Lyt til prædikenen:

Læs prædikenen
Teksten til i dag er en grum tekst, en tragisk tekst. En tekst om fortabelsen. Det er en tragedie at hinduer går fortabt, eller buddhister, jøder eller muslimer går fortabt. Det er en tragedie at ateister går fortabt. Det er en tragedie, at nogen i det hele taget går fortabt. Men det er som om at det er en af de største tragedier, tragedierne over alle tragedier: At man har levet et liv med den overbevisning, at man var en kristen, men i virkeligheden var man langt fra Gud. Det er det teksten til i dag handler om.
Personerne i dagens tekst har sagt de rigtige ting, bekendt Jesus, uddrevet dæmoner og andre mægtige gerninger; men de var fortabte. Det viser sig at være falske mirakler, falske dæmonuddrivelser, falske profetier – fordi de ikke havde nogen relation til Kristus.

“Ransag jer selv”
Jesus fortæller en lignelse om to huse – kigger man på dem, så er de ens på overfladen – den eneste forskel mellem de to huse er den del, som du ikke kan se. Det er ikke taget, det er ikke væggene, det er ikke vinduerne eller dørene… det er fundamentet, der er forskelligt. Man kan ikke se det med det blotte øje. Man kan ikke høre det – man kan ikke se det på dem – men de er ikke kristne andet end af navn. Måske er det mig, der har stået her og prædiket det for jer, som jeg ikke selv har vidst og bygget mit liv på. ”Bort fra mig – jeg kender dig ikke”.
Paulus skriver: ”Ransag jer selv, om I er i troen! Prøv jer selv” – (2 Korintherbrev 13,5). Vi skal være i troen – og det er vigtigt, at vi ofte stopper op og prøver om vi virkeligheden er i troen – eller om vi bare mener at vi er troende. At vi bare siger det – og at vi i virkeligheden har lullet os ind i selvbedrag. Eller modsat, at vi går rundt og sætter spørgsmålstegn ved vores egen tro, vores egen trosvished – plager os selv, ”jeg går nok fortabt” – når vi i virkeligheden bygger vort åndelige hus på klippen. ”Ransag jer selv – prøv jer selv”.

Min tanke med dagens prædiken er ikke at plante tvivl eller frygt ind i os, nej, jeg håber på at den selvransagelse, som jeg ønsker vi alle må give os i kast med, faktisk må gøre det modsatte, nemlig fjerne tvivl og frygt. For det er ikke åndelig sikkerhed, men kødelig sikkerhed, som vi skal dræbe. Ikke tillid, men kødelig selvtillid skal vi kaste over bord. Ikke fred, men en falsk fred, skal vi ødelægge.

Bruge tid til selvransagelse
Det er så vigtigt at vi jævnligt tager den åndelige temperatur hos os, for har vi noget vigtigere i vores liv at håndtere end vores tro? – og alligevel er det snublende nær at behandle det stedmoderligt. 5 minutter om morgenen, når vi er rullet ud af sengen, og 5 minutter om aftenen, når vi næsten allerede er faldet i søvn. Dagens ender bliver givet til vores sjæl – resten af dagen, de bedste timer af dagen, bliver givet til vores krop; eller imens vi alligevel er ved at lave noget andet… og så lige lidt ekstra om søndagen. Så har vi givet Guds hvad Guds er. Tænk, hvis vi brugte lige så lidt opmærksomhed på vores sundhed, på kondien, på den slanke linje, på vores arbejde, på vores familie, på vores økonomi, på vores forsikring som vi gør på vores sjæles evige skæbne. Får den bare lov til at køre på automatikken? Det går nok alt sammen – jeg har jo min barnetro.

Dårligt og godt resultat
Vi er vist mange, der spiller russisk roulette med vores evige liv – det er derfor ikke så sært, at der i dagens tekst står, at det er mange, der vil sige ”Herre, Herre” – uden at komme ind i himmelen. Når vi har en så lemfældig omgang med vores tro – så er risikoen stor for at vi er kørt af sporet og ud af troen. Det vil vi opdage, hvis vi ransager os selv, og prøver os.
En anden grund til at vi skal bruge tid på at ransage os selv er, at det kan give os den sande fred. Det er desværre mit indtryk, at der er rigtig mange, der altid tvivler på deres evige skæbne, fordi de ikke giver sig til at ransage dem selv, undersøge dem selv. Selvransagelse er den sikreste kur for halvdelen af frygten og tvivlen, der plager Guds folk. For så vil vi opdage hvem det er vi virkelig tror på, og at han formår at passe på mig, når stormen rammer mod mit hus.
En sådan selvransagelse gør, at vi vil kunne fortsætte vort liv med glæde og frimodighed.

“I som begår lovbrud”
Det første skridt i selvransagelsen er meget enkelt – det er hvad der møder øjet. Ja, i det hele taget er fokus i dagens tekst ikke på troen, men på vores gerninger, både de positive og de negative.
Bekendelsen er værdiløs, hvis den står alene.  Det er rigtigt: Vi skal ikke frelses på grund af vores gerninger, men vores gerninger kan vise os, om vi er frelste eller ej. ”hvad hjertet er fuldt af løber munden over med” (Matthæusevangeliet 1233-35) – siger Jesus et andet sted.
Hvad ser du, når du kigger på dine gerninger?

”Bort fra mig, I som begår lovbrud” – eller som der egentlig står i den græske tekst: Bort fra mig, I som altid gør lovbrud. I som altid gør ondt”. Paulus kommer med flere checklister, der kan bruges til selvransagelse – en af dem siger: ”Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige” (1 Kor 6,9-10).  
Kig på dine gerninger: Er du uærlig? Kan du finde på at sjæle – måske fra dit arbejder? Bander du, misbruger du Guds navn? Bibelen er meget klar i mælet om det: Han eller hun, der gør sådanne ting, kan ikke arve Guds rige. Eller sagt med ordene fra lignelsen her: Han eller hun har intet fundament under sit åndelige hus. At bekende Kristus og leve et syndefuldt liv vil en dag afsløre dig som en hykler, vil afsløre, at du ikke har noget fundament i dit åndelige hus.

“Gør min himmelske fars vilje”
Teksten til i dag siger, at vi skal gøre vores himmelsk fars vilje. Hvad tænker du på, når du tænker på Guds lov? Mærker du en glæde over det – og ønsker du at leve som Gud ønsker det af dig, eller er du irriteret? Generer det dig, at Kristus er restriktiv? Generer det dig, at Bibelen er restriktiv? Forsvarer du din ret til at leve på en bestemt måde, som du egentlig godt ved ikke har Bibelens ord for sig? Det er tegn på, at du ikke har noget fundament.

Teksten handler om folk, der siger Herre, herre til Gud – og det er sandt: Han er Herren. Men kalder du ham for Herre, så siger du også, at du er hans tjener, hans slave. Hvis han er herre og mester, så skal vi underkaste os under ham. Jakob skriver i sit brev: ”Vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv” (Jakob 1,22). Og gør det – ikke af angst og frygt, men af kærlighed, fordi du inderst inde ønsker at følge Guds gode bud. En ting, der markerer forskellen mellem en falsk og en sand troende er om der er en kærlig, ivrig, underdanig lydighed mod Guds ord.

Jeg har brug for at sige, at enhver af os har god grund til at skælve, for vores udvendige gerninger er ikke hvad vi ønsker at de skal være. De giver os kun grund til at slå os for brystet og sige: Gud vær mig arme synder nådig. Lad os gøre det – og så tage imod mere nåde, og derfra leve vores liv mere konsekvent og mere i harmoni med Kristi Ånd.
Det handler ikke om at være perfekt, det handler om hvilken retningen vores liv har. Jeg er ikke perfekt lydig – ja, jeg vil sige, at min lydighed er mangelfuld, for at sige det på jysk. Men jeg længes efter at være perfekt lydig. Det er min længsel, det er det mit hjerte stræber efter. Jeg har for længst opdaget, at jeg kommer til kort, jeg har for længst opdaget, at jeg er en synder. Så ja, jeg kommer til kort – og ja, jeg har en stor frelser. Gud vær mig arme synder nådig.

Den private trospraksis
En anden test er at kigge ind bag det ydre, som andre ikke kan se, nemlig den private trospraksis. Lever vi uden at bede? Det er så vigtigt at bede – der er intet menneske, der er større end hans eller hendes bønsliv. Der er ingen tro, der kan leve uden at vi beder.
Lever vi uden at læse i Bibelen – uden at søge efter svar i Bibelen? Hver eneste passage af Bibelen åbner nye ting om Gud. Ønsker vi at lære Gud endnu mere at kende ved at læse i Bibelen og leve sammen med ham, så er der stor sandsynlighed for at vi har bygget vores liv på klippen. Og videre: Er vores primære grund til at komme til gudstjeneste at høre Guds ord? At blive opbygget personligt og vokse i hellighed til endnu større lovsang i vores liv, fordi det, der lyder i kirken er i overensstemmelse med Bibelens ord? Så vil jeg sige, at så er der stor chance for at vi har bygget vores troshus på klippen.

Hvorfor er du en kristen?
En tredje test er at spørge: Hvad er grunden til at du kalder dig en kristen? Er det følelser, velsignelse, åndelige oplevelser, helbredelse, engle, det sociale fællesskab – eller er det Kristus? Er du optaget af at ære ham, elske ham, tjene ham, adlyde ham, underkaste dig ham, ophøje ham, tilbede ham og bekende ham?

Kan du sige:

• Lad mig have Kristus uanset om jeg er syg eller rask.
• Lad mig have Kristus uanset om jeg er rig eller fattig.
• Lad mig have Kristus uanset om jeg er i live eller død.
• Jeg er ligeglad med om jeg har noget som helst andet, bare jeg har Jesus,

da har du klippen som dit fundament.

Sand og falsk troende
Et forslag til selvransagelse er spørgsmålene:
– Hvordan er mine gerninger? Passer de sammen med min bekendelse, Herre, herre?
– Hvordan er min trospraksis? Læser jeg i min bibel, beder jeg?
– Hvad er mit dybeste ønske at have? Er det Kristus?
 
Vi har talt om sande og falske troende i dag. Den sande troende er opslugt af en kærlighed til Kristus, opslugt af en hunger efter Guds ord, længes efter at være hellig og retfærdig, ønsker over alle ting at være lydig fra hjertet og handle efter Guds ord, ønsker at adlyde Guds vilje, ønsker at lovsynge Gud, kan ikke få nok af at lovsynge Gud. Der er beviserne på et forvandlet liv, der er bygget på klippen.
Og læg mærke til, det er klippen, der frelser huset. De to huse var identiske, bygget samme sted – eneste forskel er fundamentet: Enten klippe eller sand. Huset består på grund af klippen. Og på samme måde med os: Skal vi bestå den sidste dag – da er det på grund af klippen, da er det på grund af Kristus. Jeg håber og beder til at vi alle må have bygget på klippen – at vi må have bygget vores liv, vores tro og vores salighed på Jesu fuldbragte værk på korset.

Dagens salmer
725: Det dufter lysegrønt
299: Ånd over ånder
578: Den tro, som Jesus favner
Prædiken
345: Guds menighed er jordens største under
Nadversalme: 321,6 : O Kristelighed
769,4-5: Fra Sig månen langsomt hæver