Læs prædikenen
Min kære hustru, Judith, har et billede af mig på sit kontor – det har hun haft i mange år, så det er et gammelt billede. Et billede fra vores studietid – store tykke briller, en forvasket afbleget t-shirt, der engang har været højgul. Og når jeg så står med det billede i hånden, så kan jeg ikke lade være med at tænke: Hvad så hun egentlig i mig? Hvad var det egentlig, der gjorde at hun forelskede sig i ham… af alle smarte fyre, så valgt hun denne nørd! Hvorfor?
Jeg ved ikke om du nogensinde har haft det sådan, at der er en, der elsker dig, og du kunne ikke finde ud af hvorfor. Har du nogensinde haft den oplevelse, kærligheden var svær at tro? Du løb hen og kiggede i spejlet, og du undrede dig over: Hvad ser hun – hvad ser han, som jeg ikke ser?

Guds største kærlighedserklæring er barnet i krybben – som der står i Bibelens mest centrale vers: ”For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn”. Hvordan elskede Gud os? Han elskede os så meget, at han gav sit dyreste, inderste og mest kæreste. Han gav os det evige lys, han gav os Alfa og Omega, ham, der er begyndelsen og enden – ham, hvormed verden er blevet til. Han gav sig selv – og den evige og uforanderlige Gud lod sig føde som et spædbarn af fattige forældre langt hjemmefra.
Salmedigteren Brorson skriver:

”Hvi skulle herresale
ej for dig pyntet stå?
Du havde at befale,
hvad end du peged på.
Hvi lod du dig ej svøbe
i lyset som et bånd
og jordens konger løbe
at kysse på din hånd?” (DDS 125,5).

Men sådan blev det ikke… Brorson fortsætter:

”Nej, Jesus får sit leje
i denne gode jul,
hvor betlere de pleje
at lægge sig i skjul” (DDS 125,7).
Jesus blev født i en stald. Hvis jeg var Gud, så ville jeg aldrig have sendt et lille barn til den opgave. Jeg havde sendt en kriger på en krigshest, med et sværd, og en pistol og masseudryddelsesvåben. For den store uendelige Gud kom lige fra sin himmelske sal og ned på toppen af verdens dødsliste over de mest eftersøgte. Allerede før han blev født, forsøgte de at dræbe ham, han blev født af en jomfru, der forsøgte at forklar sin kæreste: ”Det her er ikke hvad det ser ud som”. Der var ikke plads til dem i herberget – og det varede ikke længe før den magtgale Kong Herodes forsøgte at slå ham ihjel.

Gud udsatte sig selv for verdenshistoriens største statusfald – og han gjorde det, fordi han elsker dig. Jeg gav mig selv en julegave i sidste uge: Erling Jepsens roman ”Hjemmefra”, hvor han fortæller om hvordan det var at komme fra Gram og til Haderslev.

”Haderslev var så stor, at politiet gjorde deres arbejde, for folk kendte ikke hinanden, sådan som man gjorde i Gram. Desuden lå byen på østkysten af Sønderjylland, hvor folk var grundtvigianere, og dem brød vi os ikke om i vores familie. De tog alting alt for let. De havde ikke forstået, at Guds kærlighed var noget, man skulle gøre sig fortjent til” (s. ).

Og her har Haderslev ret: For når vi ser, hvor meget Gud elsker os, når vi ser hans kærlighedserklæring i det lille barn i krybben, og så derefter kigger os selv i spejlet, så hvis vi har en smule selverkendelse, så burde vi stå uforstående: ”Hvad ser han i mig?”. For i spejlet ser vi ikke bare en nørd med for store briller og en forvasket t-shirt – vi ser en synder. Du ser en, der har ramt forbi målet i sit liv, der har spildt sit liv. Du ser en, der har vendt Gud ryggen, glemt Gud. Du ser en, der forsøger og forsøger og forsøger – men alligevel kommer til kort. ”Hvad ser han i mig?” Men ikke desto mindre, så gav han sin søn til sådan en som os. For Guds kærlighed skal vi ikke – og kan vi ikke gøre os fortjent til. Gud ventede ikke med at sende sin søn, til vi var gode nok til at modtage den gave, til vi havde fortjent det. Nej, Gud viste sin kærlighed til os, imens vi stadigvæk var syndere, imens vi endnu var fjender. Imens vi endnu levede med ryggen til ham, da blev Jesus født… for dig og for mig.

Juleevangeliet er til dig og mig – ikke til dig og mig, som vi burde være, men sådan som vi er. Hvem hørte første gang juleevangeliet? Det gjorde hyrderne ude på marken. Det kan godt være at vi har et romantisk syn på hyrderne – men det var et koldt, beskidt og ringe betalt arbejde. Man kunne altid blive en hyrde. Folk kom hen til en hyrde og købte f.eks. et lam – hvis de var på vej til templet i Jerusalem og skulle have et offer med. Så købte de et lam hos hyrden. Men hyrderne, der sørgede for at opdrætte fårene, de havde ikke lov til at komme ind i templet. For de var urene. Dem, der leverede fårene til templet måtte aldrig sætte deres fod i templet. De var de mest uværdige – Gud begyndte med de mindst værdige.

Jeg kan huske at jeg fortalte om lignelsen om det fortabte får til nogle minikonfirmander. Og det er skønt med dem, for de spørger og spørger og spørger – men nogle gange kan de godt få historien på vildspor. Jeg fortalte om hyrden – om hvordan de passede fårene ude på markerne… ”Men når han er så meget ude på marken, kan han så være gift?” – Det var jo ikke det, der var pointen, men ”nej, hyrden er ikke gift”. Og jeg fortalte videre hvordan hyrden finder lammet og er så glad for at have fundet det. Og så tager han det op på sine skuldre og går hjem med det. Og så kom det fra den lille pige: ”ADDDR hvor ulækkert, så kan den jo tisse på ham…. Så kan jeg da godt forstå, at han ikke var gift”.

Men det var altså dem, der blev inviteret ind i stalden for at se Jesus som nogle af de første. Og nej, jeg tror ikke at de først skulle hjem omkring og gøre sig i stand, tage et bad, klippe skægget og tage en ny kjortel på. Nej, de kom som de var.

Og det har ikke ændret sig i de 2000 år, der er gået siden hyrderne gik ind til Betlehem for at se det lille vidunder, Jesus. Vi kan komme til ham lige nøjagtig som vi er. For Gud elsker os, imens vi endnu er syndere. Jeg kan komme til ham med min dårlige øl-ånde, at jeg kan komme med min vrede, min forvirring, min smerte – jeg behøver ikke at være et af de gode mennesker, for at komme. Jeg kan komme som det vrag jeg er. Jeg kan komme grædende, jeg kan komme blødende. Jeg skal ikke første have styr på mit misbrug. Jeg skal ikke først blive den gode far for mine børn. Jeg skal ikke først have løst mine problemer. Jeg kan komme som jeg er. Jeg kan komme rig, jeg kan komme fattig. Jeg kan komme høj, jeg kan komme lav. Han vil ikke afvise mig – det kan godt være at jeg har oplevet at blive afvist gang på gang, at jeg har oplevet at jeg rakte hånden ud, men at den bare blev bidt af. Han vil ikke afvise mig, han vil ikke afvise dig – for det var på grund af dig, at han blev født. Jesus er faktisk ikke grunden til at vi fejre jul – du er grunden til at vi fejrer jul. Jeg er grunden til at vi fejrer jul. Vi er grunden til at vi fejrer jul. Han blev født til os – som vi hørte alteret: ”… et barn er født os, en søn er givet os”. Vi er grunden til juleevangeliet.

• Lad os droppe alle undskyldningerne om at vi ikke er værdig til at tage imod Jesus – for det bliver du aldrig.
• Lad os droppe undskyldningerne om at vi ikke har brug for Jesus – for du vil aldrig kunne klare dig uden Jesus, hverken nu eller i evigheden.
• Lad os droppe undskyldningerne om at vi ikke har tid til Jesus – for har du tid til at se ”Vild med Dans” og tid til at være sur over at der ikke er flere ”Tinka-huer” og tid til at være sur over Føtexs juleboller nu hedder Vinterboller, så har du også tid til Jesus.
• Lad os droppe undskyldningerne om at vi ikke tror på en Gud – for det er da det mest tåbelige, vi taler mod bedre vidende. Lad os droppe undskyldningerne og tage imod Jesus som vores julegave.

Når den sidste gave er åbnet i aften, og alle julehilsnerne er læst, der er ryddet op efter julemiddagen, børnene er sendt i seng og du har vinket farvel til svigermor, når kirkekoret har sunget deres sidste sang,  når misteltenen er visnet– hvad er der så tilbage fra julen 2019, denne fantastiske og eventyrelig juletid?

Julen er mere end alt det – det handler om Jesus, for han er den gave, der forbliver. Han er den gave, der forbliver året rundt, i januar, februar, marts, sommer, efterår og vinter. Han er Gud for det hele. Venner kommer, venner går. Elskede kommer, elskede går – men han forbliver. Du vil kunne klare alle de ting, du vil stå fast i alle omvæltningerne – så længe du har den gave, der forbliver. Jesus.

Julebønnen
Vi takker dig, vor himmelske Far, fordi du julenat blev menneske som os. Nu tør vi tro, at du er Lyset der er kommet til verden, og som skinner i vort mørke.

Vi beder dig: velsign denne aften her hos os og overalt på jorden. Giv os glæden ved stilheden, og tryghed i troen på, at vi er dine børn. Giv os lys fra dine øjne, så vi kan se det væsentlige: barnet i krybben, himmelkongen. Giv os øjne for mennesker i nød.

Lad døren til dit hus være vid nok til at tage imod alle, og smal nok til at holde al misundelse, hovmod og strid ude. Gør tærsklen så lav, at børn og trætte fødder ikke snubler over den.

Hold din beskærmende hånd over vort folk og fædreland. Vær med vor Dronning og alle, vi har valgt til at have ansvar i vort land. Lad dem altid tjene dig.

Vær med os alle i det ansvar, der er vort.

Vi beder for de mennesker, der må fejre denne jul uden deres kære, for dem, der lever hvor der er krig og nød.

Lad julens budskab om fred nå de bange og magtesløse, de forpinte og undertrykte, så de får nyt håb.

Vær hos alle, der sørger og savner, hos de syge, og dem, der har mistet eller skal miste en, de holder af. våg med dem der våger i denne nat.

Du, der kender vore hjerter og elsker os. Giv os at åbne vore hjerter for dig og for vore medmennesker, så vi hjælper dem så langt, mennesker kan hjælpe.

Vi mindes vore døde for dit ansigt. Giv dem og os alle en glædelig opstandelse på den store påskemorgen.

Derom beder vi.

FADERVOR