Nu kommer Krause-Kjær med en selvstændig fortsættelse, Mørkeland. Som i forgængeren, så er det forholdet mellem politik og presse, der er i centrum – og man må sige, at vi møder en journalist, Ulrik Torp, der virkelig er i defensiven og forsøger at arbejde sig opad. Væk fra arbejdsløsheden – som ”dum-i-arbejde” på den avis, han var blevet fyret fra, skal han under folketingsvalget bare koncentrere sig om renovation af kloaker og andet småtterier, imens de seriøse tager sig af afstemningen, men han finder frem til en sammensværgelse, der rækker langt ud over Danmarks grænser og den nutidige historie – og som ikke går af vejen for at bruge kriminelle metoder: Afpresning – mord – bilbomber.
Det store spørgsmål, der stilles, er: Må man gøre noget virkelig forkert, hvis man selv kæmper for en god sag? Grænsen mellem terroristen og frihedshelten kan være et spørgsmål om hvem, der kommer ud af historien som vinder. Det er en tynd streg mellem det at være ”de gode” og det at være ”the bad guys”… en kridtstreg, som også er titlen på en roman af Erik Aalbæk-Jensen og som der henvises til i bogen.

Plottet i historien er, at der nok er blevet pillet ved resultatet af folketingsvalget – da to yderligtgående partier begge gik til valg på et valg om afstemning om udtrædelse af EU. Disse partier havde fået de etablerede partier til at love at, hvis de små partier kom ind og støttede netop dem som regering, så ville der komme et valg for eller imod EU. De små partier kunne altså ikke komme ind – MÅTTE ikke komme ind. Samtidig døde den ungarske statsleder, der var anti-europæisk, under mærkelige omstændigheder – der sprang en bilbombe og dræbte en kritisk journalist på Malta, der kunne afsløre nogle ulovlige forbindelser mellem Maltas regeringschef og Rusland. Hvor langt er man villig til at gå i disse kredse, når det gælder Danmark? Journalisten Ulrik Torp skulle opleve at man er villig til at gå endda MEGET langt. Det er mordet på en ihærdig fuldmægtig, der opdager noget mistænkeligt i valgkontoret i Indenrigsministeriet, der sætter Torp i retningen af sagen.
Persongalleriet er fyldt med personer, som vi nok kan genkende fra den politiske verden, Karen og Ralf Pittelkow med deres netavis – som tilbyder spalteplads til Torp og hans afsløringer… men altså et medie, som de fleste af os ikke tager seriøst, lidt på linje med en politisk udgave af den hengangne ”En skør Skør verden”. Eller det er ikke svært at genkende Lars Løkke Rasmussen eller Mette Frederiksen.

Min vurdering
”Var det en god bog? Var der gode personskildringer?” spurgte min kære hustru… nej, det er der vel ikke. Og så alligevel, så møder vi et menneske i dyb krise – skildringen af Ulrik Torp er bare fænomenal.
Men jeg føler også at jeg er blevet klogere på medier og politik. Og man ser en fare, som der rent faktisk er i det danske samfund, det er muligt med snyd, hvis bare der er nogen, der vil og der er magtfuld nok til det.

Og ja – Stram Kurs skulle ikke ind i Folketinget og kom det ikke, selv om exitpols lovede det. Mon det er lagt et par skjulte algoritmer ind på Danmarks Statistik, der sendte stemmerne i en anden retning? Og ville det ikke have været ok?

Men en spændende bog – kan varmt anbefales. Og så ser jeg frem til en filmatisering!