Det er jo en dejlig fortælling om en, der tog Jesus på ordet og bare handlede. Selv om alt fiskerlogik talte imod det, så sejlede Peter ud på søen og kastede sine net ud. Alting talte imod at gøre det, men ”På dit ord vil jeg kaste garnene ud”. Peter havde aldrig gjort det, hvis han selv skulle have bestemt, men den dag handlede han ikke ud fra egen erfaring eller egne evner, men gjorde det på Jesu befaling. Vi aner ikke hvad der egentlig drev ham, om han var i tvivl om hele projektet eller om han havde en lille tiltro til ”Mesteren”, men det var på mesterens autoritet og myndighed han sejlede ud. ” På dit ord”.
Jeg vil gerne fortælle en lille historie om en mand, der i rigtig god tegneseriestil er faldet ned fra en klippe og lige i sidste øjeblik hang fast i en busk. Imens han hang der mellem himmel og jord, råbte han naturligvis på hjælp: ”Er der nogen deroppe?”. Og til alt held var der en, der svarede – og den person var Gud: ”Ja, jeg er her”. ”Hjælp mig. Kan du hjælpe mig?”. ”Ja” svarede Gud ”Hav tro og bed. Har du tro, så slip busken og jeg vil sørge for at du lander uskadt nede på jorden”. Manden overvejede forslaget et øjeblik og råbte så igen: ”Er der nogen andre deroppe”.
Hvor mange gange er vi ikke som den mand, der hænger fra busken og ikke vil give slip på sin lille busk, når Gud siger ”giv slip”? Nej, tak – vi ved hvad vi har, men vi ved ikke hvad vi får. Men Gud vil have os ”ud af busken” – og vil have, at vi dumper ned i hans stærke hænder. At vi på hans ord kaster os ud i handling i stedet for at blive siddende med spekulationer og fornuftige argumenter for eller imod. At vi skal væk fra vores stolthed – ”for vi ved nok”. ”Vi kender reglerne, og de skal holdes til punkt og prikke”. ”Vi har prøvet det før”. ”Det lykkes ikke heroppe”. ”Jeg har snakket med hende– det er slet ikke til at komme igennem” eller andre måske endda fromme indvendinger, der rimer på Peters ”Vi har prøvet hele natten, Jesus”.
Samme stolthed har Jesus også mødt hos Peter og hans mænd. Da Jesus kom til fiskerne, så vidste han, hvor fiskene var. Han vidste, at der var kæmpe mængder fisk at fange lige derude. Han vidste at Peter og hans mænd var i stand til at få den store last ind, men det eneste problem, der var, var Peter. Han var absolut sikker på at der ikke var nogen fisk at fange. De professionelle havde været ud på det rigtige tidspunkt og på det rigtige sted, men de havde ikke fanget noget. Så nej, der var ingen fisk – det sagde deres faglige viden og stolthed. Skal Jesus hjælpe dem, så er han nødt til at overvinde deres stolthed.
Og på samme måde er Jesus også nødt til at overvinde vores stolthed, hvis han skal lede os hen til de velsignelser, som han har til os. De velsignelser, der ligger lige om hjørnet og bare venter på os. Og hvad skal vi gøre for at opnå dem: Vi skal handle på Jesu ord. ”På dit ord vil jeg kaste garnene ud”
Det kan være, at du tænker: ”Jamen, det var jo meget nemmere for Peter at gøre det på Jesu ord – det må da have været en fordel at have Jesus lige foran sig, og så gøre det på hans ord. I stedet for os andre, der er nødt til at læse os til det – og selv regne tingene ud, hvad Jesus forventer af os. Så Peter var i en meget mere gunstig situation end os andre”.
Nej, det var han ikke. Ja, måske var Peter når alt kommer til alt i en dårligere situation end os. Jeg er faktisk fyldt med beundring overfor Peter – for vel hørte han Jesus siger ”sejl ud”. Men hvem var den mand? Peter kendte nærmest ikke Jesus. Han har lige hørt ham prædike, og har sikkert også hørt lidt om den specielle mand. Men den helt store viden har han ikke haft på det her tidspunkt. Det er først længe efter, at Peter kan sige den kirkegrundlæggende bekendelse: ”Du er Kristus, den levende Guds søn”. Lige nu har han endnu en af disse ”mestre” foran sig, og hvad ved han om fiskeri? Han kunne lige så godt sige, at ”jeg kommer til dig, hvis jeg vil høre ord om Gud, og du kommer til mig, hvis du vil høre om fiskeri”. Men på trods af alt dette – på trods af den forholdsvis lille viden han har om Jesus. På trods af, at han nok vidste bedre selv, så tør Peter alligevel sætte sin ære som fisker på spil og sige: ”På dit ord” og så sejle ud.
Peter havde nærmest ingen viden om Jesus, men handlede bare. Hvad med os? Vi ligger inde med en masse viden om Jesus – vi har en hel bog fyldt med hele historien om Jesus og vi har en masse breve fra apostlene til menigheder og til enkeltpersoner, som åbner evangeliet for os. Vi kan hente historier op fra kirkehistorien fra vores egen omgangskreds og høre, at det her faktisk bærer. Det nytter at følge Jesu kald eller opfordring og så handle.
Vi ved en masse, vi har endda et uddannelse indenfor teologi på universitetsniveau. Og selv om vi måske ikke mener, at vi ved særligt meget, så ved vi i hvert fald mere end Peter gjorde, før han sagde: ”På dit ord vil jeg kaste garnene ud”. Kan du det grundlæggende, som vi bekender i trosbekendelsens korte sætninger ”Jeg tror på Jesus Kristus, hans enbårne søn, vor Herre”. Ved du det, så ved du allerede mere end Peter.
Men al den viden – fører den til mere handling?
Jeg har lyst til at tage et slående eksempel frem. I starten af 1900-tallet holdt man en stor missionskonference, hvor man sagde, at hele verden var blevet kristnet inden år 2000. Med de voksende muligheder for transport og kommunikation var de sidste forhindringer snart overvundet. Men da vi så nåede til år 2000 var kristendommen faktisk gået tilbage rent procentmæssigt i forhold til år 1900. Vi ved mere og mere om mission, men samtidig er vi blevet dårligere og dårligere til at det.
Jesus ønskede ikke at gå ind i en diskussion med Peter om fiskeri – om hvordan det nu lige forholder sig med fiskene midt i middagsheden, at de er så langt nede ved den køligere søbund, at de slet ikke kan nås af deres garn. Jesus ønskede ikke at diskutere med Peter, han ønskede bare at blive adlydt.
Og sådan også i dag. Jesus vil naturligvis ikke have amøbe-kristne, der ikke ved op eller ned på en Bibel. Han ønsker at vi skal tjene ham også med vores forstand, så vi mere og mere dygtiggør os i hans ord. Men al den stillen spørgsmål og diskussioner osv. må ikke træde i stedet for den naive og den tillidsfulde troens lydighed: At gøre som Jesus ønsker af os. Jesus ønsker ikke dybsindige fortolkninger af sit ord, og dermed måske i sidste ende dybsindige undskyldninger for ikke at gøre noget. Nej, han ønsker en enfoldig lydighed.
For mig at se – og jeg ved godt, at jeg er grov nu – men for mig at se, så er vi i en kirke, der sætter ord over handling. Som sætter viden over brændende tro. Som sætter regler over liv. Som sætter kultur over ånd. Og hvad er resultatet? Jeg vil gerne svare med to enkle spørgsmål: For det første: Er medlemstallet i Folkekirken stigende eller faldende? For det andet: Hvornår har du sidst hørt sætningen: ”Han kom til tro i Folkekirken?” ”Hun fandt Jesus i Folkekirken?”
For mig at se, så står det ikke godt til. Og hvis skyld er det? Jorden er fyldt med millioner af mennesker, der ikke kender Jesus. Det er enten Guds skyld eller også er det vores skyld. Ser vi mere lokalt på det, så er Horne Sogn/Asdal Sogn også fyldt med mennesker, der ikke kender Jesus som deres personlige frelser. Hvis skyld er det? Det er enten Guds skyld eller også er det vores skyld. Svaret ligger jo lige til højrebenet: Først og fremmest er det min skyld! Først og fremmest er det din skyld – ja, det er vores skyld, for det er os, der er kirken. Og det er til os, der stilles krav til om enfoldig lydighed. Og det er det Jesus kræver. Så vidt jeg læser Jesu bud til os, så er der ikke noget krav om ord, viden, regler eller kultur, men kun et krav netop om enfoldig lydighed.
For at det ikke skal blive for teoretisk, for hvad mener jeg med den enfoldige lydighed? Hvor er det, at vi har en tendens til at omfortolke? Jeg vil lige hive en gammel tekst frem: Missionsbefalingen.
Mig er givet al magt i himmelen og på jorden, gå derfor ud og gør alle folkeslagene til mine disciple ved at døbe dem i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Og ved at lære dem at hold alt det, som jeg har befalet jer”.
Når Jesus siger ”gå ud i alverden og forkynde evangeliet”, så har han altså ikke lagt den begrænsning i det, der hedder: Undtagen lige dine naboer. Undtagen lige din nærmeste familie. Undtagen lige dine kolleger. Så mener han alverden – alle. Så mener han, at vi alle er forpligtet på at gå ud og forkynde, være et vidnesbyrd, fortælle… eller hvad vi nu kalder det.
Når han siger ”gå ud i alverden og forkynde evangeliet”. Når Jesus siger ”forkynd evangeliet”, så betyder det ikke, at vi bare skal lade vores liv forkynde evangeliet. Det er naturligvis smukt og rigtigt, at vi med vores liv skal pege på Jesus, men det er ikke det alene, Jesus mener her. Det betyder ikke bare, at vi bare skal være eksempler på en kristen livsførelse, for så vil folk automatisk spørge ind til vores tro, og så kan vi forkynde evangeliet. ”Godt nok sagde Jesus ”gå ud i alverden og forkynde evangeliet”, men hvad han mente var ” ”gå ud i alverden og lev evangeliet”.
Og sådan kunne jeg desværre fortsætte med Jesus-ord, der lige er igennem vores kloge hoveder en omgang, og så kommer ud i den anden ende med en helt anden mere raffineret betydning. Og resultatet er, at vi mister den enfoldige lydighed, og vi går glip af de mange velsignelser, der ligger i bare at følge Jesus i hans ord.
Jeg ved godt det oftest ikke er ”bare at følge Jesus i hans ord”, men at det er vanvittigt svært – og der er måske nogle af jer herinde, der har kæmpet med det i mange mange år, men der er vel ikke andet end at sige: Kæmp videre. Bed videre. Og vid, at vi ikke er ladt alene i vores kamp og liv, men at han er med os med sin kraft og kærlighed.
Vi kan måske have det lidt på samme måde, som den unge Jeremias, der protesterer over Guds kaldelse af ham – jeg duer ikke, jeg er ung, jeg er uren. Og hvad svarer Gud? Han svarer med tilgivelse, med at rense og med at give Jeremias hvad han har brug for.
I vores liv som kristne bygger det aldrig på hvad vi som kristne kan fremstampe af færdigheder, men alene på hvad Gud har og vil give os. Det er ikke bare til andre, vi skal sige: ”Kom til ham, alle I som er trætte… og han vil give jer hvile” – det ord er også sagt til os: ”Kom til ham, alle I som er trætte… alle I som har svært ved at tage Jesus på ordet. Alle I som ikke har mod til at tage Jesus på ordet… kom til ham og han vil give jer hvile”. Uanset hvordan vi har det med opfordringen til at tage Jesus på ordet, så skal vi altid huske, at det starter hos ham. Det starter hos Jesus, det starter hos vores frelser Jesus Kristus. Og hvad der så sker fra det udgangspunkt, det er det, der er spændende.
