Teksten til i dag handler om falske profeter og er en advarsel mod at lytte og følge disse profeter.
Jeg vil gerne prøve kaste et kort blik på hvad profeter er for noget. Det er der rigtig mange forskellige holdninger til og derfor kan det kun blive et lille kig, vi får her i dag. Nogle kirkesammenhænge – især de frikirkelige – der er de profetiske gaver virkelig meget i spil. Det har vi i vores folkekirke noget mere svært ved. Især de profeter, der løfter sig op fortæller, hvad der skal ske måske i den nærmeste fremtid. Det hører ikke rigtig til, synes vi. Hvad skal profeterne gøre godt for?
Måske er det fordi at vi alene tænker på profeter som dem, der netop forudsiger fremtiden. Kigger vi på profeterne i Bibelen, så er det overraskende, at de fleste faktisk er mest interesseret i fortiden, hvordan Gud har handlet. Jeg har ikke selv talt efter, men jeg har læst en præst, der påstod, at 10% af Bibelens profetier ser fremad, men hele 90%, ser tilbage.
I stedet for at interessere os for fremtiden, så lad os se tilbage på fortiden, på det, Gud har gjort – især i forbindelse med Jesu død og opstandelse – og så sætte det i forbindelse med vores eget liv. Om vores eget liv står i forlængelse af Guds ord. Det er profetens fornemste opgave, at sætte Guds ord i forbindelse med det levede liv.
Jeg oplevede faktisk for 1-2 år siden, hvordan der kom en til mig, som jeg egentlig ikke kendte. Men han var i byen og så ville han lige komme ind på kontoret og lige tale med mig.
Han kom ind – vi sad og snakkede sammen – da han pludselig sagde, at han havde bedt for vores møde, og hvis Gud havde et budskab til mig, som han skulle overbringe til mig, så lyttede manden. Om jeg ville høre det? Jo, det ville jeg da gerne… og var spændt på hvad det var. Noget om fremtiden? Tallene på næste uges lotto-trækning. En advarsel … hvad indsigt ville jeg få?
Det var i første omgang meget skuffende, for manden sagde: Jeg ved ikke hvad det betyder, men Gud har bedt mig sige til dig: ”Kim, du er mit elskede barn”. Jeg nikkede og anede ikke hvad det skulle betyde og hvad jeg skulle bruge det til, jeg sagde tak, og vi talte om noget andet.
Men jeg gik efterfølgende og blev rigtig glad for den sætning ”Kim, du er mit elskede barn”.
Det var dels befriende at få at vide. Ja, naturligvis vidste jeg at jeg er Guds barn, selvfølgelig… men at få det i ren tiltale: DU, Kim, er MIT elskede barn.
Men så blev det også sagt til mig i en periode, hvor jeg knoklede løs, og hvor jeg bare gerne ville gøre noget for Gud, og være noget for hans menighed. Og så få at vide: Du er mit barn – du er ikke en tjener, du er ikke en arbejdskraft. Jeg kan faktisk godt klare mig uden dine evner og dine kræfter, men som barn er du uundværlig. Du er mit elskede barn.
Et simpelt ord – men med en kæmpe virkning, for det blev sagt lige til mig i en aktuel problemstilling: Kim, du er mit barn. Guds ord blev sat i direkte forbindelse med mig.
Så en profet er ikke nødvendigvis sådan en Johannes Døber type, der kommer i vilde klæder og spiser græshopper og vilde biers honning. Nej, det kan også være en ældre mand, der stadigvæk er lidt smådryppende af sved efter at have været i Fitnesscenteret.
Profeter er dem, der på en eller anden måde kommer til os og fortæller, hvad der er ret og godt og sandt, hvad der vil få vores liv til at blomstre. Og dem er der flere af – også folk, der ikke kalder sig profeter, men som alligevel har et profetisk budskab: Den vej.
De står måske med slips og i jakke sæt og kalder sig politikere. Politiske ledere påstår at vide, hvad der får menneskelivet til at blomstre, hvad der er godt for vores folk og for den hele vide jord. Vores forfattere, digtere, instruktører på film eller teater, vores malere og skulptører påstår, at de fortæller os vigtige sandheder om hvad det vil sige at være et menneske. Vores lærere på alle niveauer, vores økonomer, sundhedspersonale fortæller os, at de ser en vej til menneskelig opblomstring. Hver forældre repræsenterer over for deres børn en vej til denne opblomstring, til hvad der er sandt, ret og godt. ” Følg med strømmen min ven, uden at vide hvorhen. Reklamen viser vej” som allerede SHU-BI-DUA sang det om reklamens magt. Der er altid nogen, der peger, altid nogen, der vil vejlede os, føre os.
Det kan være svært at finde ud af hvem vi skal følge, hvem vi skal lytte efter i vores liv og især tider, hvor både religiøse, moralske og politiske foregangsmænd og –kvinder viser sig at spille dobbeltspil: Sige noget og med deres liv viser noget andet. Det giver mistillid og rådvildhed: Hvem kan vi så følge efter og lære af?
Og det er vel netop dér vi skal være opmærksomme. At de ser så rene ud, så gode ud som får, men i virkeligheden er de glubske ulve, der har klædt sig i fåreklæder – og det er ikke altid at klæder skaber folk. Klæder kan også dække folk, bedrage os, for her er der fare på færde – men lad os netop se på deres gerninger. Lad os se på deres frugter af deres liv: Er det gode eller dårlige frugter?
Frugt er et resultat af det indre liv og man kan ikke producere falske frugter.
Som Jesus siger logisk i teksten:
”Plukker man druer af tjørn eller figner af tidsler? Sådan bærer ethvert godt træ gode frugter, og det dårlige træ dårlige frugter”. Så kig efter hvad disse mennesker rent faktisk gør, hvad de udretter, hvad der er tilbage, når de er færdige. Lyt efter hvad de dybest set siger, er det, de siger præget af ”jeg synes”, ”Jeg mener” eller er det i overensstemmelse med det, som Gud ønsker og vil.
Og netop dér er vi kristne heldige, ikke fordi vi har alle svarene, men vi er privilegerede, fordi vi har en tilforladelig kilde til at hjælpe os og til at vurdere frugterne hos et menneske, til at vurdere det, der bliver sagt: Bibelen. Vi har Bibelens visdom til at kunne kendetegne hvad der er sande og gode frugter og hvad der så er et godt træ. Hvem vi skal lytte til, følge og hvem vi skal holde os fra.
Der er massere af mennesker, der peger os i en eller anden retning – Bibelen kan hjælpe os til at se om det, de siger, er sandt. Om de vejleder os i den rigtige retning. Det kan være, at du tænker, at det skal en gammel bog da ikke bestemme. Men denne bog er ikke bare en hvilken som helst bog – det er en bog, der har vist sit værd gennem årtusinder. Vi mennesker har teknologisk rykket og så meget især de sidste 100 år, men det er stadigvæk de samme ting, som virkelige rør sig i os mennesker. Grundkernen i hvad det vil sige at være et menneske, er det samme: Søgen efter sandhed, søgen efter et liv i kærlighed og hvad der sker på den anden side af døden. Så den er stadigvæk værd at spørge til råds – også fordi det er Guds ord, ham, som brugermanualen fra ham, der skabte os, skabte hele verden. Burde han ikke vide, hvordan livet skal leves?
Så vi er privilegerede – også fordi vi ikke sidder alene med Bibelen, men vi har også kirken, fællesskabet, hvor vi kan dele liv og lære, og vi har i kirken, et sted, hvor vi kan diskutere, vurdere, tænke og bede.
Så som teksten begynder med at sige: Vogt jer for falske profeter. Men som jeg vil supplere: Kig efter sande profeter, der kan hjælpe, støtte og pege os fremad i et liv, hvor vi mere og mere må lære ikke bare at mene det rigtige, ikke bare sige det rigtige, men også at gøre det rigtige, nemlig gøre vor himmelske fars vilje. Med en falsk profet ved vores side, kan vi miste meget, ja, vi kan miste det hele, så derfor råber Jesus op og advarer os, for vi har meget at tabe, hvis vi lytter til de forkerte. Med en sand profet ved vores side, der peger den rigtige vej, der hjælper os i den rigtige retning, så har vi meget at vinde, nemlig alt at vinde. Prøv hør igen, hvad jeg læste fra alteret for lidt siden:
”I har jo ikke fået en ånd, som giver trællekår, så I atter skulle leve i frygt, men I har fået den ånd, som giver barnekår, og i den råber vi: Abba, fader! Ånden selv vidner sammen med vores ånd om, at vi er Guds børn. Men når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt som vi lider med ham for også at herliggøres med ham”.
