Lyt til prædikenen:
Læs prædikenen:
Dagens tekster handler på en eller anden måde om troen. Disciplene, der kommer med ønsket til Jesus: Giv os en større tro – og får noget at vide, der lyder som om at vi med troen kan trodse naturkræfterne: ”Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer”. Og vi hørte for lidt siden Bibelens eneste forsøg på at definere hvad tro er: ”Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses.”
Jeg har det sådan med troen, at når jeg ikke tænker på det, så ved jeg hvad det er – og når jeg skal sætte ord på hvad det er, så ved jeg det ikke. Når man taler om troen, så bliver det hurtigt en lang liste over ting, man skal tro. At troen handler om en masse viden. At troen handler om at man mener, at visse trossætninger er sande, også ting, som er utroværdige. For de fleste er det at være en kristen det samme som at tro at der er en Gud, at Bibelen er Guds ufejlbarlige ord, at tro at Jesus er Guds søn og at han døde for vore synder. At man tror på skabelsesberetningen frem for evolutionslæren. At man tror på at barnedåb er det rigtige – at Jesu genkomst er på en bestemt måde. Listen af trossætninger, som man skal nikke til for at være en kristen, er lang og det er vigtigt at tro det rigtige. Jo mere man sætter et flueben: Jeg tror på det og det og det – desto større er min tro.
Men hvad om det ikke gælder om hvor stor tro jeg har, men hvor stor den Gud jeg tror på er. Jesus siger i dagens tekst: ”Havde I en tro som et sennepsfrø, kunne I sige til dette morbærtræ: Ryk dig op med rode, og plant dig i havet! og det ville adlyde jer”. Det handler ikke om kvantiteten af tro, størrelsen af troen, men handler om Guds magt, visdom og kærlighed, for det er Gud, der flytter morbærtræer. Det handler ikke om at have en større tro, men det handler om at sætte sin tro på det rigtige sted, eller mere korrekt: Sætte sin tro på den rigtige person. At vi ikke skal sætte vores tro på os selv og vore evner, men sætte den til Gud. Tro handler ikke om svar – tro handler om Guds kærlighed gennem Jesus Kristus. Gud kan gøre utrolige ting i og igennem vores liv, for troen er stor uanset hvor stor den er, for den er en tro på en stor Gud.
Og tro handler aldrig bare om viden – handler ikke bare om stemning – handler om relationer. Hver eneste gang vi modtager Guds velsignelse, så slås korset for os. Korset består af to bjælker: En fra vertikal, op og ned, og en horisontal, fra venstre til højre. Sådan er kristentro: Fra Gud til menneske (vertikal) og fra menneske til menneske (horisontal). Tro er vores relation til Gud og vores relation til vores medmennesker. Med den lille tro som et sennepsfrø sendes vi som Guds tjenere ud på Guds store mission: Gå ud i alverden. Gud har i sin visdom sendt os
sultne for at mætte dem,
tørstige for at læske dem,
fremmede for at vi skal tage os af dem
og nøgne for at vi skal give dem tøj.
Og hele den indsigt og tilgang til verden er en gave – det eneste vi kan gør er at åbne en lille sprække op til Gud, sådan at han kan plante den lille tro, der er på størrelse med et sennepsfrø – og så vil han starte forvandlingen af vores frosne hjerter. Og fordi det hele bygger på Gud, så kan vi aldrig blive mere end ”unyttige tjenere” i forhold til ham. Vi vil altid være afhængige af Gud som tjeneren, som slaven, er afhængig af sin herre. Vi vil aldrig vokse os op sådan, at Gud til sidst skylder os noget. For uanset hvor meget vi gør og skaber og hjælper vores næste, så giver vi aldrig mere til Gud end han fortjener. Vi kan aldrig give ham noget, som han ikke fortjener og han kommer aldrig i et taknemlighedsforhold til os. Og modsat: Gud giver os altid mere end vi fortjener, så vi altid er i et taknemlighedsforhold til Gud. Vi skylder ham altid tak.
Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, far, søn og Helligånd, du som var, er og bliver, en sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed.
