Overskriften for i dag er ”Helt utroligt! Han lytter altid, når mennesker be´r til ham.” Passer det virkelig? Eller er jeg den eneste, der har oplevet, at man beder og så sker der ”narda” – ingenting.
Til dig, der har det på den måde – måske er ved at blive træt af at bede – vil jeg gerne læse verdens nok mest mærkelige lignelse: Lignelsen om enken og den uretfærdige dommer.
(Lukas 18,1-8)
Det vigtigste i vores liv som kristne er bøn.
Selv om jeg ved, at bøn er det vigtigste, så ved jeg også at jeg ikke beder nok…. langt fra. Jeg ved ikke om du har det på samme måde: Du ved, at du skal bede… men beder ikke nok.
Jeg kan kun sige: Du er ikke alene. Men det er jo en ringe trøst.

Den eneste trøst, jeg kan give i dag, det er, at Jesus anerkender, at det er svært at bede – det fortæller han i lignelsen til i dag.
Lukas begynder:”Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede”. Jesu første hensigt med at fortælle lignelsen er at vise, at vi har behov for at bede konstant. Det er jo ikke noget nyt – det er hvad vi forventer, at Jesus skal sige: Du har brug for at bede. Det kan vi ikke argumentere imod og havde Jesus stoppet her, så var vi blevet ladt alene med vores dårlige samvittighed, når bønnen synes at være svær. Men Jesus stopper ikke her, men fortsætter: ”Jesus fortalte dem en lignelse om, at de altid skulle bede og ikke blive trætte”.

Jesus vidste hvordan vi har det. Vi ved med hovedet, at bøn er kilden til vores kristne liv – ja, at bønnen er troens åndedrag, men Jesus ved, at vi alligevel kan køre træt i bønnen og stoppe med at bede…. og det sker som regel i en situation, hvor vi allermest har brug for at bede… så svigter kræfterne. Hvorfor det?

Mon ikke dybest set – også selv om vi ikke siger det højt, for det er fy-fy i kristne kredse: Vi bliver trætte af at bede, fordi vi ikke ser noget resultat af vores bøn. Det er let at holde op med at bede om en bestemt ting, når vi når dertil, hvor vi ikke ser at der sker noget. Hvad forskel gør vores bøn egentlig? Hvorfor skal vi blive ved med at bede?

Jesus giver os ret – det kan være trættende at bede – og så fortæller han denne lignelse om to vidt forskellige personer: En uretfærdig dommer og en enke.
Lignelsen siger: De kristne er som enken og Gud er som den uretfærdige dommer… men hov: Gud er da ikke uretfærdig. Næh og det er netop pointen. En uretfærdig, egoistisk dommer sørger for at retfærdigheden sker fyldest som et svar på vedholdende bøn. Hvor meget vil så vores retfærdige Gud ikke lade retfærdigheden ske fyldest for hans elskede folk, som beder konstant om befrielse og hjælp?
Jeg har hørt, at jeres tema i dag er ”Helt utroligt! Han lytter altid, når mennesker be´r til ham.” Og det er hvad lignelsen her også fortæller. Han lytter, han rammers af vores bøn, han er retfærdig og han handler. Så derfor bliv ved med at bede – også når vi har lyst til at holde op med at bede. Ja, det er måske dér vi skal bede mest.
Svaret på vores inderlige bønner er ikke nødvendigvis at der sker det, som vi ønsker. Svaret er først og fremmest en dybere forbindelse til Gud – derfor har fjenden vundet i det øjeblik vi holder op med at bede.
Hvis du ikke tager andet med dig hjem her fra gudstjenesten, så vil jeg håbe at det er det her: Vi skal bede – selv når det kræver udholdenhed… for der kommer sådanne situationer. Der vil komme tidspunkter, hvor du og jeg ikke har lyst til at bede – men vi skal bede alligevel. Ikke fordi vi tvinger os selv til det – ikke fordi det er en ren viljeshandling. Vi beder når vi ikke har lyst til at bede, fordi vi ved noget om Guds væsen.

Og hvad er det vi ved, som får os til at bede selv om vi ikke har lyst? Vi ved, at Gud svarer villigt på vores bøn. Det er fordi vi ved, at Gud er klar til at høre fra dig også – selv om det ikke mærkes sådan – og at han aldrig holder retfærdigheden tilbage.

Jesus stiller et spørgsmål til sidst i lignelsen: Det er et spørgsmål, som ikke er beregnet til spekulation, men som er beregnet til selvransagelse… til at undersøge os selv. Jesus slutter med spørgsmålet: ”Når menneskesønnen kommer, mon han så vil finde troen på jorden?”

Jesus spørger: Hvad vil du gøre som et resultat af denne lignelse? Nu ved du, at Gud vil svare og det er et velvilligt og kærligt svar… vil vi være så tålmodige som enken i vores bønner? Vil vi bede selv om vi ikke føler for det og ikke har lyst til det?
Beholder vi troen – også når vi synes at hamre på en lukket dør?