1. søndag efter påske (2017)

Lyt til prædikenen her:

Læs den her:
Jeg tror, at hvis de vi laver en liste over ting, vi ønsker os allermest, så et eller andet sted på en top 5, der finder vi et eller andet, der rimer på ordet fred. Men der er et eller andet i os – der er et eller andet omkring os i vores familie, vore venner, kollegaer, der gør, at vi ikke kan leve i den fred, som vi gerne vil have. Fred er noget vi kun oplever i små doser en gang imellem. Hvor ville det være dejligt om vi kunne få noget mere af den.
Men noget, som vi kender Du kender sikkert til frygt – jeg gør i hvert fald. Frygt kan komme til udtryk på et hav af måder – en frygt for en konkret ydre fjende og fare – men også en frygt for ikke at slå til, og for ikke at gøre sit bedste. Frygt for afvisning. Frygt for sygdom. Frygt for at miste sine kære. Frygt for at ens børn ikke må kunne klare sig. Frygt, angst, bekymring… ukært barn har mange navne, men fælles for dem er, at de tager vores fred fra os. Mange af os kan ikke glæde sig over dér hvor de er nu, af frygt for hvor de er på vej hen i morgen. Hvis der er noget, jeg fortryder, når jeg ser tilbage over mit liv, så er det de mange gange, hvor jeg har bekymret mig – for 80% af det jeg har frygtet, er aldrig blevet til noget. Men det gør ikke noget, at det vi frygter aldrig bliver virkelighed, at det vi frygter er en trussel, der aldrig bliver effektueret, for så har frygten stjålet min glæde, røvet min fred fra mig… i dag.

Ved du hvad – det er her, Jesus træder i aktion, for Jesus træder i aktion, når hans egne er bange. Han venter ikke på at vi tager os sammen. Han venter ikke på, at vi at vi har en så stor tro, at vi kan overvinde vores frygt – nej, han kommer, når vi er bange … og han kommer for at hjælpe os. Det er ikke sådan, at Jesus står udenfor døren med armene over kors og står og råber ind: ”Bibelen har sagt over hundrede gange: Frygt ikke. Jeg skal nok komme, når I har vist, at I har tro nok…”Nej, Jesus kommer, når hans egne

Det første ord Jesus siger til sine disciple efter at han er stået op fra de døde er ønsket om fred. ”Fred være med jer”. Og hvis der er noget, de har brug for at høre, så er det netop det. De sidder bange bag deres låste døre og gemmer sig – og de har også god grund til at være bange, for de har ikke alene påkaldt sig landets lederes vrede, nej, deres mester Jesus, blev dræbt på grund af anklager om oprør mod selveste kejseren i Rom. Kort sagt: De havde alle gode grunde til at være bange.
”Jesus kom ”og stod midt i blandt dem og sagde til dem: Fred være med jer!”
Jesus kom og stod lige midt iblandt dem, midt i deres flok. Han gemte sig ikke for dem, han hviskede ikke igennem væggene, . ”Nu må vi ses om I tror… kan I genkende min stemme”. Han leger ikke med deres tro, han prøver ikke deres tro. Han stod ikke i udkanten af deres flokken, han er ikke på afstand af dem. Nej, han stod ”midt iblandt dem”. Han ville have dem til at se ham, han ville have dem til at genkende ham. Han ønsker fuldt ud at tage deres angst fra dem – og give dem fred, han giver dem kraft og styrke. Jesus står midt i blandt dem – og han vil hjælpe dem.

Ved du hvad – det samme gør Jesus i dag. Han ønsker ikke, at du skal leve dit liv uden ham, uden hans hjælp. Det er rigtigt: Du kan ikke se ham, men han har andre måder at komme ind til dig for at hjælpe dig med at se. Dit hjertes øjne. Jeg tror det er derfor, at vi er her i dag. Han vil hjælpe os – han er ikke en Gud langt borte, han vil være din Gud midt i dit liv.  Han ønsker at vi skal tro, vi skal have tillid til ham, og håbe, ja, at vi skal kende ham – ja, at vi må se ham. Han vil ikke lege med din tro på afstand, han vil være helt tæt på og Jesus kan komme ind, hvor ellers ingen andre kan komme ind.
Jesus kan komme ind, hvor ingen psykolog, terapeut eller sjælesørger kan komme ind.
Jesus kan komme ind, hvor ingen læge kan komme ind.
Jesus kan komme ind, hvor ingen af vore elskede kan komme ind.
Han kan nå dig – og nå ind til dig når som helst og hvor som helst.
Der er intet sted, hvor du er – og der er ingen dybde i din personlighed, som Jesus ikke kan nå ind til.
Der er ingen som ham i hele universet – han er levende – han er Gud og menneske – og han i stand til at gøre ting, som du ikke kan forestille dig. Det er fantastisk at tænke på, at han forstår dig, og han elsker dig – uanset hvad det er vi gemmer derinde! Uanset hvad det er, der skræmmer os, uanset hvad det er, vi gemmer helt herinde og som det lykkes at skjule for vores nærmeste hver eneste dag. Vores bekymringer, vores angst, vores stolthed, vores selvoptagethed. Jesus ønsker at stå midt inde i det hele og sige: Fred være med dig. Jesus ønsker at smide det hele ud og fylde os helt op med sin fred.
”Fred være med jer” – siger Jesus, og så viser han disciplene sine hænder og sin side – han viste dem sine dødbringende sår, som han havde fået, da han hang på korset om fredagen.
Jeg tror, at der er tre grunde til at han gør det:
1) Det er for at identificere sig selv, ”ja, det er mig, Jesus” – se her.
2) Det er for at vise disciplene at den fred, han tilbyder dem, er en fred, som han har opnået, da han døde for dem på korset. Grunden til at Jesus kan give freden er, at mit blod dækker alle jeres synder.
3) Jesus viser dem sårene på hænder og i siden for at vise, at selv det værste der kan ske med os, det kan ikke få os ned med nakken. Jesus er så magtfuld, at selv det værste det onde kan kaste over os, det kan vi gå ud af sejrende. De havde gjort hans venner til fornægtere og endda en til en forræder, de havde vanæret hans lære, de havde pint ham, de havde ydmyget ham i Jerusalems gader og til sidst havde de dræbt ham, men Jesus havde alligevel vundet – han levede på trods af det værste, der kunne ske et menneske.

Jesus sender derefter disciplene ud af huset – ud midt i faren, ud midt i fjenden, de jødiske myndigheder er stadigvæk på jagt efter dem, de romerske soldater og spioner står stadigvæk på hvert gadehjørne – men gå ud af huset og ræk evangeliet videre. ”Se, jeg sender jer ud som får blandt ulve” – siger Jesus et andet sted. Kort sagt: Jeg sender jer ud på det, der ligner en selvmordsmission mod overmagten… alt det, du er bange for, alt det du ser på som den største fjende i dit liv – gå bare igennem det, som om det overhovedet ikke udgør en trussel for dig. Der sker intet, som ikke er i min hånd. Der sker intet – hvor du ikke kan gå sejrende ud, hvis du holder dig til mig. Selv det værste de kan gøre imod dig, kan ikke få dig ned med nakken, for du får Helligånden ind i dig. Gå det værste i møde – for du ved hvem jeg er og hvad jeg er i stand til at gøre i dit liv. Og jeg har sagt til dig helt fra begyndelsen, at intet våben rettet imod dig skal lykkes… og jeg vil have, at du skal hvile i en atmosfære af absolut, utrolig, vanvittig, latterlig og forbløffende fred. Jeg ændrer ikke nødvendigvis dine livsomstændigheder, jeg helbreder ikke nødvendigvis din sygdom, jeg fjerner ikke dine modstandere – men jeg ændre hvordan du tager imod det. Guds fred eksisterer på trods af krig, på trods af sygdom, på trods af økonomisk krise, på trods af at du har mistet et elsket menneske, på trods af at du oplever menneskers kulde. Er der noget af det her, der er større end Gud? Nej! Er der noget af det her, som Gud ikke har kontrol over? Nej!
Guds fred er ikke fraværet af problemer og nød, men det er nærværet af Gud – ja, det er at være bundet til Gud. Og det er netop det ordet fred betyder. Det nye Testamente er skrevet på græsk og på græsk hedder ordet fred ”Eiréné”… Ordet betyder dybest set ”at binde sammen”. Jesu fred er at være bundet sammen med ham – tro på ham. Leve sammen med ham.
Kristendommen livets religion, fordi det giver os styrke til at leve livet fuldt ud uanset om vi lever i medvind eller modvind. Uanset om vi sørger eller jubler. Uanset om vi er uhelbredelig syge eller friske uden at fejle noget. Vi kan opleve og tage imod alle livets tilskikkelser og stadigvæk have en indre fred – en fred, der overgår al forstand.

Afslutning
Disciplenes liv blev forandret, da de mødte Jesus – tilbuddet i dag lyder: Kom og mød den opstandne Jesus. Vi kan ikke som disciplene synligt møde Jesus, men vi kan møde ham her i kirken ved at høre hans ord, ved at gå til alters. Kirken er ikke bare de frommes mødested, men det er stedet, hvor Jesus møder os, der kan være bange for fremtiden. Os, der kender til tvivl og frygt, og han møder os ikke med bebrejdelser men med et “Fred være med jer”. Som Jesus gjorde den gang, sådan gør han i dag. Jesus kender dig, han ved hvorfor du er i kirke i dag – han kender dig – han ved hvad du trænger til – og han ønsker at give dig det – og give dig mere end du overhovedet forstår og fatter.

Author: Kim Præst