I kan lytte til prædikenen her:

Og læse den her:
Det Gud har lagt mig på hjertet at sige noget om i dag er ud fra sætningen: ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig”.
Jeg har brug for at høre det – og der er måske også en af jer, der har brug for at høre det: Gud taler – og Gud ønsker at tale til dig.
Jeg ved ikke om jeg er den eneste, der har tænkt tanken: De havde det bedre i Det gamle Testamente – hvor Gud taler i en brændende tornebusk eller i tordenbrag – ja, hvor han endda talte igennem et æsel!! Men ved I hvad: De havde det ikke bedre i Det gamle Testamente – dem i Det gamle Testamente ønskede faktisk at have det, som vi har. Vi har lige sunget
”Konger og profeter mange
længtes efter eders kår” (DDS 164,2)

Grunden til at de havde brug for disse håndgribelige tegn var, at de ikke havde den afsluttede åbenbaring i Bibelen – de havde ikke Helligånden i deres indre. Derfor skriger David i Salme 51: ”Tag ikke din hellige ånd fra mig”. For i Det gamle Testamente var Helligånden kun givet til specielle folk til at udføre en speciel opgave – og i det øjeblik at opgaven var færdig – eller i det øjeblik, at de syndede, så blev Ånden taget fra dem igen. Men ved I hvad: Den dåbsgave, som vi fik, da vi blev døbt, nemlig Helligånden, han vil blive i os for altid her på jorden. Helligånden bliver i os – i mig og i dig – ingen kan tage ham væk fra os.

Så derfor er vi bedre stillet end de gamle, for vi har de bedste muligheder for at høre Gud: Vi har Guds Ånd og vi har Guds ord til at guide og i livet og lede os i livet.
I går aftes lidt i 10 stod min kone og jeg og kiggede på den internationale rumstation, der for hen over himmelen med 6 astronauter om bord. Det var en imponerende oplevelse. På tirsdag er det den 12. april – og den 12. april 1961 – altså for 55 år siden – kom den første mand op i rummet, den sovjetiske kosmonaut Jurij Gagarin. Og ifølge det kommunistiske propaganda-apparat, så skulle han have sagt: ”Jeg ser ingen Gud heroppe”. Det sagde han nu ikke.
Gagarin var rent faktiske meget åndelig, voksede op i et russisk ortodoks miljø. En ven til Gagarin har fortalt, at Gagarin ved en anden lejlighed rent faktisk sagde noget helt andet:

“En, der ikke har mødt Gud på jorden, vil aldrig møde Ham i rummet”.

Udgangspunktet for at se Gud – for at høre Gud er at vi tror ham.
Det er en hovedregel: Jesus høres af dem, der tilhører ham. For at høre Jesu stemme,
så skal man tro på ham,
man skal være hans
man skal være døbt,
løskøbt,
frelst
og fri til at tilhøre ham.
… ”Mine får hører min røst”.

Det er kun dem, der er hans får der kan høre ham.
Det er kun dem, der har hans Ånd, der kan høre ham.
Vi er hans får, så derfor kan vi høre ham og derfor vil vi forstå ham, for vi kender ham, ligesom han kender os. Vi kender ham fra vores bibel, ved hvordan han har reageret og talt i forskellige situationer i fortiden, der ligner det, vi står i i dag.

Og netop i Bibelen er dér, hvor Gud virkelig får mulighed for at tale til os. Bibelen er den eneste levende bog, der nogensinde er skrevet. Giver vi os til at læse i den, giver vi os ro til at læse i den, så vil vi opdage, at Gud taler igennem ordet lige nøjagtig til os. Ja, nogle gange føles det ikke som om at det er mig, der læser Bibelen, men at det er Bibelen, der læser mig. I Hebræerbrevet 4,12 står der: ”Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger”.

Når vi har et spørgsmål om et bestemt emne i vores liv eller et valg i vores liv, så er Bibelen det mest oplagte sted at begynde.
For det menneske, der læser ordet uden Guds Ånd i sig, uden at være Jesu får, for dem er det bare døde bogstaver, gammelt overtro. De ser måske endda også selvmodsigende ting i Bibelen. Men de mennesker, der har Helligånden, som er ”Jesu får” og Jesu ejendom – de er ikke fremmed overfor Gud og hans ord, for de er i hans familie, de hører Guds stemme i ordet. Hører at der bliver talt ikke bare generelt til alle, men at der bliver talt til DEM!
I ved hvordan man i en familie kan have bestemte fraser, signaler, og folk udefra de fatter ikke en brik, men dem, der er i familien forstår alt. F.eks. i fredags havde vi besøg til aftensmad – og jeg havde lavet lidt for lidt kartofler, så da jeg stillede de sidste kartofler på bordet, så sagde jeg: ”APB” til min kone. Det var det et signal til hende om at holde igen og lade gæsterne få først. For det er en forkortelse for ”Alt på bordet” – der var ikke mere ude i køkkenet. Gæsten opdagede ikke noget, Judith gjorde og forsøgte at holde igen.
Sådan er det også med Gud. Vi er i hans familie(Ef 2,19-20) – og derfor kan vi forstå det han siger til os, når vi læser i Bibelen. Paulus skriver (1 Kor 2,14) at for den ikke troende er alt det bare noget vrøvl. Det menneske tager ikke imod det, der kommer fra Gud. Det er dårskab for det menneske, for det menneske er ikke et af hans får.
Gud taler generelt til os i sit ord, og jeg tror også, at han taler til os andre steder. Han behøver ikke tale til os med en fysisk stemme. Gud behøver ikke tale til vores øre, for han kan gå direkte til vores sind.
Ligesom der er radiobølger herinde – men for at kunne høre dem, så er vi nød til at have indstillet radioen korrekt.
Vi skal også have den rigtige indstilling for at høre Guds stemme.
Jeg skal være villig til at høre hans stemme,
jeg skal være klar og ivrig.

Jeg tror at den største hindring for at vi kan høre hans stemme er os selv.

– Vi har måske en uvilje mod at lytte efter ham
– vi tror ikke, at han taler til os.
– Vi blokerer – for jeg ønsker egentlig ikke at høre ham, fordi jeg sådan set har det godt nok med den tro og det liv, jeg har lige nu, så jeg lukker af.

– Jeg har indrettet mit liv sådan som jeg har det bedst – og tænk nu, hvis Gud ønsker noget andet for mig.

For at høre hans stemme, er vi også nødt til at være stille, have ro, have tid – og det er ufatteligt svært, for der er larm og stress alle steder.
Guds stemme kan sammenlignes med den stille lyd af en sagte vind – det, vi så let overhører, hvis vi ikke har ro og tid til at lytte.

Gud kan tale til os i vores fantasi, i vores sanser, i vores drømme, ting eller en idé, som gentager sit i løbet af dagen. Gud taler til os i vores følelser – giver os fred, når vi vælger det rigtige, lader os ikke i fred, når vi er på vej væk – når vi vælger efter vores egen vilje og ikke efter hans vilje. Gud taler aldrig imod det, der står i vores Bibel. Gud taler ikke til os i negative tanker – tanker, der bringer uro og ufred – men Guds ord bringer tværtimod en indre fred.
Jeg tror ikke vi skal gøre det så kompliceret. Der er alligevel ikke nogen rigtig måde og rigtig metode til at lytte til Gud på. Gud taler til os, når han vil og hvor han vil – det gælder bare om at være åben overfor ham. Ja, jeg tror faktisk, at det at høre Guds stemme er en relation og en livsstil – det er en måde at leve på. I bøn, i bibellæsning – i åbenhed overfor ham, stilhed sammen med ham.  
”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig”.

Jeg kan ikke lade være med at spørge her til sidst:

– Har du aldrig hørt Gud tale til dig?
– Er Bibelen bare en masse ord, som ikke giver mening?
– Har du aldrig mærket hans stemme i dig, hans vilje for dig, hans følelser for dig?
– Og ønsker du det?

Så er det dig, jeg har prædiket for i dag.

Ønsker du at kristendommen ikke bare skal være en ideologi og gode hensigter, men at det skal være liv og fællesskab med den levende Gud – så er det måske i dag, at du skal tage med til alters og så bede: ”Gud tal til mig. Ryd det af vejen som gør, at jeg ikke kan høre dig.”

Og det kan være, at du engang har kunnet høre hans stemme, men nu er der kommet noget imellem dig og Gud, så du ikke hører ham mere. Så er det måske også i dag, at du skal bede: ”Gud tal til mig. Ryd det af vejen som gør, at jeg ikke kan høre dig.”.

Kristendommen er ikke en religion – det er en relation. Det er at blive en del af Guds familie – det er at være hans dyrebareste ejendom – og det er at leve de tanker ud, som Gud har tænkt om dig, fra før universets skabelse.  ”Mine får hører min røst, og jeg kender dem, og de følger mig.