Har I lagt mærke til hvor stille og egentligt ret nøgterne Jesu opstandelse bliver beskrevet i evangelierne? Da Jesus blev født sang en hær af engle ”Ære være Gud i det højeste”. Da Jesus var stået op fra de døde sad der en enkelt engel, som uden sang eller andet storslået fortalte det mest storslåede: ”I søger efter Jesus fra Nazareth, den korsfæstede. Han er opstået, han er ikke her”.

Da Jesus blev født kom der konger fra østen med dyre og værdifulde gaver, men det var kvinder, der var de første til at se opstandelsens realitet – det foruden at det var kvinder var det heller ikke kvinder fra den øverste del af samfundet – tværtimod.

Men vi skal ikke skue hunden på hårene – selv om det bliver beskrevet uden de store armbevægelser, så beskrives her den største begivenhed nogensinde. Uden de store armbevægelser bliver et nyt kapitel skrevet i universets historie. Den begivenhed, som den kristne tro står og falder med. Uden Jesu opstandelse er den kristne tro det pure opspind.

Prøv forestil dig, at man pludselig fandt Jesu rigtige grav i Jerusalem og at man fandt et skelet. Et skelet, som man på en eller anden måde kunne bevise var Jesu skelet… hvad ville der så ske? Kirken ville nok gøre hvad den kunne for at modbevise det fund, men tænk nu, hvis man kunne blive ved med at holde fast i, at det her var Jesus… jamen, så er det min største overbevisning, at så måtte kirken lukke. Jesus ville stå som en løgner. Der er nok nogle, der ville holde fast i kirken, fordi Jesu lære nu alligevel siger så utroligt meget smukt om menneskelivet. Men kirken ville falde sammen og kristendommen blive en religion blandt mange andre – religion forstået  som menneskets håbløse kamp for at nå op til Gud – og ikke Guds barmhjertighed og det at han bøjede sig ned til os.

Den kristne tro står og falder med at evangelierne ikke lyver for os, men at Jesus virkelig opstod fra de døde. Oppe fra alteret hørte vi Paulus sige: ”Er Kristus ikke opstået er vor prædiken tom, og jeres tro er også tom… er Kristus ikke opstået er jeres tro forgæves, så er I stadigvæk i jeres synder, og så er også de, som er sovet hen i Kristus, gået fortabt. Har vi alene i dette liv sat vort håb til Kristus, er vi de ynkværdigste af alle mennesker”. Men Paulus slutter ikke her, for han ved bedre ”Men nu er Kristus opstået fra de døde”.

”Men nu er Kristus opstået fra de døde” – og netop fordi evangelierne ikke bruger de store armbevægelser, men bare fortæller ligeud af posen hvad der skete, jamen så står de som troværdige vidner om en historisk begivenheder. En begivenhed, som der faktisk slet ikke er nogle menneskelige vidner til, der var intet menneske, der så Jesu opstandelse. Det ville jo ellers have været et ret stærkt kort for Johannes, hvis han kunne pege på den og den og sige, at de så det hele. I kan bare spørge dem. Havde Johannes været en bedrager, havde det faktisk kunne gavne hans historie – men Johannes er ikke ude på at gavne sin sag ved at digte noget til, nej, han er ude på at fortælle hvad der rent faktisk skete. Og var der ingen vidner… jamen så var der heller ikke nogen. Så på den måde kan de manglende øjenvidner faktisk være et tegn på, at historien er sand.

Det tætteste på vi kommer nogle vidner til opstandelsen var nogle kvinder – nogle skræmte kvinder. Havde Johannes været en bedrager og havde han opdigtet hele historien… jamen så ville han ikke have sendt nogle kvinder ud for at se den tomme grav. Vi må huske på, at det var et mandsdomineret samfund og man ville aldrig kunne finde på at bruge en kvinde som vidner. De var simpelthen ikke troværdige, så man regnede ikke med deres vidneudsagn i en retsag. Men nu er det jo sådan, at Johannes ikke kan fortælle, at de første der var ude ved graven var mænd…. det kunne han ikke af den simple grund, at det ikke var mænd, der var derude som de første. Det var kvinder, der var derude som de første. Johannes forsøger altså ikke at digte noget til,  han er ved at fortælle sit evangelium, sit glade budskab, og han gør det uden skelen til hvad der ville stå som pålideligt eller troværdigt – han fortæller bare – skildre det der er sket. Og derfor synes jeg, at han er troværdig.

 

Vi sidder altså med nogle gamle tekster, der hvis man kigger dem nøje efter i sømmene sammen med en jurist, så ville de stå som klare og utvetydige beviser på, at Jesus rent faktisk var stået op fra de døde. På den måde kan det ulogiske ”Jesus er opstanden” faktisk blive ret så troværdigt, hvis man altså bare læser teksterne nøgterne og uden fordomme den ene eller den anden vej.

”Jamen det er en trossag” – ja, det er en trossag, men en trossag, der bygger på fakta – på kendsgerninger. Og kendsgerninger, der ikke bare skal studeres bag støvede briller, men som har praktiske konsekvenser, så det faktisk er umuligt at overvudere den betydning Jesu opstandelse har for vores liv i dag. Vi kan ikke bare sige, at jo… Jesus er opstanden…. det kan vi ikke sige uden at det har de største konsekvenser for vores liv nu.

Opstandelsen viser mange ting….

Opstandelsen viser, at Jesus er Guds søn” Jesus kom men nogle bemærkelsesværdige påstande i sit liv. Da folk kom og krævede et tegn af ham – for det var for stort til at man bare kunne tro ham uden en eller anden form for bevis… jamen så nægtede Jesus det – de skulle ikke have andre tegn en profeten Jonas´ tegn… sagde Jesus. For ligesom Jonas var tre dage og tre nætter i havdyrets bug, sådan skulle Menneskesønnen være tre dage og tre nætter i jordens skød. Det var det han selv havde sagt – og folk havde garanteret ikke fattet hvad det betød.

Der var derfor mange, der ikke troede på Jesus, så han lod sin troværdighed være afhængig af opstandelsen. Og hans opstandelse blåstempler samtidig alt det han har sagt gennem hele livet.

– Han gjorde krav på at kunne tilgive synder – opstandelsen viser, at han havde denne magt.

– Han gjorde krav på retten til at lade sig tilbede – opstandelsen viser os ham som ham, der skal tilbedes.

– Han påstod, at han var verdens lys, livets brød og opstandelsen og livet – hans opstandelse viste en gang for alle, at han er alt dette… og mere.

 

Fordi Jesus opstod til et nyt og evigt liv, kan man ikke længere sættes i bås blandt mennesker med fremragende egenskaber. Han var fuldkommen menneskelig – men han var mere, for han er intet mindre end Gud. Og som Gud gør han krav på vores tilbedelse og lydighed.

 

Opstandelsen viser op derfor hvilken religion, man skal følge.

For er Jesus opstået fra de døde, jamen så er der ingen tvivl om, hvem vi skal tro på. Ofte hører man, at alverdens religioner nogenlunde går ud på det samme og at det er hip-som-hap hvilken religion man i sidste instans vælger. Men sådan er det ikke.

Er du søgende? Søger du noget at tro på, jamen så er det ikke nødvendigt at studere de forskellige religioner fra a-z, for du behøver kun at studere bevismaterialet vedrørende Jesu opstandelse. Hvis han er opstanden, behøver du ikke at lede mere….

Selvfølgelig vil du finde meget, du kan beundre og lære af i andre religioner, men du vil ikke kunne finde noget godt og sandt i dem, som du ikke kan finde i kristendommen.

Og ingen andre steder vil du finde noget om en gud, som har så stor omsorg for dig, at han vil dø for dig – han hav vil opstå fra graven som en garanti for din fremtid, og som er villig til at dele sit liv med dig. Ingen steder. Jesus er unik… for han er den eneste sande Gud.

 

Opstandelsen er nemlig et tilbud til os om et varigt venskab. Jesus siger i missionsbefalingen: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende”. Hvilket løfte er det ikke?! Og fordi Jesus er opstået fra de døde, så ved vi, at han stadigvæk lever og at dette løfte også gælder os. Vi har nemlig en ven i Jesus, som vi kan stole på er med os både når det går godt og når det går nedad bakke. I Jesus har vi en ven, der altid er hos os og som vi kan snakke med om alt… og som stadigvæk forstår os og holder af os, selv når vi har fortalt ham alt.

En ven, der kan give styrke i hverdagen og som giver os kraft til at leve som Jesus har lært os. For egentlig kan vi jo hente en masse af de samme moralske og etiske regler i andre religioner, som vi kan hente hos Jesus.

Vi kan lære en masse om hvordan vi skal leve, men Jesus skiller sig ud ved i opstandelsen at give os kraft til også at gøre de ting, der står i reglerne. Og det forandre vores liv – det har forandret millioners af liv. Jeg har snakket med folk, som bestemt ikke var pletfrie. ”Jeg sad i fængsel for at have slået min kone ihjel – men Jesus fandt mig i fængslet, og nu er jeg en kristen og et nyt menneske. Og fra at være en kriminel – og udstødt af samfundet er han en glødende forkynder af Jesu opstandelse – en af Jesu glade orginaler.

 

Hos den levende Jesus finder vi en livsforvandlende kraft, der overgår enhver menneskelige kræftpræstation. Jesus kan forandre vores liv – han har forandre millioners af liv…. skal di liv også forandres?

 

Vi kan drage en masse andre konsekvenser af at Jesus er opstået fra de døde – for det betyder også, at vi heller ikke kan dø, hvis vi tror på ham. Og det er det, som jeg vil slutte af med her i dag – for Jesu opstandelsen er kun begyndelsen. Som Paulus sagde i teksten fra alteret, jamen så er Kristus opstået fra de døde som førstegrøden af dem, der er sovet hen. Førstegrøden er det allerførste en landmand høster ude på sin mark før han høster alt det andet.

Jeg ved ikke om I nogensinde er kommet til at ødelægge en perlekæde – når først den første perle hopper af kæden… jamen så følger der en masse bagefter. Sådan med Jesus… han var den første, der opstod fra de døde, men derefter følger en masse andre… som perler fra en kæde… en efter en, men Jesus var den første.

 

Jesus er opstået fra de døde – det har utroligt mange konsekvenser – hvilke konsekvenser drager du af det?