Kaj Munk har fulgt mig lige siden 1992 – ja, det vil sige, at jeg har kendt til stykket “Ordet” længe før det, da det naturligvis var sådan noget vi så, når det kom i fjernsynet. Men i 1992 trådte Kaj Munk ind i mit liv.
Anledningen af, at jeg skulle skrive en lidt større opgave i dansk i folkeskolens 10. klasse. Jeg kendte intet til Kaj Munk – og det pinlige er, at grunden til at jeg begyndte at læse om ham, var det lille billede af ham i det leksikon, jeg sad og bladrede i for at finde et emne at arbejde med. Jeg synes, at han havde den mest kiksede frisure, man kunne forestille sig!! Det er en nærmest “ingen-begrundelse” for at lave en opgave, men det var grunden til at jeg begyndte et livslangt følgeskab med Kaj Munk.
Da jeg kom i gymnasiet skrev jeg den store skriftlige opgave i faget dansk – og det blev en analyse af Kaj Munks ordet. For at krydre min opgave, så ville jeg naturligvis gerne besøge Kaj Munks enke, Lise Munk, i Vedersø. “De
t ville glæde mig meget, hvis jeg kunne få Deres tilladelse til engang i efterårsferien, eller en anden for Dem mere passende tidspunkt, at komme til Vedersø for at tage nogle billeder af præstegården og eventuelt stille Dem et par spørgsmål”. Hun svarede tilbage:
” Vedersø Præstegaard 6-9-93
Kære Kim Nielsen
Mange Tak for dit brev og den Interesse du viser for min Mands Liv og Virke.
Det er altid en særlig Glæde, naar det kommer fra Ungdommens side.
Du skal være udelt velkommen naar som helst og hvis du har Lyst, giv dig saa god Tid til Besøget.
De venligste hilsner
Lise Munk”.
Jeg kom afsted og fik en skøn oplevelse. Ved ikke om det betød så meget for min opgave, men for mig var det en mægtig stor oplevelse. Jeg sendte opgaven til hende og fik et brev, hvor hun roste opgaven, at jeg havde syn for deltaljerne og “gid dit engagement maa følge dig i dit teologiske Studium”, hvilket man må sige det gjorde.
Jeg besøgte hende tre gange – blandt andet en gang, hvor jeg lavede denne film og fik hende til at skrive i min studenterhue.
I en ferie i studietiden tog jeg toget og kørte til Vedersø – cyklede rundt i området og besøgte dér igen Lise Munk, der havde besøg af sin søn Arne.
I min studietid skrev jeg mit speciale om Kaj Munk og hans forståelse af Kaldet. Det er ikke verdens bedste opgave, men hvor nød jeg at få læst hans forfatterskab igennem fra enden til anden. Inspirationen får jeg stadigvæk fra hans prædikener og skuespil – og har også været lidt ude at tale om ham – det plejer altid at være en fornøjelse. Jeg fik muligheden i Hobro for at holde 4 foredragsformiddage om ham – hvor skønt at komme virkelig ned i stoffet og historien om ham og omkring ham. Men det er sådan noget, man kun får lov til en enkelt gang.
Jeg har holdt to filmaftner – en om Ordet og en om Menneskene og Havet. Især den sidste aften var overraskende, da det er et skuespil de færreste kender til.
