Tale holdt ved velkomstfesten for missionær Søren Skovenborg i Hobro Missionshus.
(Jeg skal stå med hænderne oppe (så længe jeg kan).
Søren Skovenborg taler ved sin indsættelse
Jeg kan ikke få armene ned!!
– ikke fordi Hobro vandt over FCK i parken. Det er fedt!
– Men det er ikke så fedt som at du Søren starter som missionær her i området – og at I to flytter til Hobro. Jeg har i overført betydning ikke haft mine hænder nede lige siden jeg fik beskeden for meget længe siden.
Jeg har lært dig at kende i forbindelse med et af dine børn, nemlig kristendomskursus.dk, som jeg har afprøvet i Horne, hvor jeg var præst før, jeg kom hertil Hobro. Og derigennem har jeg lært dig at kende som en kristen, der brænder for at evangeliet skal ud til nye mennesker. Ikke bare som en viden-ting men som et hjerteanliggende. Og du formår at sætte ord på, som gør at nutidsmennesker kan relatere til evangeliet og opleve det, som vi andre har set, at evangeliet er så moderne som man overhovedet kan forestille sig.
Så ja, op med hænderne – tænk at få dig til området.
Men det er ikke derfor, jeg har hænderne oppe nu – men jeg vil gerne illustrere at det ikke er svært at tage hænderne op, men at det er svært i længere tid at holde hænderne oppe. Det kræver energi at hæve hænderne at have dem i bevægelse, men det er faktisk ikke til at holde dem oppe. Lige så langsomt bliver armene tunge – så man ikke kan holde armene oppe. Havde jeg holdt min hånd udstrakt for at holde en tændstik, så ville jeg ikke kunne holde selv en lille tændstik ret lang tid – for mine arme bliver tunge som cement.
Det kræver energi at starte arbejde op som missionær et nyt sted – men det er til at klare – men det, der kræver virkelig meget energi og overskud, det er at blive ved med at arbejde som missionær et sted. At holde armene oppe. Uanset hvor meget du laver, så vil du føle at kræfterne lige så langsomt svinder ud – i det lange træk. Og hvis du var alene om det, så ville jeg give dig et år – eller lige lidt mere – og så ville du være færdig til at sænke armene, miste energien og gejsten. Men du er ikke alene.
I kender sikkert historien om Moses, der stod på toppen af bjerget og så Israel kæmpe mod fjenden. Og når han holdt armene oppe, så gik det godt for Israel – og når han ikke kunne holde armene oppe, når de blev som cement, så gik det dårligt for Israel. Men han kunne ikke blive ved med at holde armene oppe.
Så der kom to mænd og holdt hver deres arme op for ham, støttede hans arme, så de blev oppe. Og Israel til sidst vandt over deres fjende.
Jeg håber for dig, at du hurtigt må kunne finde nogle, der kan holde dine arme oppe – som kan være med til at støtte dig i dit vigtige arbejde. Jeg håber for os alle sammen, at vi må finde hen og støtte op om ham og Alice – selv en Moses kunne ikke stå alene og kæmpe alene, men havde brug for nogle, der støttede ham. Sådan er det også med Søren. Så lad os støtte ham og hjælpe ham og bede for ham – for at hans virke må blive til velsignelse for ikke bare os alle sammen, men for alle i hans distrikt.
Tak at I har modet til at flytte her til byen – jeg vil ønske jer Guds velsignelse over jeres liv her. Velkommen!
