Da jeg blev konfirmeret i Bellinge Kirke for snart en del år siden, så gav Pastor Hansen mig ordet:
”Strid troens gode strid, grib det evige liv, som du er kaldet til”.

Det er et ord, der virkelig sagde mig noget den gange – og som jeg også i dag er glad for at have med mig, som mit ord. Det kristne liv er et liv i kamp, i strid – mod verden, mod kødet og mod djævlen.

Stridselementet løber som en rød tråd gennem Bibelen. Gud selv er en vældig kriger (jfr. 2 Mos 15,3), og Jesus omtaler frelsen som noget, man skal kæmpe sig til (jfr. Luk 13,24). Det er derfor, vendingen “den, der sejrer” går igen som et omkvæd i Johannes’ Åbenbaring (jfr. 2,7).

Da jeres sognepræst Karsten Christensen spurgte mig om jeg ville komme herud på Danmarks kant for at være sammen med jer, så så jeg i kalenderen, at der under ”Valdemarsdag” var tilføjet ”Sorgen dag”. Jeg vidste hvad det betød – det var på denne dag, at den nye lov om vielse af homoseksuelle trådte i kraft. Det var på den dag, at verden vandt endnu et slag mod Folkekirken – og dansk kristenhed. For det er virkelig en sorgens dag i dag… en dag, hvor troens gode strid synes at være tildelt et nederlag. Jeg tror stadigvæk på den endelige sejr – vel har vi tabt en kamp, men Kristus vil vinde… ja, har allerede vundet sejren.
Men jeg gned mig i hænderne – så kunne jeg virkelig få afløb for nogle af mine frustrationer. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle tale om, men jeg vidste helt klart, hvad emnet og budskabet skulle være. Men så efterhånden, som tiden er gået: Nej! Nej – verden skal ikke sætte dagsordenen også her i aften i teltet. Et er at den sætter dagsordenen alle andre steder – men lad os her i aften få et lille frirum med i kampen. Jeg vil hellere give noget, der giver energi til striden, nemlig noget fra Guds ord. En hilsen fra Det gamle Testamente og Guds arbejde med mennesker dér. Og menneskers forhold til Gud dér.

Kaj Munk siger et sted, at den kristne kæmper på en speciel måde end andre – for vi kæmper velsignende. Og han har jo ret – vi skal ikke kæmpe med hårde ord, had, trusler… ja, endda vold. Nej, for vores sejr bygger ikke på noget af det, noget af det, vi selv kan præstere og mande os op til – nej, vores sejr bygger på at Gud allerede har stridt og vundet for os. Vores sejr bygger på den korsfæstede og opstandne Herre og frelser, Jesus Kristus.

Men vi står i en kamp i verden, og her tænker jeg ikke bare på den aktuelle kirkepolitiske situation… nej, den største kamp foregår ikke i Folketinget, bispekollegiet eller hvad autoriteterne ellers kalder sig. Nej, den største troens kamp foregår i dit eget hjem, på din arbejdsplads, blandt dine naboer og dine venner. Og vi er hurtigt fristet til at gribe til selvtægt og selv kæmpe og vise vor vilje og mands- og kvindemod. Men ”Herren skal stride for jer”, står der i Det gamle Testamente. Lad ham kæmp for os – vi er alligevel ude i at kæmpe mod overmagten, så begynder vi at kæmpe, så tager vi. Vi skal en ting – stride troens gode strid – og netop troen. Holde os til troen, holde os i troen til ham, der har vundet for os. Troens gode strid er at tro og lade ham kæmpe. Vi skal stå stille sammen med ham – og lade ham stride, kæmpe og vinde for os.

Det er ikke nemt – men det er godt og det er det eneste sted, vi kan vinde. Vi kan se fremad mod sejren – sejren med ham, når enten vi hentes hjem til ham eller vi skal være blandt de kristne, der oplever ham i skyen.

I må gerne synge med:
”O helligt håb, o sande sikre løfte
fra ham, som aldrig skifter sind og art!
Er natten lang, er kampen fuld af kvaler
som morgenstjernen lyser løftet klart.
Det er Guds eget ord: Du skal få trængsel,
Men kæmp frimodigt, se jer kommer snart.