Sommeren med ferie og varme er slut for denne gang – det har været en dejlig ferie, hvor vi forhåbentligt har fået ladet op, så vi er klar til “anden halvleg” frem til julen. Jeg har det på den måde under en ferie, når jeg har en masse energi, så er der ikke grænser for, hvad jeg har lyst til at kaste mig over efter ferien. Men når jeg så når et par uger efter ferien, så viser det sig, at alt egentlig er ved det gamle.
Det håber jeg ikke er tilfældet i år – ikke fordi jeg kun har sat mig overkommelige mål, nej, men fordi jeg i år har sat mig et meget nødvendigt mål. Jeg har en dejlig CD derhjemme med kristen musik af den amerikanske sanger Michael W. Smith – og en af de sange, som jeg bedst kan lide på den CD, er sangen “Draw me close to you”, som betyder “Drag mig tæt ind til dig”. Den fortsætter: “Giv aldrig slip på mig. Jeg lægger alt til side for at høre, at du siger, at jeg er din ven. Du er alt hvad jeg begærer – ingen andre kan gøre det ud for dig. For ingen kan tage din plads”.
Jeg fik CD-en for to år siden, da jeg kom her til Horne og Asdal som præst og ikke vidste, hvad der ventede mig. Jeg vidste dog, at skulle jeg klare mig nogenlunde her i det barske nord, så havde jeg brug for Gud – brug for at komme tættere ind til ham. Det har ikke ændret sig efter, at vi har boet her i to år, og er kommet til at holde af denne lille plet af Danmark. Faktisk er det modsat! Jeg har mere og mere fundet ud af, at skal jeg klare det, der forventes af mig, og det, der er nødvendigt at gøre, så har jeg brug for at komme tættere ind til Gud…. også personligt.
Lad os prøve at stoppe op og lave en midtvejs-evaluering. Lad os stille os selv det spørgsmål, om året indtil nu har bragt os tættere ind til Gud, eller længere væk fra ham. Hvad har vi gjort forkert i vores liv som kristne, som vi vil gøre om? Er vi gået ned ad nogle åndelige blindgyder, som viste sig at være ufrugtbare? Hvor står vi i forhold til Gud? Jeg har det på den måde, at jeg vil tættere ind til Gud – læse mere i min bibel, bede noget mere… for det er kun dér, vi kan få tanket op til vores liv og kun dér, vi kan høre hans stemme: “Du er min!”.
