den medfølende, ømme og lidt feminine mand, der viser omsorg. Som fortalte historier og hyggede med børnene som en anden Jørgen Clevin.

Jesus er ikke en tegneseriefigur
Jeg må desværre rette mig selv: Det er ligesom den drivvåde og kolde lærer Andersen på altanen – det er aldrig sket. Det er et billede, vi har skabt inde i vores hoveder. Prøv læs evangelierne igennem: Du vil ikke finde noget sted, hvor Jesus klapper får. Du vil kunne finde et enkelte skriftsteder, vor du ser Jesus som et medfølende menneske – et menneske, der tager imod børnene. Men det er enkelte skriftsteder hist og her – det meste af tiden taler Jesus ikke om sin feminine side, men om sin myndighed, magt og herlig.
Der var noget over Jesu fremtrædning og det hans sagde og gjorde, som virkede stødende og provokerende. Helt ærligt: Ville Jesus være blevet korsfæstet, hvis han havde snakket så meget om kærlighed og tilgivelse, så det fylder så meget som det gør i Folkekirken i dag? Ville den Jesus, som vi har et billede af nærmest pr. automatik, ville han blive henrettet? Hvilken regering ville slå ”Jørgen Clevin” ihjel på et kors?

Han havde stået og sagt om bærrene af hele den jødiske religion, toppen af fromhed og religion: ”Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår deres retfærdighed, så kommer I aldrig ind i himmelen” – underforstået: De går fortabt! De rige og mægtige fik at vide, at det var lettere for en kamel at komme igennem et nåleøje end det er for jer at komme ind i himmelen. Jesus havde til sidst presset de religiøse og verdslige ledere så meget, at de ville have ham af vejen og henrettet på et kors.

Jesus havde karisma over sig. Kan I huske, da han sagde til sine første disciple: Følg mig – og så forlod de alt, deres familie, deres ejendom og så fulgte de ham. Jesus havde myndighed – kan I huske, da Jesus havde fået hav og vind til at lægge sig, da disciplenes båd var ved at gå ned – og disciplene trådte et skridt tilbage i ærefrygt: ”Hvem er han, siden både storm og hav adlyder ham?!”. Kan I huske, da Jesus stod overfor to dæmonbesatte og dæmonerne råbte af Jesus: ”Hvad har vi med dig at gøre, du Guds søn! Er du kommet her for at pine os før tiden” (Matt 8,31)?
 Det billede, vi ofte har af Jesus ligner sikkert overhovedet ikke den barske mand, provokerende mand, der gik rundt i Israel for 2000 år siden. Vi skal ikke gøre Jesus for lille – han er vores Gud, han er vores Herre, han er vores leder – vores hyrde. Ham, der sagde:
Jeg er livets brød (Johannesevangeliet 6,35)
Jeg er verdens lys (Johannesevangeliet 8,12)
Jeg er døren (Johannesevangeliet 10,9).
Jeg er opstandelsen og livet (Johannesevangeliet 11,25).
Jeg er vejen, sandheden og livet (Johannesevangeliet 14,6)
Jeg er det sande vintræ
Og som sagde: ”Jeg er den gode hyrde – jeg er den store hyrde – jeg er den gode hyrde som David synger om i Salme 23: ”Herren er min hyrde, jeg lider ingen nød”. Jeg er den hyrde, der leder ikke bare Israels folk, men alle nationer. 
Ham, der er Guds herligheds glans og hans væsens udtrykte billede – der bærer alt med sit mægtige ord” (Hebr 1,3).

Tænk – Jesus er ham, der bærer alt – bare ved at tale, bare ved et ord fra ham, eksistere alt. Det er vores hyrde! Prøv lige med mig tag en dyb indånding – sådan helt ned i lungerne. Det føles godt, ikke? Der er en grund til at du er i stand til det. Jesus! Der er et magtfuld væsen, der er levende – og kun fordi han tillod dig at tage den indånding. Det er den Jesus, jeg taler om i dag.
Og denne store mægtige hyrde kom ikke for at regere, men kom for at sætte sit liv til for fårene – for os. Jeg har altid tænkt: Gad vide hvordan Pilatus havde reageret, hvis Jesus havde benyttet sig af sin magt til at kalde legioner af engle ned for at beskytte sig. Hvem var så den store? Ja, Uanset om Jesus gjorde det eller ej, så var han den store – den store, der lod sig korsfæste, døde, for at vi ikke skal dø. Han kom ikke for at blive tjent, men for selv at tjene og for at give sit liv som løsesum for mange – for dig og for mig.

Det er vores frelser – det er vores store hyrde, den gode hyrde. Vi skal tænke store tanker om Jesus – for han er større end vi overhovedet kan forestille os. Og jo større vi ser ham – desto større ser vi vores privilegium, at vi har ham som vores hyrde. Vores leder. Vores frelser – vi er på hans side. Jo større vi ser Jesus – jo mindre har vi at være bange for. Jo mindre behøver vi at leve i skam. Jo mindre behøver vi at frygte for fremtiden, frygte for hvad andre siger eller tænker om os. ”Jeg er den gode hyrde”. Det er min Gud – det er min frelser. Jeg har intet at frygte – jeg behøver ikke at frygte noget denne morgen – og jeg håber, at du kan sige det samme. Jeg håber du er på hans side. Og jeg håber, at I vil være med til at synge til Jesus lige om lidt – ikke bare synge, for det skal vi jo – men synge til ham. Lad os om lidt rejse os og lovsynge Jesus: Kron ham, kron ham, kron ham. Himlens kongesøn.