Man kan kalde Kristi Himmelfarts dag for Jesu gen-kroningsdag – hvor han igen vender tilbage til himmelen til sin himmelske far og indtager sin plads ved Guds højre hånd.
Lader han os så i stikken?
Bliver Jesus igen den fjerne Gud?
Forsvinder Gud – og hvad med os og vores liv.

Kristi Himmelfart følges heldigvis af Pinsedag – Kristi himmelfart fortæller os, at det sidste disciplene så af Jesus var, at han velsignede dem. Det sidste disciplene så var Jesu sårmærkede hænder, der velsignede dem…. og den velsignelse bliver ved.
De tekster, jeg har valgt til vores pilgrimsvandring viser netop, hvordan Jesus bliver ved med at velsigne os. Det er tekster, der viser os, at Jesus ikke er den fjerne Gud, men tværtimod den nærværende Gud. Den Gud, der går med os ned i dødskyggens dal. Den Gud, der er vand og brød til vort liv her og nu og i evigheden. Den Gud, hvis tempel ikke er et fast sted, men fra hvis nærhed kommer en flod, der skaber liv overalt hvor den kommer – ”floden, som kan klipper vælte, floden som kan isbjerg smelte, som kan blodsskyld tvætte af.” Jesus er den Gud, der har skabt et mål for os i det himmelske – og som netop vil være med os på den vandring, som ikke bare hedder pilgrimsvandring 2012, men som hedder livets vandring, hvor livet er Kristus og hvor målet er himmelen, den blivende by.

Vi skal i dag ud og fylde vores sanser med den natur, som Gud har skænket os – i det fællesskab af kristne, som vi er døbt til at være en del af – og fylde vores tanker også med de store bibeltekster og salmetekster, som jeg har lagt ud foran os i dag.
Jeg håber, at vi vil gå ind med alle sanser åben – og med frihed til at gøre lige hvad vi vil og hvad vi kan tillade os selv  – og at vi netop giver hinanden den samme frihed.
Brug denne dag sådan som du vil – og jeg håber, at du vil få en masse godt med herfra. Giv dig ro til at tænke og bede – give dig ro til at se – og giv dit mod til at snakke med dine medvandere.