5. søndag efter påske (2006)

Hvad er meningen med livet?

Hvad er meningen med livet? Det er et ægte menneskeligt spørgsmål – et spørgsmål, som vi alle på et eller andet tidspunkt burde stille os selv. Det kan være et spørgsmål stillet i fortvivlelse eller håb, ud af ærlig nysgerighed og ud af en dyb længsel efter at have et mål og en ledetråd i livet. Når vi rejser spørgsmålet om livets mening så er det vores mest basale og fundamentale spørgsmål.

Så det kommer altså ikke som nogen overraskelse at Jesus behandler dette spørgsmål og besvarer det.

Svaret er ikke givet i en stridssamtale med de jødiske ledere eller i en diskussion med disciplene og det er heller ikke givet i Bjergprædikenen. Jesus behandler livets mening i en bøn.

Bønnen er Jesu såkaldte yppestepræstlige bøn. Jesus bad bønnen skærtorsdag-aften og disciplene har netop overstået påskemåltidet og Jesus tænker frem mod korsfæstelsen, som vil foregå indenfor de næste 24 timer. Han ved, at han er ved at efterlade sine disciple i verden – og derfor passer teksten også godt ind her inden Kristi Himmellfartsdag. Jesus går derfor frem for Gud som en præst ville gøre det, for at gå i forbøn for disciplene, for at bede for dem. Vi får her et indblik i Jesu personlige bønsliv og hans store omsorg for disciplene og… os.

 

Jesus siger: “Dette er det evige liv, at de kender dig den eneste sande Gud”. Jesus giver os meningen med det evige liv og i det væsentlige dermed også meningen med livet nu. Sagt kort, så siger Jesus: Meningen med livet er det: At du har et forhold til Gud og til mig, hans søn, Jesus Kristus. Det er det korte af det lange. Lad os prøve at se lidt nærmere på det.

Livets mening – livets højeste mål er at kende den eneste sande Gud og hans søn Jesus Kristus. – at kende.

Hvad betyder det at kende Gud? At kende Gud er ikke som at kende sin ABC eller sin trosbekendelse.

Man kan kende alt til Gud – man kan have læst tykke bøger om Gud og så alligevel ikke kende ham.

Jesus taler om at et menneske kan kende Gud i betydningen at få fællesskab med Gud, som et barn til sin far. Når ens kæreste eller ægtefælle siger, at hun gerne vil lære dig bedre at kende, så betyder det jo ikke, at hun vil have at vide hvilken skostørrelse du har – eller hvilken størrelse skjorte, du går med. Nej, så taler hun om fortrolighed – så ønsker hun at kende dig personligt. Det er det, Jesus beder Gud om at vi må få – ikke et udvendigt kendskab, som vi kan læse os til, men en kendskab som kommer af at leve sammen med ham

ved at læse hans hans ord,

ved at tale dagligt med ham i vores bønner

og ved at spise ved hans bord ved nadveren.

Den eneste sand Gud, er den eneste der kan give sand frihed, sand hellighed og sand glæde her i denne verden – og i den næste. Derfor er det livets højeste mening at kende ham –

det er vores stolthed at kende den eneste sande Gud. Ikke en selvretfærdig og hovmodig stolthed, som om vi selv havde noget at prale med i den forbindelse – Guds er æren! Gud er den, der har taget det kristne menneske ud af verden og overfor det menneske har Jesus givet Gud til kende som livet – som kærlighed. “Jeg har åbenbaret dit navn for de mennesker du gav mig fra verden” siger Jesus i sin bøn.

  1. Beskyttelse i verden

Vi er taget fra verden – men vi er stadigvæk i den verden, der ser ud til at være bestemt helt af synd og død domæne og derfor er der god grund til at Jesus bruger sidste halvdel af sin bøn på os. Jesus vidste selv hvad fristelser og modgang verden vil give dem, der ikke bare flyder med strømmen, men som holder sig til det fortrolige liv med Gud. Vi er i verden, men ikke af verden!

Det betyder, at vi skal skille os ud fra verden, netop fordi vi er anderledes, vi er taget ud af verdens liv og sat ind i et liv, som har Jesus som fortegnet. Det giver andre mennesker –

– mennesker der forsøger at leve et liv i overensstemmelse med de bud, som er sat som retningslinier til vort bedste.

– Det giver mennesker, der afholder sig fra skattesnyd,

– som har et mådenholdent forhold til alkohol,

– som tror på ægteskabets hellighed,

– mennesker, som tager sig af den svageste i samfundet og som værner om alt liv osv osv…

Det er ikke fordi de kristne vil være anderledes, at de er anderledes, men netop fordi de bare er anderledes. Ligesom den grimme ælling i H.C. Andersens eventyr ikke ville være anderledes, men af natur var anderledes. Og derfor skulle ællingen kanøfles! Fordi den kristne skal være anderledes vil han også blive fristet væk fra sit kendemærke og være under angreb – og han har derfor brug for guddommelig forbøn.

Derfor beder Jesus for os – ikke for verden, men for os, der er taget af verden. Det kan måske lyde lidt mærkeligt, for har verden ikke også brug for forbøn  – er Jesus da ligeglad med verden? Sluder og vrøvl!

Jesu komme til verden,

hans liv i verden

og hans død for verden

fortæller alt sammen om hans grænseløse kærlighed til verden.

Men midt i den ypperstepræstelige bøn koncentrerer Jesus sig ganske særligt om sine troende venner, fordi disse vil blive udsat for den ondes fristelser og forfølgelser. Og skal verden have en chance, så er det vigtigt at der er folk i den, der er lys og salt og at de bevares fra den ondes angreb.

Der er så meget, der vil angribe os og fjerne vort fokus fra den store gave, der er givet os i vor kendskab til Gud og givet os i at vi har fundet meningen med livet. Andre ting end Gud kan udfylde meningen med vort liv:

Alkohol,

karrierer,

madprofeter,

studier,

velstand,

sex,

udseende osv…

kun fantasien sætter grænsen for den liste. Selv den mest fromme ting kan overtage pladsen – og så er det at det går galt. Vi skal holde fokus rettet mod den sande mening med livet

Men fristeren vil gøre alt for at lokke fokus over på alt muligt andet, men mellem fristeren og os, er der én, der går i forbøn for os: Jesus selv. Og det største ved denne forbøns tjeneste er, at den aldrig hører op.

Konklusion

Men hvis vi lige skal binde en sløjfe her til sidst, som samler det sammen, som jeg har snakket om i min prædiken, så må det være: Livets højeste mål – meningen med menneskelivet er at kende den eneste sande Gud – det er ikke religion, men en relation. Jeg er lykkelig og taknemlig for hver eneste dag at vide og erfare, at mit forhold til Gud er en relation, som hviler på Jesu fuldbragte værk på Golgatas kors. Jeg skal ikke gøre eller leve op til noget for at fortjene at være Guds barn. Jesus HAR gjort, hvad der skal gøres. Gennem troen på Ham nyder jeg livet her og nu med min Himmelske Far. Og jeg ved, at Jesus beder for mig – beder for hver enkelt af os, at vi må blive bevaret i denne herlige relation. Det er det Jesu ypperstepræstelige bøn tjener til og den vil aldrig hører op.

Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du som var og er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen.

 

Kirkebøn

Kære Herre Jesus – vi takker dig at din bøn for os aldrig hører op, men at du beder for os her midt i verden, at du vil bevare os fra alt ondt i verden. Tak at du viste os vejen til at kende Gud – tak at du gav os ret til at kalde ham for vores far.

 

Kære vor himmelske far. Vi takker dig for livet, du har givet os.

Herre, vi takker dig for den kærlighed og glæde, du skænker os gennem andre mennesker.

Hjælp os til ikke at overse folk i nød. Lad os være dine tjenere så sultne får noget at spise, syge bliver plejet og ensomme får besøg. Brug os til at skabe tryghed og livsglæde for andre.

Vi beder dig for dem i vores menighed, der kæmper med svære sygdomme og dem, der står hjælpeløse ved siden af. Herre, du ved hvem vi hver især tænker på.

Vi beder dig for din kirke jorden over, at den altid må være vidne om sin herre. Brug den til at sprede dit ord blandt mennesker, og lad de kristnes liv være tegn på den kærlighed, du vil skal herske mellem alle.

 

Herre vi beder dig især for situationen i Israel – Herre vi kan ikke se nogen løsning i denne situation, men beder dig om du vil gribe ind. Skab du fred mellem de stridende parter – ja, herre skab du tro på din søn, Jesus Kristus.

 

Herre, vi beder dig for vores dejlige land, Danmark. Vær du med dronningen og andre, der er blevet betroet myndighed og magt. Giv du dem mod og retsind og forstand til at styre vores land til bedste for alle.

 

Herre, hør du hvad vi hver især nu i et øjebliks stilhed lægger frem for dig som vores personlige bøn.

 

Det beder vi alle om… i dit navn. Amen!

Author: Kim Præst