Jesus døde for dig!
Det er simpelthen dejligt, når nogen gør noget for en – når jeg kommer hjem fra et eller andet kedeligt udvalgsmøde og så har min kone, Judith, taget opvasken selv om jeg lovede at jeg ville tage den, når jeg kom hjem. Eller det er skønt, hvis man kan få en til at skrive ens tyske stil for en – så man selv er fri for at slå så forfærdeligt meget op i ordbogen.
Maksimilian Kolbe, en polsk præst i Auschwitz
Han gjorde noget for den anden – nok det højeste man kan gøre for et andet menneske – han gav sit liv for den anden.
I fredags så I en film, der handler om en anden, der gav sit liv – I så den voldsomme film, The passion of the Christ. Den er virkelig voldsom – og mange er gået ud af biograferne eller har slukket deres DVD, fordi de simpelthen ikke kunne holde ud at se det.
Den er blevet kritiseret for at være for voldsom, for blodig – men hvorfor egentlig? Jeg synes aldrig jeg har hørt nogen kritisere film som Kill Bill, Pulp Fiction, Motorsavsmasakren eller Godfather for at være for blodig og voldsom.
”Jamen det er fordi ”The Passion” er virkelighed – alt det andet er bare opdigtet. Det jeg har i mod den er at Mel Gibson tjener penge på en virkelig persons lidelser, Jesus. Det er sket”.
Men jeg har aldrig hørt nogen protesterer over at der er skovlet penge ind på film som Schindlers liste, der handler om tyskernes udryddelse af jøderne – eller jeg har heller ikke hørt nogen klage over at det da var for voldsomt at man tjener penge på at skildre englændernes angreb af nazityskland i ”Saving privat Ryan”.
Men hvorfor er den så så voldsom? Vi kan nok se noget, der egentlig er mere voldeligt men den her går virkelig tæt på? Er det fordi vi er vant til et glansbillede Jesus, som egentlig ikke gør ondt? Godt nok døde han på korset, men det var ublodigt og smukt og ophøjet? Og så pludselig ser vi et rigtigt menneske skrige af smerte?
Eller er det fordi det ligger i baghovedet på os – alt det gjorde Jesus for mig? Og det er altså træls at vide, for ”så slem er jeg da heller ikke, at der er en, der er nødt til at gå igennem alt det bare for mig? Ok – jeg er ikke perfekt, det skal jeg da være den første til at indrømme, men så slem er jeg da heller ikke!” Jo du er – du er så slem.
The Passion begynder med et citat fra Det gamle Testamente – en tekst skrevet flere hundrede år før Jesus blev født. ”han blev gennemboret for vore overtrædelser og knust for vore synder. Han blev straffet, for at vi kunne få fred, ved hans sår blev vi helbredt”. (Es 53,5).
Den retfærdige døde for os uretfærdige – de dårlige nyheder er at vi som mennesker har brug for tilgivelse. Den gode nyhed er at Jesus giver os den tilgivelse – der er ikke noget større end at man giver sit liv for en anden. Jesus har givet sit liv for dig!
Jeg har med konfirmanderne klippet og klistret lidt – og en af de ting, vi har arbejdet med er det største symbol på kærlighed.
Korset er det største symbol på kærlighed – det er ikke et symbol på nederlag eller død, men på kærlighed. Fordi her gav Jesus sit liv for dig.
I Bibelen står der et vers: ”For således (korset) elskede Gud verden at han gav sin søn, den enbårne for at enhver, som tror på ham ikke skal fortabes, men have evigt liv”.
Korset er Guds kærlighedserklæring til os – og det har en hensigt: Nemlig at vi skal tro på det og når den tid kommer, hvor vi skal dø, jamen der skal vi ikke gå fortabt, men have evigt liv. Fordi vi i bund og grund er gode nok? Fordi vi egentlig vil det godt, når alt kommer til alt? Nej – fordi vi tror på Jesus, der gav sit liv for os.