I dag er der festmiddag her i huset – and! Og grunden til det er jo, at det i søndags var Mortensaften. Jeg kunne godt tænkt mig at fortælle lidt om hvem ham Morten er… eller han hed i virkeligheden Martin. Han blev født cirka år 336 i Romerriget og meldte sig som ung til den romerske hær – på det her tidspunkt var kristendommen Romerrigets statsreligion. Han blev sendt op til Gallien, I ved deroppe hvor vi har historien om Asterix og Obelisk fra.
Men han blev hurtigt kendt som et varmt menneske, der havde et stort hjerte også overfor de fattige. Og han mente, at han bedste tjente de fattige ved at gø i kloster. Så han forlod hæren og blev som cirka tyveårig munk.
Han fik et så godt ry, at befolkningen i Tours ville vælge ham til biskop, men det var Martin ikke interesseret i. Da byens indbyggere kom for at udnævne ham til biskop, gemte han sig i en gåsesti. Gæssene brød sig ikke om besøget, og de skræppede op og afslørede derved Martin, der blev fundet og tvunget til at påtage sig embedet som biskop over byen.
Som hævn foranstaltede Martin, at alle husstande en gang om året skulle slagte mindst én gås og spise den på den dag, hvor Martin blev afsløret. Sådan fik Martin sin hævn over de åbenmundede gæs.
En af de historier, der gik om ham var, han så en tigger i stor nød sidde ved byporten til en større by. Alle gik forbi uden at hjælpe ham, men Martin stoppede op for at hjælpe. Martin var en fattig soldat, og han ejede kun et sværd og en kappe. Så tog han sværdet og delte kappen i to og gav tiggeren den ene halvdel. Om natten havde Martin en drøm, han så Jesus sidde i himmelen med den ene halvdel af kappen på. Jesus fortalte Martin, at det var ham, der havde været tiggeren.
Det er en rigtig sød lille historie – om den er sand ved jeg ikke – heller ikke om det med gæssene er sand, ved jeg – men jeg ved, at andestegen er god, og jeg ved at det man kan lære af historien om Martin, der deler sit tøj, det er rigtig godt.
Jesus fortæller en historie på et tidspunkt om, hvordan det vil gå, når dommedag kommer. Hvordan alle kommer frem for Guds mægtige trone. Jeg vil gerne læse stykket for jer:
Matth 25, 31-46
Jeg elsker denne historie, som jo lægger sig godt op og ned af historien om Martin og tiggeren. Den er så konkret: Gør godt. Hjælp dem, der har brug for det.
Det kan godt være, at vi ikke har råd til at give mad og tøj til en, men vi kan alle sammen have råd til at besøge en på sygehuset. VI har alle råd til at give et smil til en forbipasserende – også selv om vi ikke kender ham eller hende. Vi har alle sammen råd til at tale pænt til en, der har brug for et trøstende ord eller en opmuntring. Der bliver ikke krævet umenneskelige ting af os – men der bliver fordret, at vi gør hvad vi kan. Kristendommen er ikke bare ord – det er så sandelig også handling.
MEN vi ved godt, at vi ikke altid stopper op og hjælper. At vi ikke altid deler ud af smil og gode ord – og at vi måske aldrig ville dele noget tøj til en fattig tigger, sådan som Martin gjorde det.
Men hvem ved, måske kan netop tanken: ”Jeg gør det her imod Jesus” – måske kan den hjælpe os til lige at gøre det en ekstra gang mere. For tænk, vi kan få lov til at gøre noget godt mod Jesus. Hvad I har gjort mod en af mine mindste, det har I gjort mod mig.
