Vi har rigtig mange huller i forhold til Josef.

– Vi ved ikke hvor han er blevet født

– Vi ved ikke hvor gammel han er (man mener, at han er gammel, noget ældre end Maria, da han jo pludselig forsvinder ud af evangelierne, og derfor anes for at være død af alderdom).

– Vi ved ikke hvordan han forholdt sig til Jesu opgave

– Vi ved ikke hvornår han døde

Evangelierne interesserer sig ikke for andet end for Jesus – de vigtige personer i Jesu historie kommer helt klart i anden række.
Vi får lidt glimt hist og her i Bibelen – høre om Jesu fødsel, flugt til Egypten og tilbagekomst, hvordan den lille familie bosætter sig i Nazareth og hvordan Jesus som 12 årig tager til Jerusalem sammen med sine forældre. I den periode fra Jesus fødsel og til han går i retningen af Jordan-floden for at lade sig døbe og begynde sin opgave på jorden, da er Jesus i er under sin ”papfars” varetægt – så hvor mange år det er, det ved vi ikke. Men det er ikke få år, der er tale om.
Lignede Jesus andre drenge, så havde han en tæt kontakt med sine forældre – og altså også sin far, der har haft ham ude i sit værksted for han skulle jo lære sin fars arbejde, så han kunne følge i hans fodspor og selv blive en tømre. Hvilken indflydelse har han haft på Jesus? Hvad fortalte Josef – hvad viste Josef?

Josef – den stumme troshelt
Josef er den stumme mand i evangelierne . De fleste andre omkring Jesu fødsel taler. Maria taler, Johannes Døberens forældre, Zakarias og Elisabeth taler, Simeon og den gamle Anna i templet, taler – selv englen Gabriel taler. Josef er tavs. Fordi Josef ikke taler, så kan man hurtigt komme til at betragte ham som sekundær, en, der bare er med, men ikke rigtig alligevel er med… men han er rigtig vigtig i hele beretningen. Gud taler til ham 3-4 gange og vi ser, at Josef lytter og adlyder. Han flytter sin familie fra et sted til et andet. Han kæmper med sin frygt i forbindelse med Marias graviditet. Han taler ikke – han handler. Han adlyder også på trods af sin frygt.
Maria får at vide, at hun har fundet nåde hos Gud, så må det også gælde Josef, der skal stå som far til Jesus og altså sikre at Jesus kommer ind i Davids slægt, altså den gamle kongeslægt. Josef er udvalgt, men hvorfor er han udvalgt?  Jeg tror, at grunden til at Gud valgte Josef både var på grund af slægtsskabet til David, men også af samme grund, at Gud valgte den første person i Josefs slægtstavle: Abraham.

I 1. Mosebog 18,17-19 læser vi:
”Skulle jeg skjule for Abraham, hvad jeg har i sinde at gøre? v18  Abraham skal jo blive til et stort og mægtigt folk, og alle jordens folk skal velsignes i ham. v19  Jeg har jo udvalgt ham til at pålægge sine sønner og sin slægt at følge Herrens vej og øve ret og retfærdighed, så Herren kan lade det ske, som han har lovet Abraham.”

Det Gud siger her er: ”Jeg ved hvad mand Abraham er. Hvis jeg beder ham om noget, så er jeg sikker på, at han vil gøre det”
Mon ikke det er det samme med Guds valg af Josef. Gud vidste hvilket menneske Josef var, han vidste, at hvis han spurgte Josef om noget, så ville han gøre det. Og ikke alene vil Josef selv gøre det, men Josef vil sikre sig, at hans børn og hele hans hus vil følge ham. Det er i hvert fald det, som vi ser i hans handlinger – Josef handler – Josef adlyder.
 
Maria får en byrde og en opgave på sine skuldre: Du skal være Jesu moder – men det gør Josef også: Du skal tage ham til dig som dit barn. Prøv forestil dig det: Du skal opdrage Guds søn. Du skal lære Guds søn hvordan livet skal leves. Du skal lære Guds søn om loven, hvordan man bør leve sit liv. For vel var Jesus Gud, men han var også menneske, der langsom skulle lære livet at kende. Og der havde han sin far Josef som forbillede, Josef var hans primære lærer.

Film

Jeg fandt denne lille sang – Josefs godnatssang til Jesus

Film

Jesus stod i lære som tømre – og hvis man tænker på noget af det, en tømre skal vide, så er det nok ikke så forkert, at forestille sig, at det var nogle af de værdier, som Jesus fik med sig ud i livet.
En tømre skal være tålmodig for at behandle træet på den rigtige måde.
En tømre skal være ærlig i forhold til sine kunder
En tømre skal være hårdtarbejdende
Så Josef lærer Jesus de værdier, som Josef senere kom til at lære sine egne kødelige børn. Også de religiøse traditioner. Så det er ikke utænkeligt, at den første person, som lærte Jesus om sin rigtige far, sin himmelske far, Gud Fader, at det var hans jordiske far, Josef.

I første omgang må vi jo nok sige, at det var en god indflydelse. Når Matthæus præsenterer ham i sit evangelium er det på denne måde:

”Med Jesu Kristi fødsel gik det sådan til: Hans mor Maria var forlovet med Josef, men før de havde været sammen, viste det sig, at hun var blevet med barn ved Helligånden. Hendes mand Josef var retsindig og ønskede ikke at bringe hende i vanry, men besluttede at skille sig fra hende i al stilhed.”

Vi kan se to ting ud af teksten her:
1. Maria var forlovet med Josef – det var nok Marias far, der havde aftalt det med Josef – så noget med ungdomskærsterier var der nok ikke tale om. Det var en fornuft-aftale – og det var måske ikke engang sikkert, at de kendte hinanden særligt godt på det tidspunkt.

Film

2. Josef var retsindig – eller som man måske kunne oversætte det med også ”retfærdig”. Det er en rig historie bag det ene år, som på hebræisk er tsaddiyq. Josef var tsaddiyq – og det betyder, at han var kendt for sin kompromisløse lydighed overfor loven.
Han spiste ikke urent mad
Han blandede sig ikke blandt de forkerte mennesker
Han havde lukket sit værksted på sabbaten
Han var tsaddiyq – det var hans identitet, det vidste folk om ham. Ingen inviterede Josef over til en skinkesandwich sammen med toldere og skøger – han var sådan som folk gerne ville være. Som en forretningsmand gerne vil være den øverste chef og som en athlet gerne vil komme på OL-holdet, sådan vil en være jøde gerne være en tsaddiyq. At være det betyder at være beundret og en person, man så op til. Så var du noget – og det var Josef.
Men nu har denne tsaddiyq et problem. Den pige, som havde lovet at være gift med, hun er gravid – og hvem er faderen? Josef ved, at det ikke er ham.
Toraen, loven, har nogle klare regler for hvad der skal ske med Maria. I 5. Mosebog er der en række etiske ægteskabsregler:
Og en, der passer til dette tilfælde siger, at man så skal
”skal man føre pigen hen foran døren til hendes fars hus, og byens mænd skal stene hende til døde, fordi hun har begået en nedrighed i Israel ved at bedrive hor i sin fars hus. Du skal udrydde det onde af din midte”

Film
Her kommer Maria tilbage fra Elizabeth og Zakarias, Johannes Døberens forældre.

Josefs tsaddiyq var på spil her – spurgte han andre, så ville de sige, at han skulle anklage hende og få hende stenet, men det kunne han ikke få sig til.
Nok ikke så meget fordi han kendte Maria og vidste, at hun aldrig ville lyve, for så godt kendte de nok ikke hinanden, men han har åbenbart været et godt menneske, siden han lod sig skille fra hende. På den måde kunne han minimere lidelsen for Maira og samtidig blive ved med at være tsaddiyq.

”Mens han tænkte på dette, se, da viste Herrens engel sig for ham i en drøm og sagde: »Josef, Davids søn, vær ikke bange for at tage Maria til dig som hustru; for det barn, hun venter, er undfanget ved Helligånden Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder.« […]

Da Josef var vågnet op af søvnen, gjorde han, som Herrens engel havde befalet ham, og tog hende til sig som sin hustru.

Hvorfor ventede Gud med at sende besked til Josef så sent, så Josef skulle gå og være ængstelig.
Nu kan jeg ikke se Gud i kortene, men det kunne måske være, at Josef skulle lære noget af denne periode, hvor han gik og tænkte over Maria og sin situation. I den periode, hvor hans liv var vendt på hovedet, så kæmpede han måske med hvad en tsaddiyq skulle gøre – en retfærdig mand skulle gøre – og sin længsel efter at vise medlidenhed med denne unge pige. Måske kom han frem til en ny forståelse af hvad det vil sige at være retsindig.
Josef fik en sikkert frygtelig tid lige indtil Gud talte til ham og skaffede en helt anden udvej, end den, han selv fik tænkt sig frem til. Men alligevel en tid, hvor der blev gjort plads til at han kunne vokse.
Sådan som vi nok også kan opleve det – at når du er forvirret, desorienteret eller usikker i en sag, så er det måske ikke fordi du har gjort noget forkert eller andet ondt, men at det er fordi du er ved at vokse. Måske er det, du skal gøre, er at vente på Gud og stole på at Gud nok skal gøre noget i dit liv, som du slet ikke ved noget om endnu.

Være bange?
Har du nogensinde tænkt på hvorfor englen sagde, at Josef ikke skulle være bange for at tage Maria til sig som sin hustru?
Hvorfor skulle Josef være bange?
Jeg tror ikke at det er fordi Josef er bange for at bryde Guds lov og derfor pådrage sig Guds vrede. Mon ikke det var fordi, at Josef var bange for at ødelægge sit omdømme. Han kendte sin egen tvivl, da Maria fortalte om englen. Under ingen omstændigheder ville folkene i hans bu tro på at en engel kom til et fattigt par i en lille landsby og at det besøg førte til at en jomfru, teenagepige, blev gravid. Han vidste, at hvis han giftede sig med hende, så ville hans venner ALDRIG tro på at det var sådan, at det var gået til. Han ville aldrig blive inviteret ind i deres hjem, han ville måske endda miste kunder og han vil aldrig nogensinde igen blive beundret og respekteret som en, der elskede loven. Bandt han sig til dette barn – det barn, der skulle kendes som Jesus – så ville det blive et stort offer for ham. Hans omdømme, et livsværk, vil ryge på gulvet.

Film

Siden den gang, er der millioner af mennesker, der har ofret sig på grund af Jesus. De har opgivet deres status, deres ejendele, deres bekvemlighed, deres frihed, selv deres liv. Men Josef gav afkald på sin identitet og sit omdømme for Jesus – UDEN at have set ham endnu.
Når Josef kiggede folk i øjnene efter at have adlydt Gud, så ville tingene aldrig mere være det samme. De kiggede aldrig på ham med den samme respekt og beundring. Men da han kiggede i øjnene på det barn. Jesus, så vidste han, at han havde gjort det rette.

Vi kan lære af Josef – den tavse –
1) at lytte mere, tale mindre og handel mere.
2) at vi skal stole på Gud og adlyde Gud, også når vi frygter.
3) at det koster at være lydig overfor Gud. Vores handlinger har konsekvenser, vi kan ikke bare vælte en dominobrik uden at alle de andre følger med. Lydighed har konsekvenser – men det har ulydighed også. Det har en høj pris at adlyde Gud – men det koster endnu mere at være ulydig. Tænk hvis nu Josef havde sagt nej, havde fulgt sin oprindelige plan, der gjorde at han beholdt skinnet på den retfærdige næse, men som så havde skubbet Maria og det ufødte barn ud i kulden.
3) Vi kan også lære, at selv om vores gerninger ikke bliver opdaget, så har den alligevel værdi. Vi kender ikke ret meget til Josef, men vi kender resultatet af hans bestræbelser: En Jesus, der kan kalde Gud for sin far. Noget af det, jeg som præst faktisk skal passe på, det er bare uden videre at sige: Gud er vores far, for det er ikke alle, der har haft en far, som de ønsker på nogen som helst måde at kæde sammen med Gud. De forbinder ikke ordet far med noget godt. Jesus kunne uden at komme med en masse mellemregninger om at ”Gud er min far – altså sådan som en far burde være”. Nej – Gud var hans far. Jesus havde haft et godt forbillede i sin egen far – ikke at Josef var fuldkommen, men han var retsindig, en god far, der lyttede til Gud og handlede.

Afslutning
Da Josef tog den beslutning at blive gift med Maria, så troede han, at det ville være slutningen på den tid, hvor han blev kaldt en retfærdig, retsindig mand. Han kendte naturligvis ikke fuldt ud det barn, som han skulle tage til sig og at det ville give menneskeheden en ny form for retfærdighed.

Senere, da Josef måske var død og Jesus var en voksen mand, så lærte Jesus: ”Hvis jeres retfærdighed ikke langt overgår de skriftkloges og farisæerens” Det gamle system – ”kommer I slet ikke ind i himmeriget” (Matthæus 5,20). Måske har Jesus tænkt: Jeg har set den større retfærdighed i min far, Josef. Og jeg kommer selv for at bringe en, der er større.

Lad os prøve lytte til denne Josef sang.