Vi ser dem overalt! Engle er overalt omkring os! Igennem årtusinde har de leget med vores fantasi. De findes ikke bare i kristendommen eller jødedommen, men i så godt som alle andre religioner i nutid og fremtid. De har rødder i antikke civilisationer – – 1000 år før Jesu fødsel blev guddommelige ånder i Egypten fremstillet som mennesker med dyrekroppe, også vinger, som vi forestiller os engle. Englene repræsenterede det guddommelig – rejsen mellem dette liv og livet efter døden. Og tanken om at fremstille guddommelige skabninge med engle fortsatte ud i andre religioner og kulturer. – Støvlemærket Nikes logo er fra det græske og har i det, der ligner et V faktisk englens vinger. Sejrens symbol. – I kender måske også Eros, den græske gud for kærlighed, der bliver afbilledet med vinger og med bue og pil, der rammer og dødeligt forelsker manden og kvinden. Englen har været vores kulturelle og religiøse følgesvend altid – selv i dag opstår der religioner omkring dem. Folk, der beder til engle. Hobro Kirke er ikke et så godt eksempel – vi har faktisk kun to eksemplarer af engle (som vi klart kan identificere som engle). Ellers har de inspireret til nogle af de største kunstværker i verdenshistorien i og udenfor kirken. De fremstår – som rådgivere – som beskyttere – som krigere – som budbringere, der bringer nyt I Bibelen kommer de med en af de største nyheder overhovedet: Jesu Kristi fødsel. Og vi forbinder ofte englene med julen. – De er en af de mest populære juledekorationer. – De kommer på postkort – De kommer på juletræet – og når de små synger til juleafslutningen, så er de små søde børn klædt ud som sådan vi forestiller os en engel ser ud: Klædt i hvide klæder og med fuglevinger.
Min opgave i dag er at fortælle lidt om hvad Bibelen siger om engle – og på den ene side siger Bibelen rigtig meget om engle – og på den anden side er Bibelen meget sparsom om det. Men det stopper ikke vores fantasi. En af de største præster i middelalderen, Thomas Aquinas – han levede fra 1225. I eftertiden er han blevet kaldt ”engel-professoren”. Han og skrev en hel bog om alt det vi gerne vil vide om engle, men ikke tør spørge om. – spiser engle? – hvor hurtig flytter de sig? – dør englene? – har de børn? – hvordan taler de med hinanden? Bogen handler om engles natur og går virkelig i dybden ud i det absurde – så han til sidst forsøger at besvare spørgsmålet: Hvor mange engle kan der sidde på spidsen af en knappenål? Så hvis du vil vide en masse om engle, så er det den bog – men han har ikke alle svarene fra Bibelen. For vel er englene med i hele Bibelen fra den første bog til den sidste bog. Og de er dér mange steder. Englene nævnes mere end 398 gange i Bibelen. Bibelen består af 66 forskellige skrifter, du kan finde engle i dem alle sammen, undtagen 6 af dem. Men det er ikke sådan, at vi har et bestemt skrift eller et helt afsnit i en af skrifterne, som beskriver engle-verden for os, det ville jo gøre det hele lidt nemmere. Englene dukker op lidt hist og her. Derfor må vi også være meget påpasselige med hvad vi siger om engle, for engleverden udgør et ejendommeligt rige, som Guds ord kun delvis åbenbarer for os. (Bworks,p317NIB-engle,p317AVS)
Skabelsen af englene Der står ikke noget om hvordan englene er blevet skabt – de er der bare pludselig. Men mon ikke de blev skabt samtidig med alt andet, selv om det ikke bliver pindet ud. Der er et lille fif om englenes skabelse i skabelsesberetningen. I Bibelens andet kapitler har vi sætningen ”Således blev himlen og hele himlens hær fuldendt” (1 Mos 2,1). Også selv om der ikke står noget om englenes skabelse dér, så må de være indfattet i ordet ”hele himlens hær”. Men vi hører ikke noget om englenes skabelse.
Ordet engel Første gang vi møder engle i Bibelen er i Det gamle Testamente – kan I huske hvilket sprog Det gamle Testamente er skrevet på? På hebræisk hedder engel ”Malach” – og det betyder kort og godt: Budbringer. Hvis vi slår op i Bibelen, så er den sidste bog skrevet af en profet, der hedder Malakias – hans navn betyder faktisk bare ”min budbringer”. Gud har engle – budbringer, han sender ud. Billedet fra Det gamle Testamente, og i resten af Bibelen er at Herren er en konge og han har mange folk omkring sig. Bibelen kalder Gud for ”Hærskarernes Herre”, altså Hærenes herre – Jahve Zebaot. Hans hærskarer er guder eller engle eller mellemvæsner som gennemfører hans beslutninger. De deltager også i krigen og kampen som Jahve kæmper imod det onde. Han sender dem ud i verden for at tale Herrens ord og for at gennemføre hans vilje – fx at dræbe, straffe eller redde. Ofte er disse budbringere krigere. De er altid frygtindgydende. Deres kræfter og magt over knusende. De er farlige. Da man skulle oversætte ordet Malach til græsk blev det til angelos, der har samme betydning – budbringer. Så kigger vi på ordet, så betyder ordet ”malach”, ”angelos” og altså ”engel”, først og fremmest ”budbringer”, en som er udsendt, en tjener, en ambassadør, en repræsentant, en embedsmand, en general eller ofte en kriger. En person, der har til opgave at forklare og forsvare sin herres ord i tro lydighed.
Engles funktion Og kigger vi i vores bibel er det netop dér først og fremmest, at vi har englens funktion. Som en budbringer. – Budbringer – De tilbeder Gud foran hans trone – Tjenende ånder for kristne. ”Alle engle er jo kun tjenende ånder, der sendes ud for at hjælpe dem, som skal arve frelsen” (Hebræerbrevet 1,14).
Englens udseende Hvordan ser en engel ud? Lad os prøve at se på en af de mest kendte engle-oplevelser i Bibelen: Jesu fødsel. Juleevangeliet Når vi læser om det f.eks. i Lukas-evangeliet – lad os prøve at se på det. (læs teksten: Lukas 1,26-38) Hvordan beskriver Lukas englen? – det gør han ikke. Der står ikke en disse om hvordan englen Gabriel ser ud – og lige med en undtagelse, så er det sådan med andre beskrivelser af engle: De dukker bare op – og gør deres arbejde og forsvinder. Når Maria fortæller om sin oplevelse, så er der ikke noget om, at ”jeg så”, men ”en engel talte til mig”. Engle er åndsvæsner uden fysisk krop Englene er skabt som ånder og dvs at de ikke kan beskrives i forhold til mennesker, men at de i deres karakter og natur beskrives i forhold til Gud. Derfor kaldes de hellige, Guds sønner og et enkelt sted guder, fordi de som åndelige væsner har del i noget af Guds himmelske væsen. Engle er åndsvæsner – det vil sige, at de har ikke nogen fysisk krop. De optræder både usynlige og synlige – og de kan tage den form som Gud synes er tjeneligt i den aktuelle situation – enten som et almindeligt menneske, som man ikke bemærker, og som et væsen, som er frygtindgydende. Men hvordan ved vi så, hvordan engle ser ud? Når Billedhuggere og kunstmalere skal fortælle bibelhistorien, så er de nødt til at visualisere dem… og deres tanker om engle, har så påvirket vores måde at forestille os en engel på. Den største trend er, at de bliver fremstillet som mennesker – og sådan er det også i Bibelen, de beskrives som mænd – mænd uden noget specielt guddommeligt udtryk, så man faktisk kan have besøg af en engel uden at vide det. ”Glem ikke gæstfriheden, for ved at være gæstfrie har nogle uden selv at vide det haft engle som gæster” – Hebræerbrevet 13,2 Men de kan også dukke op, så ingen er i tvivl om at her er det guddommelige på spil. Ved Jesu opstandelse kan vi læse: Jesu opstandelse ”Efter sabbatten, da det gryede ad den første dag i ugen, kom Maria Magdalene og den anden Maria for at se til graven. v2 Og se, der kom et kraftigt jordskælv. For Herrens engel steg ned fra himlen og trådte hen og væltede stenen fra og satte sig på den. v3 Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. v4 De, der holdt vagt, skælvede af frygt for ham og blev som døde. v5 Men englen sagde til kvinderne: »Frygt ikke! (Matt 28,1-5). Johannes vil tilbede en engel De er mægtige og guddommelige – Der er ikke noget pussenusse over englene. Mange steder, hvor der står om at englene viser sig, så indleder englen med at sige ”frygt ikke”. Folk bliver bange, når de ser engle – det er ikke noget med ”nåhhh en sød lille engel”. Nej, man bliver skrækslagen. I Johannesåbenbaringen bliver den gamle disciple Johannes vist rundt oppe i himmelen af en engel – englen er en budbringer, men så guddommelig, at Johannes falder på knæ for englen og vil tilbede den, sådan som vi skal tilbede Gud. Men det vil englen forhindre ham i: ”Jeg faldt ned for dens fødder for at tilbede den, men den sagde: »Nej! Jeg er kun tjener som du og dine brødre, der holder fast ved Jesu vidnesbyrd. Gud skal du tilbede.« ” (Johs Åb 19, 10). Engle er ikke bare engle Der er dog en enkelt beskrivelse af en engel, nemlig det, der bliver kaldt en seraf. Hvordan den bliver beskrevet kan vi komme ind på lige om lidt, men jeg vil lige nævne at engle ikke bare er engle. Englene er skabt forskellige og med forskellige opgaver. Der findes mange engleklasser eller hierarkier om man vil. Bibelen inddeler klasserne i engle, serafer, keruber og en ærkeengel. (Rom8,38f; 1kor15,24; Ef1,21; Kol.1,16; jud9;gen3;Es6). Hvordan de forskellige engleklasser så står i forhold til hinanden kan vi ikke sige noget om. Det vi ved, er at de forskellige engleklasser har forskellige opgaver. En ærkeengel Der beskrives kun en ærkenengel i vores Bibel, nemlig ærkeenglen Mikael. Det ser ud som om han har den fornemmeste titel. Han kaldes Israels folks skytsengel, mens han efter korsfæstelsen er han kirken, de kristnes beskytter, således var tanken i middelalderen. Mikael skal har også en fremtrædende plads ved Jesu genkomst, som vi kan se afbilledet her på dette billede, hvor Djævelen er underkastet ham.
Seraferne – det er den engel, der beskrives. Vi hører kun om serafer et sted i Bibelen, i Esajas 6,1-4, hvor profeten får et syn, hvor han ser Gud og om ham de store engle, der bliver kaldt for serafer: I kong Uzzijas dødsår så jeg Herren sidde på en højt ophøjet trone, og hans slæb fyldte templet. v2 Serafer stod omkring ham. De havde hver seks vinger; med de to skjulte de ansigtet, med de to skjulte de fødderne, og med de to fløj de. v3 De råbte til hinanden: »Hellig, hellig, hellig er Hærskarers Herre, hele jorden er fuld af hans herlighed!« v4 Deres råb fik dørtappene til at ryste, og huset fyldtes med røg”. Vi får at vide, at med de to af vingerne skjulte de ansigtet (tegn på ydmyghed), med andre to, fødderne (tegn på ærefrygt) og med de sidste to vinger fløj de.
Keruberne Vi hører ikke meget om kerubernes udseende – men møder dem første gang lige efter syndefaldet, hvor Adam og Eva har spist af kundskabens træ og for at hindre dem i at spise af Livets træ bliver de smidt ud af Edens have. ”Så sendte Gud Herren dem ud af Edens have til at dyrke agerjorden, som de var taget af. Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ” (1 Mos 3,23-24)
Den mest kendte engel Der bliver beskrevet en kerub i Bibelen: Du var seglet på fuldkommenhed, fyldt med visdom og af fuldendt skønhed. v13 Du var i Eden, i gudshaven. Alle slags ædelsten sad på din dragt: rubin, topas og månesten, krysolit, shoham og jaspis, safir, granat og smaragd; udhamret og dekoreret kunstarbejde i guld blev anbragt på dig, den dag du blev skabt. v14 Du var en salvet kerub, jeg gjorde dig til beskytter; du var på det hellige gudebjerg, du vandrede blandt funklende sten (Ez 28,12-14) Men læg mærke til at Bibelen bruger datid: Du var. For der skete noget. Du var udadlelig i din færd, fra den dag du blev skabt, til der blev fundet uret hos dig. v16 Ved al din handel fyldtes du med vold og syndede. Så forstødte jeg dig fra gudebjerget, fra de funklende sten, jeg ødelagde dig, du beskyttende kerub. v17 Dit hjerte blev hovmodigt over din skønhed, du fordærvede din visdom og strålende glans. Jeg kastede dig til jorden, Der sker et fald – keruben begynder at blive hobmodig over sin egen skønhed, den ser pludselig ikke længere på Gud, men på sig selv. Vi hører om den samme engel i Esajas 14,12-15: ”Tænk, at du faldt fra himlen, du strålende morgenstjerne. Du er slynget til jorden, du som besejrede folkene. Du sagde ved dig selv: Jeg vil stige op til himlen, højt over Guds stjerner rejser jeg mig trone
[…] men du er blevet styrtet i dødsriget, ned i afgrundens dyb” Vi aner ikke hvad den engel hedder – hvad den kerub hedder, men da man sad og skulle oversætte Det gamle Testamente til græsk, så oversatte man ordet ”Strålende morgenstjerne” – med ordet Lucifer. Djævelen er en falden engel Bibelen beskriver et syndefald i himmelen, en masse engle gør oprør sammen med Lucifer og de bliver kastet til jorden. De faldne engle kaldes også dæmoner. Det var lidt kort om engle. Jeg har lige to ting mere: – Skytsengle – De døde som engle
Skytsengle Fordi Hebræerebrevet taler om at englene skal tjene os, så er tanken om at vi har alle har en engel, der passer på os, dukket op. En skytsengel. Det står der ikke noget om i Bibelen. ”Se til at I ikke ringeagter en af disse små. For jeg siger jer: Deres engle i himlene ser altid min himmelske fars ansigt” (Matt 18,10) Noget tyder på, at vi har en engel hver – det er jo ikke bare en engel, men det er ”deres engel”, der ser Guds ansigt. Men tanken om engle som beskyttere er mere og mere fremme – prøv gå en tur på kirkegården og se hvor mange afbildninger af engle, der er der.
De afdøde som engle I løbet af 1700-tallet udvikledes et syn på englene som døde mennesker. Emanuel Swedenborg hævdede, at engle hverken er formløs ånd eller æterisk gas, de er mennesker lige som os, dog på et højere plan. I åndeverdenen fortsætter livet sin vante gang, og de afdøde spiser, drikker og har ægteskabeligt samliv som i denne verden, sådan at mange slet ikke opdager, at de er døde. Først når de har opnået den rette indsigt i dette, kan de avancere til den egentlige himmel, og er da blevet engle. [9] I H.C. Andersens eventyr Englen hører vi, at englen, der bærer det døde barn op til himlen, selv var et fattigt, sygt barn, der året forinden blev hentet op til Gud, men den tro findes der intet teologisk belæg for.
