Lyt til prædikenen:
Hvis du kunne bestemme dit eget fødselsår uden at vide hvor du blev født og uden at vide hvem du ville være, hvornår ville du så vælge at blive født?
I slutningen af Barack Obamas tid som præsident i USA stillede han netop det spørgsmål i en tale. Obamas svar var: Du burde vælge i dag.
Jeg er måske en jubelglad idiot, men jeg kan virkelig godt følge ham. Og ja, det er rigtigt: Han sagde det før Corona-pandemien. Før sygdom, før isolation, før denne tid, hvor biograftur, venebesøg, restaurantbesøg, gudstjeneste eller andet sammen med andre mennesker var begrænset og endda forbudt.
Men jeg ville nu hellere leve i dag i Danmark med Corona, end for 100 år siden med Den spanske syge.
Så jeg kan nok følge ham, når præsidenten siger, at vi lever i den bedste tid nogensinde i menneskehedens historie. Ser vi i det globale husholdningsbudget, så fødes det gennemsnitlige menneske på trods af Corona ind i en virkelighed, der giver et bedre udgangspunkt for livet end nogensinde før. Ja, der er stadigvæk nok at kæmpe for – ikke alle lever med frihed, lighed og retfærdighed, men udgangspunktet for at kæmpe, er bedre i dag.
Og FNs lykkeundersøgelse siger også, at du burde vælge Danmark til at blive født i, også selv om vi er helt nede på en tredje plads i at være lykkeligst. Foran os ligger Finland og Island – men på trods af hvad Facebook siger, så gør vi det umanerligt godt.
Vi er glade, vi er lykkelige, vi er tilfredse – så spørgsmålet lyder så: Hvorfor er vi det så ikke?
Vi har næppe haft mere ondt i livet end nu – vi er mere depressive, mere angste, mere medicinerede og mere ensomme end nogen sinde før.
Eksistentielt set er vi ikke i vatter– det ser ud til at det ydre ikke har været bedre, imens det indre så ikke har været værre. Det var der også før Coronaen – pandemien har bare fjernet den lydmur af aktiviteter og underholdning, så vi lægger mere mærke til det. Vi må mangle et eller andet, der ikke kan købes for penge.
Der er blevet lavet undersøgelser på hvad dødende mennesker fortryder mest, når de ligger på deres dødsleje. Langt de fleste handler om en eller anden form for kærlighed. Havde vi bare holdt kontakten til gode venner, havde vi dog bare tilladt os at være lykkelig og udtrykke vores følelser. Jeg tror vi mennesker har brug for tre ting:
1) Vi har brug for meningsfulde relationer – vi har brug for at blive elsket ubetinget – sådan at vi kan hvile i at uanset hvad der sker, så er vi fortsat elsket.
2) Vi har brug for nogen at stole på. Det er måske derfor at vi her i Corona-tiden slår så hårdt både til højre og venstre og holder os til vores egen, for vi har brug for en, som vi kan stole på at vedkommende kan føre os i retningen af tryghed i en usikker verden.
3) Vi har brug for håb – vi har brug for at vide, at der er lys for ende af tunnelen. Gå en tur igennem byen og du vil se regnbuen tegnet flere steder med teksten: ”Det bliver godt igen”.
Dybt i os har vi brug for disse tre ting: Nogen, der elsker dig. Nogen, du kan håbe på og nogen, der kan give dig en fremtid. Tro, håb og kærlighed… lyder det bekendt for dig? Det er Paulus, der opsummere det vigtigste i kristentroen i de tre ord: Tro, håb og kærlighed – og størst af dem er kærligheden. Disse tre guddommelige ting, som Jesus ønsker at skænke os.
Gud ønsker at vi skal leve vores liv med ham i den tætteste relation til, der findes: Bønnens liv. I dagens tekst siger Jesus siger: ”Bed, og I skal få, så jeres glæde kan være fuldkommen”
Og hvorfor har vi det privilegium, at vi kan bede direkte til Gud? Er det fordi vi er specielt fromme mennesker? Gode mennesker med en god etik? Jesus har følgende svar på det spørgsmål: ”jeg siger ikke til jer, at jeg vil bede til Faderen for jer, for Faderen selv elsker jer”.
Gud elsker os – og derfor kan vi komme frem for ham og bede ham om alt, der står i overensstemmelse med Jesus og vi vil få det. Alle himmelens rigdomme er til vores rådighed. Hver eneste gode ting ønsker, Gud at give os på grund af Jesus. Han elsker os.
Oprindeligt er teksten til i dag skrevet på græsk – og det græske sprog har mange forskellige ord, der betyder kærlighed. Her bliver ordet ”Fileå” brugt. Og det, der er specielt ved det ord, det er at det betegner den intime kærlighed, der er imellem medlemmer i en familie. Det er en personlig affektion, en personlig forkærlighed: Gud elsker hele hans skabning, men når Bibelen taler om alle os døbte, alle os, der følger Jesus, så bruger Bibelen ordet, der viser, at Gud har en familiær forkærlighed for alle os døbte. Det er skønt at Gud elsker mig, men det er endnu større at han faktisk godt kan lide mig. Han kan godt lide dig. Han er tiltrukket af dig. Han ønsker overdådigt at give dig alle de gaver og velsignelser, som hans kærlighed overhovedet kan frembringe. Han har en helt speciel familiær kærlighed til dig, der hører ham til. Jeg er glad for at blive elsket af Gud på et guddommeligt niveau, men det her er større end det.
Og den virkelige gode nyhed er at han elsker dig selv om han ved alt om dig. Det er forholdsvist nemt at få folk til at kunne lide mig, jeg skal bare lade være med at fortælle alt om mig selv, ikke? Lige så snart at jeg begynder at fortælle alt, så bliver gruppen mindre og mindre. Men med Gud er det sådan, at han elsker mig og det selv om han ved absolut alt, der er at vide om mig. Al min troløshed, mit kritiske sind, min bitterhed, min synd. Men han kan lide mig og han har en stærk personlig familiær forkærlighed til dig.
Og hvorfor elsker Gud os, hvorfor tager han sig af os og hvorfor ønsker han at øse alle himmelens resurser ud på grund af os? Jesus svarer: ”Faderen selv elsker jer, fordi I elsker mig og tror, at jeg er udgået fra Faderen”. Det er på den måde at vi lever i Guds kærlighed – igennem Jesus. Ved at tro på Jesus, ved at elske Jesus – ved at adlyde Jesus.
Det er jo sådan set det, det betyder at være en kristen. At være kristen er at elske Jesus, elske ham med en kærlighed, der leder til tjeneste og til lovsang.
Det vigtigste valg, du kan træffe er at vælge at træde ind i Guds altomfavnende kærlighed. Og du vil træde ind i en kærlighed, der omfavner dig, bærer dig, giver dig tro, håb og kærlighed midt i uro og usikkerheden – og som bærer dig sikkert frem også på trods af din tvivl. Det er er Gud, der ikke bare har magten i dag, men som har magten over fremtiden og som har styr på den fremtid – og du har del i den fremtidsplan – ”en uforgængelig og ukrænkelig og uvisnelig arv, der ligger gemt i himlene til os”.
Tænk lige på det en gang: Gud elsker dig. Gud holder dig. Og Gud har en mening med dig – også i den evighed, der kommer.
