Vi har en fantastisk domorganist Henrik… dygtig, samvittighedsfuld og engageret. Her i fasten har han fundet stille og afdæmpet musik, netop for at understrege kirkeårets særpræg. Og så er der mig, skruebrækkeren Kim, der saboterer det hele. For jeg ved godt, at den salme, som vi lige har sunget stikker helt af: Nummer 96 ”Fra himlen kom en engel klar” – det er en julesalme. Så ja, jeg har gjort en organist fortræd!! Og stor ros at han lige spurgte ind til: ”Du Kim, er du helt sikker på at salmen passer ind til i dag”. For nej, det gør den ikke… og ja, det gør den.
Hvis man ser, så er de første vers helt klart jule-agtig… men der sker noget nede i det tredje vers, og helt klart i 4. vers: Vi løfter os væk fra det ”julede” og ser på Jesus i en større sammenhæng end bare med julens briller.
Hvad mægter nu vel synd og død!
Gud er med eder i al nød;
lad storme nu al Helveds magt,
Guds Søn med eder står i pagt!
—
og så kommer slutningen af vers 5:
”Så lad kun komme, hvo der vil,
hans overmand er dog ej til!”
Jesu overmand er ikke til… har I nogensinde tænkt på Jesus i de termer? Djævelen som den stærke og Jesus som den stærkere. Det passer ret godt til dagens sidste salme: ”Stor er vel Guds fjende, men større er dog Gud”. Og Lukasevangeliet til i dag tegner virkelig Jesus som den stærkere i en åndskamp. Ja, lignelsen beskriver Jesus sig selv som … ja, man kunne kalde ham en hjemmerøver. Jesus bryder ind i en gård og stjæler en stærk mands ejendom.
Den anden mand, den stærke mand, er Djævelen og hvem er stærkere end ham? Det er naturligvis Jesus – Jesus er flere led oppe i hierarkiet end Djævelen. Det er overhovedet ikke en ligeværdig kamp – Jesus er klart den stærkeste. Og han har en mission: Han ønsker at befri os. Ønsker at plyndre Djævelens ejendom, som han uretmæssigt har tilranet sig. Vi er i denne sammenhæng Djævelens ejendom – eller vi er som indbyggerne i et besat land. Jesus ønskede at befri os – og det gjorde han ved at plyndre den stærke mand. Det er Jesus den eneste, der kan gøre. Overfor Djævelen er alle andre magtesløse – for Djævelen er stor i sin ondskab, sin snedighed og sin løgn. Ingen kan besejre ham, også fordi vi har noget inde i os, der egentlig gerne vil det samme som Djævelen, nemlig det modsatte af Gud. Det er derfor, vi skal befries af noget udefra, og det skete den første jul, da ”den stærkere mand” blev født.
Så det er altså dette ”Enten-eller”: Enten er man stadigvæk under Djævelens besættelse eller også er man befriet af Jesus, et frit Guds barn. Det er ”enten eller”. Der er de to muligheder.
Tilbage i 1980-erne havde jeg en ældre kristendomslærer i Folkeskolen, der sagde, at for ham var det lige meget om han skulle undervise i Odin, Thor, islam – for det var det samme for ham. Nu levede vi i Danmark, så derfor skulle vi høre om Jesus. Men det er hip som hap – det er en smagssag og har med traditioner at gøre. Det kan jeg huske stødte den lille Kim for hvem, der i allerhøjeste grad var forskel på Jesus og så Odin og Thor.
Når jeg i dag tænker på min gamle lærer, så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvad ville han gøre, hvis han sad syg hos lægen og lægen åbnede sin skuffe og hev en masse piller op. Piller i forskellige farver, former, størrelser og smag. ”De er egentlig meget forskellige, indeholder ikke det samme, men du kan bare vælge hvorfor en du vil have det skal nok hjælpe det hele. Nogle kan lide den her – og nogle kan lide dem her. Her hjemme i Danmark, da sælger den her ret godt. I andre lander spiser man dem her i de farver. Men tag bare… enhver bliver rask i sin tro”.
Nej, jeg ved ikke hvad min lærer ville have sagt, men jeg ville have fundet mig en ny læge. Vi har vores liv for kært til at lege russisk roulette med det.
Men man kan have det på modsat måde med ens åndelige liv. ”Enhver er salig i sin tro” siger man. Alle piller virker sådan set – det kommer bare an på hvad du selv tror. Det er op til dig. Al sjælemedicin virker.
Med Bibelen i hånden må vi sige: Intet kan være længere væk fra sandheden. Ja, der er mange piller, men der er kun én, der virker. Der er mange, der tilbyder vejen til frelse, men der er kun en vej, en sandhed. Forskellen mellem sandheden og alt det andet, er Jesus. Som Jesus siger i dagens tekst: ”Den, der ikke er med mig, er imod mig. Den, der ikke samler med mig, spreder”. Vi er enten med Jesus eller ikke sammen med ham. Alle mennesker på jorden lever og dør i en af de to kategorier, med Jesus eller uden Jesus, og vores evige skæbne afgøres af, hvor vi befinder os i. Enten – eller.
Det kan godt være, at det skraber i vores øre, når Jesus bliver så kategorisk ”Den, der ikke er med mig, er imod mig”? I dag ville man nok have kaldt Jesus for snæversynet, men den gang kaldte jøderne ham for dæmonbesat. Det var måden, de ønskede at sætte en stopper for ham, ved at male et billede op af ham netop som dæmonbesat.
Men nej, Jesus afviser dem: Jeg er ikke dæmonbesat, for en dæmonbesat ville ikke uddrive andre dæmoner, for det er jo nogle af deres egne. Det vil være et tegn på at Satans rige ville være i splid med sig selv, og derfor snart ville gå til grunde.
Når jeg uddriver dæmoner, så er det med Guds kraft. Jeg står overfor en stærk modstander, men som en stærkere mand kaster jeg den stærke mand på porten. Eller som Jesus siger: ”Når en stærk mand fuldt bevæbnet vogter sin gård, kan hans ejendele være i fred”. Det er Djævelen, det er verden – en stærk mand og hans ejendele – ”Men” – fortsætter Jesus – ”kommer der en, der er stærkere og overvinder ham, tager han straks alle de våben, som den anden havde sat sin lid til, og fordeler byttet”. Og hvem er det, der er stærkere end Satan og kan plyndre ham? Det er Jesus. Han kom og plyndrede Satans ejendom, han kom og tog Satans våben og brugte det imod ham selv: Tog døden på sig, Satans ultimative trussel og våben – Jesus overvandt Djævelen, Jesus gjorde Djævelen magtesløs, og Jesus befriede de sjæle, der var hans og satte dem ind i lysets rige. Det er os – vi er revet ud af Satans ejendom og er nu borgere i Guds rige for altid. Som vi hørte læst her fra trappen: ”For engang var I mørke, men nu er I lys i Herre” (Ef 5,8).
Jesus plyndrer Djævelen hver eneste dag, når folk bliver omvendt, når folk giver deres liv til ham – Djævelens rige bliver plyndret igen og igen og igen. Det her er Guds finger – der er ingen som ham, der er ingen, der kan sammenlignes med ham.
Jesus ønsker at rive os ud af mørkets rige og sætte os over i sit rige, han ønsker at give os forløsning, syndernes forladelse (Kol 1,13). Der er ikke en eneste dråbe frelse at hente andre steder, men i ham har vi et helt ocean af frelse. Det er pillen, der virker, det er frelsen, der virker, den perfekte frelse, den eneste frelse: Jesus på korset. Netop fordi Jesus døde på korset, så var han den stærkere mand… – lad os være på hans side, lad os blive plyndret fra den stærke og komme over på den stærkere mands side. ”For engang var I mørke, men nu er i lys i Herren”. Det giver tryghed i livet –
Som vi sang i julesalmen:
”Så lad kun komme, hvo der vil,
hans overmand er dog ej til!”

Og som vi skal høre i motten:
Herren er mit lys og min frelse, for hvem skal jeg frygte.
Herren er mit livs værn, for hvem skal jeg ræddes.