Lyt til prædikenen:

Læs prædikenen:
Jeg vil i dag ikke tale om Den barmhjertige Samaritaner, for jeg blev hængende i indledningen. En indledning, der kan virke noget mærkelige i forhold til den lignelse, der følger bagefter. ”Salige er de øjne, som ser det I ser. For jeg siger jer: Mange profeter og konger har ønsket at se det, I ser, og fik det ikke at se”.

Igennem Bibelen er der en rød tråd: Der kommer en, der gør alting godt.
– Frelseren kommer, der skal knuse slangens hoved – som var det løfte Adam og Eva fik.
– Som Job siger I verdenshistoriens ældste bog om lidelse: ”Dog ved jeg, at min løser lever, til sidst skal han stå frem på jorden” (Job 19,25).
– Hebræerbrevets præludium udtrykker det på den måde: ”Mangfoldige gange og på mangfoldige måder har Gud i fortiden talt til fædrene gennem profeterne, men nu ved dagenes ende har han til os gennem sin søn (Hebr 1,1-2).

Profeter og konger har hørt Guds løfter – nu opfyldes Guds løfter. Nu taler Gud til os ikke igennem en profet, men gennem sin søn. Salige er de øjne der ser ham, salige er de øre, som hører ham. Og jeg tror ikke bare det er sagt til disciplene dengang – det er også sagt til os i dag. Os, der på en eller anden måde har fået syn for Jesus, at vi har fået syn for at Jesus er den levende Guds søn.  Vores øjne er salige – vores øjne er lykkelige.

Og hvorfor er de så ikke det? Jamen det er jo så meget.
– Her i fredags fik jeg at vide, at en af mine venner, der bare har kæmpet mod kræften, der har været fyldt af håb og som har holdt ved livet og vist utrolige resultater indtil videre – nu har min ven fået en plads på et hospice. Hvordan kan mine øjne være lykkelige og salige, når de ser på en ven, der sygner hen.
– Hvordan kan mine øjne være lykkelige, når jeg læser i avisen om en skolepige, der blev kørt ned på vej fra skole af en spritbilist, der i rasende tempo kørte 100 km. i timen ned mod en rundkørsel i bymæssig bebyggelse? Meningsløst.
– Hvordan kan mine øjne være lykkelige, når jeg læser om krig og ulykke – oversvømmelser, død og ødelæggelser rundt om i verden?
– Når jeg læser om hvordan muslimer bliver fordrevet fra deres hjem i det tidligere Burma – eller når jeg læser, hvordan muslimer andre steder i verden gør det samme ved vore brødre og søstre?

Det mest vise menneske, jeg nogensinde har mødt – mødte jeg i Libanon. Han var en syrisk ortodoks præst – opvokset i noget af det mest privilegerede liv i Syrien før borgerkrigen. Gik i samme skole som den nuværende præsident Assad. Underviste på universiteter i England – har desuden en fantastisk viden om botanik, krybdyr og sommerfugle – og kan begå sig i det franske gourmet-køkken. Men alt det gjorde ham ikke viis – det gjorde ham klog. Visdom er noget helt andet. Noget af det, der gjorde ham viis var, at han havde fået syn for Jesus. Han underviste os i noget af det, der nok lød kedeligt, for det var den historiske udvikling af ikonografi i den tidlige kristne kirke. Og ja, det var langhåret… men han fortalte også om hvordan han blev sendt ud i frontlinien til Islamisk Stat for at redde nogle af de vigtigste af de ældgamle ikoner, før Islamisk Stat – ”monstrene” kom og ødelagde dem. En af gangene var de så tæt på, at han blev ramt af deres kugler på vej ud i bilen, der skulle køre dem væk. Midt i alt det brændte det hele tiden igennem at hans fokus var Jesus.

Han fortalte om Peters vandring på søen, hvordan han på Jesu ord gik ud på havet – og da han Peter tog øjnene væk fra Jesus, så begyndte han at synke ned i dybet. På samme måde med os – i det øjeblik vi som kristne tager øjnene væk fra Jesus og kun ser alt det onde i verden, så begynder vi at synke ned i mismod og magtesløshed. ”For hvad hjælper det?!”

Han gav mig pludselig et fornyet syn på mit virke som præst. Jeg var inde i en periode, hvor jeg manglede energi og kræfter til mit arbejde. Jeg følte at jeg var kaldt ud af Gud til at være her i Hobro – lige som Peter, der blev kaldt ud på bølgerne af Jesus. Men at ligesom Peter, så havde jeg flyttet blikket fra Jesus og over på mine egne gerninger og hvad jeg selv kan og skal. Jeg havde fokus på problemerne, på folk, der brokkede sig. Og så går det galt. Lige så lidt som Peter var skyld i at han kunne gå på vandet, lige så lidt er jeg skyld i at noget af mit her måtte lykkes. Det er ham, der bærer mig – jeg skal bare gå og holde mine øjne rettet på ham.

Så vi skal have fokus på Jesus – det er vejen frem, for han er selv vejen, der bærer os – ikke bærer os udenom det onde og grimme, der sker os, men bærer os oppe midt i det onde og grimme, der sker.
Det kan godt være, at der er nogen, der siger: Ja, typisk kristendom. Bare kig væk fra det grimme – flygt hjem i himmelen fra ansvaret og for det, der gør ondt. Sådan er det ikke – for ja, vi skal have blikket rettet mod Jesus, men ikke kun mod Jesus… for det er balancegangen for enhver kristen, at vi er i verden, men ikke af verden. 
Det komme Kaj Munk ind på en prædiken om dagens tekst: ”Du høje Helligaand, det er mine Øjnes Ulykke, at de ser alt for meget nedad og alt for lidt op. Lær du dem, at dele deres Opmærksomhed ligeligt mellem ned og op; ikke for meget op, saa Livet her bliver dem uvedkommende, og de nøjer sig med at hige efter deres egen Tilfredsstilelse og svimles bort i Lyksalighedens Ekstase, og ikke for meget ned, saa de bliver forpinte og raadløse og til sidst enten enten raa eller tomme. Du mindelige Helligånd, tør Graaden af mine Øjne, saa jeg kan se Frelseren, se Frelseren klart nok til at fortælle om ham til mit Folk” (Kaj Munk, mindeudgave, prædikener, s. 160).
Hvad skal vi sige til vore øjne, når de ikke er salige, når de ikke er lykkelige? Jo, vi skal sige til dem, at de ikke skal fyldes af salighed og lykke ved at fylde dem med alt det, der sker i verden. Vi skal sige, at de midt i stormen glemmer at rette deres pupiller mod det billede, der alene rummer vores lykke, nemlig billedet af ham, Frelseren Jesus Kristus (s. 158, Kaj Munk). Hav fokus på Jesus – bed til ham. Ikke om at han nødvendigvis må gribe ind og ændre vores livsbetingelser, at han må gøre det, som vi kalder et mirakel. Nej, at han må åbne vore øjne sådan at vi ser verden som han ser den. At han har alt magten i himmelen og på jorden. Hav fokus på Frelseren, ja og hent kræfterne i det syn til at leve, ånd, være og kæmpe hvor Gud har sat dig. Ja, lad os høre Jesu ord ”Søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift”.