Lyt til prædikenen her:

Læs prædikenen her:
Navnet Jesus blegner aldrig,
tæres ej af tidens tand.
Navnet Jesus det er evigt,
ingen det udslette kan.
Det har bud til unge, gamle,
skyder stadigt friske skud;
det har evnen til at samle
alle sjæle ind til Gud.

Navnet Jesus må jeg elske,
det har sat min sjæl i brand;
ved det navn min sjæl fandt frelse,
intet andet frelse kan.

Navnet Jesus!!
Et af mine gamle trosforbilleder, sagde det på den måde: ”Engang sagde jeg: Det navn bliver sødere for hvert år, der går. Og nu, da jeg er blevet rigtig gammel, så siger jeg:  Det navn bliver sødere for hver dag, der går”.
Har han ikke ret?! Navnet Jesus – er det sødeste navn, det kæreste navn, det stærkeste navn. Og jo ældre vi bliver, jo mere vi lever og opdager, at vi virkelig har brug for Jesus og jo mere vi tager imod hans nåde, kærlighed og tilgivelse, desto sødere bliver det navn for os.
Navnet Jesus!
Lad os prøve bare stoppe op et øjeblik og tænke på navnet Jesus. Prøv sig navnet Jesus ind i dig – Jesus!
Hvilke følelser strømmer igennem dig, når du nævner det navn for dig selv?
Hvilke tanker strømmer igennem dig, når du nævner det navn for dig selv?
Hvilke oplevelser strømmer igennem dig, når du nævner det navn for dig selv?
Navnet Jesus.
Jeg tror ikke, at navnet Jesus kan nævnes inden i os, uden at det frembringer et eller andet i os, væmmelse, glæde, håb eller foragt, tro eller forkastelse, varme eller isnende kulde. Jeg håber i hvert fald, at du mærker et eller andet – for i det øjeblik, at vi nævner navnet Jesus inde i os selv og intet mærker… hverken positivt eller negativt… det er i det øjeblik, at vi for alvor bør være bange. For så er vi døde herinde. Frembringer det negative følelser, negative oplevelser, forkastelse – så er det fordi der stadigvæk er liv herinde – og så er der stadigvæk håb for os. Mærker vi intet… ja, så er der virkelig grund til at bede.

Jeg håber at du må mærke en glæde, en varme, en beundring, en ro, en forundring – at du må mærke at du siger noget, der er så meget større end noget som helst andet i dig eller i verden udenfor dig. For navnet Jesus er det største navn, der nogensinde er sagt af noget menneske. ”Jesus det eneste, helligste reneste, navn som af menneskelæber er sagt”. Jesus er navnet over alle navne. Det er ikke et navn, som Jesus gav sig selv, det var ikke et navn, som noget menneske gav ham, det var Gud, der gav ham det navn, det var Gud, der skænkede ham det navn. (Fil 2,9). Før Jesus overhovedet var blevet undfanget som menneske var navnet Jesus forbundet med storhed, ja, navnet på den højestes søn – evighedskongen Jesus – ”der skal ikke være ende på hans rige” (Lukas 1,33) som englen Gabriel sagde til Maria. Eller som Josef fik det at vide: ”Hun skal føde en søn, og du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder” (Matthæus 1,21). Josef og Maria fik at vide: Kald ham frelser, kald ham forløser, kald ham befrier. Kald ham Yehoshua. 
Det er det hebræiske navn Yehoshua – der på græsk bliver til ”Jesus”. Vores frelser hedder Yehoshua – der betyder ”Jahve er frelse”. Navnet er ikke bare et navn – navnet er en Guds hensigtserklæring, navnet er en programerklæring. ”… du skal give ham navnet Jesus; for han skal frelse sit folk fra deres synder” – han – og han alene skal frelse sit folk fra deres synder. Det navn skal ikke bare være stort for os – det skal være det største for os. Jeg tror det er rigtig vigtigt at vi ophøjer Jesu navn – især i en tid, hvor det er mit indtryk… jeg håber jeg tager fejl… men det er mit indtryk, at religions-blanderi og religions-relativisme er ved at vinde indpas i vores kirke. At enhver bliver salig i sin tro, og vi kristne kan ikke have patent på den eneste sandhed, den kristne historie er bare en ud af mange, det er den bedste historie, men stadigvæk kun en ud af mange historie om Gud. Tanken findes helt ind i vores kirke – men vores bibel peger os ikke i mange retninger, peger ikke hen på mange veje – den peger i en retning, en vej, et navn. Uanset hvor vi bor, uanset hvilken tradition vi er vokset op i, uanset hvilken ideologi eller religion vi er vokset op i, så er der kun en vej for os til himmelen, så er der kun en vej til frelsen – og det er gennem navnet Jesus. Som disciplen Peter sagde det, da han og disciplen Johannes stod anklaget foran det jødiske råd: ”… der er ikke frelse i nogen anden, ja, der er ikke givet mennesker noget andet navn under himlen, som vi kan frelses ved” (Apg 4,12). Det siger Bibelen – og Guds ord har enten ret eller også tager det fejl – men det er det, Bibelen fortæller os. Og Guds ord fortæller mig, at Jesus er den eneste, der har magten til at frelse. At det kun er Jesus, der er herre. Og enten er Jesus herre over alle – eller også er han slet ikke herre over hovedet, men en bedrager, en løgner eller en myte. Jeg tror, at Jesus er Herren!
Er jeg så bedre end andre, når jeg nu er en kristen og tror på at Jesus er den eneste, der frelser? Nej, jeg har fundet ud af at jeg netop ikke er bedre end andre, og derfor har jeg brug for Jesus. Den store amerikanske vækkelsesprædikant Jonathan Edwards fra 1700-taller sagde det på den måde: ”Du bidrager ikke med noget som helst til din frelse, ikke andet end med den synd, som gjorde frelsen nødvendig. ” Så nej, jeg er ikke bedre end andre, nej, jeg er ikke stolt over mig selv, jeg er stolt over korset (Gal 6,14), jeg er stolt over evangeliet, der er Guds kraft, der er Guds dynamit, til frelse for enhver, som tror. Stolt over at Jesu navn blev nævnt over mig ved døbefonten den 16. februar 1975 i Ansgars Kirke i Odense og at han vil kendes ved mig. Jeg er stolt over Herren (2 Kor 10,17).

Og en dag skal vi alle erkende, at der kun er en Herre – som Paulus siger det i Filliperbrevshymnen, at i Jesu navn skal ethvert knæ ”bøje sig i himlen og på jorden og under jorden og hver tunge skal bekende: Jesus Kristus er Herre”. (Fil2,10-11). Ethvert knæ skal bøje sig i Jesu navn – ethvert knæ i himlen, englene skal knæle. Ethvert knæ på jorden, alle mennesker skal knæle, og ethvert knæ under jorden, dæmonerne skal knæle. Alt og alle skal knæle, ikke i Allahs navn, ikke i Muhammeds navn, ikke i Buddhas navn, ikke i nogen af de andre religions-grundlæggeres navn, men i Jesu navn. Det kan godt være, at de ikke bøjer sig nu, men der kommer en dag, hvor alle knæ skal bøje sig og hver stemme skal bekende at Jesus Kristus er Herre. Uanset hvilken religion man så bekender sig til i dag – uanset om man så frasiger sig al religion og al tro – uanset om man så aldrig før har haft navnet Jesus i sin mund – den dag, skal alle bøje sig og bekende: Jesus Kristus er Herren. Alle vil se Jesus som Herren – nogen vil også se ham som deres frelser.

Jeg vil gerne sige til dig, at hvis du lader ham være Herre i dit liv, så behøver du ikke undersøge andre trosretninger og religioner om de har ret eller ej. For så vil du vide, at når du træder ud i tro, i Jesu navn, så sætter du foden på den vej, der vil bære dig lige ind i armene på den evige far.
Hvis du kender Jesus, så kan selv den stærkeste dæmon ikke få dig til at vende om.
Hvis du kender Jesus, så vil der ikke være noget sødere navn, for det er navnet på din frelse.
Hvis du kender Jesus, så kender du lægen, der kan læge alle dine sår.
Hvis du kender Jesus, så kender du navnet på din himmelske advokat, når du kommer ud i problemer.
Hvis du kender Jesus, så kender du brødet, når du rammes af sult og vandet, når du tørster.
Hvis du kender Jesus, så har du glæde i din sorg, styrke i din svaghed, fred i din uro og sandheden i din forvirring.
Hvis du kender Jesus – så kender du frelsen fra dine synder.

Vi begyndte vores kristenliv i Jesu navn – den gang, da du blev døbt blev du døbt i Jesu navn – og et kors blev tegnet på dit ansigt og på dit bryst – til et vidnesbyrd om at du skal tilhøre den korsfæstede Herre Jesus Kristus. Vi begyndte vores liv i Jesu navn – nu står vi overfor et nyt år. Lad os også begynde det i Jesu navn – lad os nævne Jesu navn over år 2017 – og lad os tage imod året i hans navn: Alle de gode ting, der venter os i det nye år, og alle hårde ting. Tag imod det i Jesu navn. Navnet Jesus er et fantastisk navn – og det er dit navn.