Jeg læste en spændende fortælling den anden dag om et ægtepar, der var kommet lidt skævt ind på hinanden om morgenen inden manden var gået på arbejde. Ja, de havde faktisk været godt og grundigt oppe at skændes – men så var han smuttet ud af døren, for han skulle på arbejde… desværre arbejdede han i World Trade Center og det var den 11. september, dagen, hvor de to tårne kollapsede. Heldigvis var han til et møde et andet sted, så der var ikke sket noget med ham… men hans kone havde det forfærdeligt i de timer, hvor hun levede i uvished. Dels tanken om om han var i live, men så også tanken om at de var gået fra hinanden med hårde ord og ikke med kærlighed.
Efter den tid lovede de hinanden aldrig at gå fra hinanden med nogen som helst hårde ord, for hvem kunne vide om det virkelig var de sidste ord, de sagde til hinanden. Det er måske også en god idé for os at have i baghovedet – hvordan vi tager afsked med hinanden. Tænk, hvis det nu er de sidste ord vi veksler med den person!
Men prøv hold fast i den tanke her med de sidste ord – hvordan mon Peter havde det, nu da hans sidste ord i forbindelse med Jesus var tre fornægtelser. At han, der havde været så tæt på Jesus, havde fornægtet ham til sidst. Og nu var der ingen mulighed for at gøre det godt igen, for Jesus var død. Hvor forfærdeligt må det da ikke have været! Kunne vi leve os lidt ind i de tanker, den amerikanske kvinde havde, da hun så tårnene med hendes mands arbejdsplads styrte sammen – så kan vi måske leve os lidt ind i de tanker Peter gik rundt med. ”Min mester og bedste ven er død – og hvis han hørte nogle ord fra mig som de sidste, så var det at jeg stod og bandede over at jeg i hvert fald ikke kendte ham”.
En anden, som sikkert havde det forfærdeligt, var en anden af Jesu disciple: Judas. Der er meget røre omkring hans person for tiden på grund af det nyfundne Judas-evangelium. Gjorde han bare Jesu vilje? Holder vi påske, alene fordi Judas forrådte Jesus, så han næsten skal hedde Sankt Judas og ikke forræderne Judas, som vi normalt kalder ham?
Holder vi os til de fire evangelier, så aner vi ikke noget om hvorfor Judas gjorde hvad han gjorde. Ikke andet end at disciplen Johannes beskriver denne begivenhed, som skete skærtorsdagaften. Jesus har lige fortalt, at en af dem vil forråde ham og Jesus bliver spurgt: ”»Hvem er det, Herre?«« Jesus svarede: »Det er ham, jeg giver det stykke brød, jeg nu dypper.« Så dyppede han brødet, tog det og gav det til Judas, Simon Iskariots søn. Og da Judas havde fået brødet, fór Satan i ham”.
Såvidt jeg kan se kender Bibelen ikke anden forklaring på Judas´ forræderi end at det var Satan, der fór i ham. Og har Satan magt til at gøre sådan noget bare uden videre? Kan Satan besætte et menneske mod det menneskes vilje? Nej! Satan er stærk, men han har ikke mere magt end vi selv giver ham. Satan skal selv inviteres ind – men så kommer han også glad og gerne. Åbner vi op for det onde, så vil det onde også komme – ligesom åbner vi op for den gode, så vil den gode også komme. Judas åbnede op for den onde og den onde kom og den onde gjorde sin gerning. Ikke at Judas skal have nogen ros på den konto, for så døde Jesus og kunne udslette vores synd. Nej, for Jesus døde ikke på korset fordi Judas forrådte ham, det var bare med til at gøre smerten endnu større, at det var en ven, der gjorde det. Ja, fortsætter vi, så døde Jesus heller ikke, fordi Peter fornægtede ham. Peter kunne ikke have gjort noget for at stoppe Jesu død. Jesus døde ikke på korset fordi jødernes ledere hadede ham, eller fordi folk råbte ”korsfæst ham”. Jesus endte ikke på korset fordi Pilatus sendte ham derhen – nej, Jesus gik hen til korset, fordi han var Guds søn, der skulle dø, for at slette vores synder. Den eneste, der skal have ære for Jesu død og opstandelse er Jesus, for han fuldførte som den eneste Guds gode vilje.
Men hvad skete der så med Judas? Ja, han gik ud og hængte sig – han gjorde det eneste vi ikke skal gøre, når vi rammes af fortvivlelse over os selv: Han vendte sig væk fra Gud – og kastede sig i døden. Bibelen giver os ikke meget håb til hvad der skete med Judas efter døden: Disciplene skal efter påsken finde en afløser, der skal ”overtage den apostelgerning, som Judas har forladt for at gå bort til det sted, hvor han hører til” (ApG 1,25). Og hvor er så det sted, hvor Judas hører til henne? det samme sted, hvor andre ikke tilgivne syndere høre hjemme.
Men hvad om Judas ikke havde kappet forbindelsen til livet – hvis Judas trods sin anger og fortvivelse havde kastet sig til jorden i anger? Mon ikke også han havde fundet nåde? Mon ikke også forræderen Judas havde fået en opgave i Guds kirke?
Den forhenværende kristendomsbekæmper Paulus siger i 1 Kor 15 om Jesus: ”Sidst af alle blev han også set af et misfoster som mig; for jeg er den ringeste af alle apostlene, fordi jeg har forfulgt Guds kirke. Men af Guds nåde er jeg, hvad jeg er, og hans nåde imod mig, har ikke været forgæves” (1 Kor 15, 8-10).
Af Guds nåde var Paulus hvad han var – og af Guds nåde var Peter hvem han var, for hvem ventede da Peter vendte tilbage til discipel-flokken med anger? Det gjorde den opstandne Jesus – Jesus havde allerede sendt specielle hilsner til Jesus gennem kvinderne ude ved graven: Hils Peter fra mig! Og i dag hører vi så om hvordan de to taler sammen – Jesus spørger ham tre gange ”Elsker du mig?”. Det er som om Jesus vil have noget frem her – lige som Peter fornægtede Jesus tre gange skal han her have lov til at erklære sin kærlighed til Jesus tre gange. Det har garanteret været rigtig hårdt for Peter, men midt i det hele kommunikerede Jesus sin kærlighed og tilgivelse til Peter. Peter bliver sat tilbage på sin gamle plads i flokken – du skal igen være lederen.
Det er et fantastisk budskab: Selv om du fornægter Jesus, så vil Jesus ikke fornægte dig, når du kommer tilbage til ham. Om du så fornægter Jesus med munden eller fornægter Jesus med handlinger ved ikke at leve som en kristen, jamen Jesus vil alligevel tage imod dig. Der er IKKE noget vi kan gøre, som vi ikke kan finde tilgivelse for hos Jesus på korset – vi kan endda fornægte ham. Vi kan endda have gjort nar af ham – ja, forbandet ham…
Om et øjeblik har vi igen altergang – og der vil den opstandne Jesus møde os ved alteret – med sin kærlighed, med sin tilgivelse. Gør ikke som Judas – gør som Peter og tag imod ham… i dag.
