Mariæ Bebudelsesdag
When I find myself in times of trouble, Mother Mary comes to me
Speaking words of wisdom, let it be
And in my hour of darkness she is standing right in front of me
Speaking words of wisdom, let it be
Let it be, let it be, let it be, let it be
Whisper words of wisdom, let it be

I kender sikkert Beatles-sangen Let it be, skrevet af Paul McCartney. Den bygger på en drøm, som han havde kort før Beatles blev opløst. Livet var gået i skuddermudder for ham. Der var en stadig større uenigheden i bandet, som han forsøgte at holde sammen på. Privat levede han et liv, hvor han synes at vente forgæves på ”den eneste ene”, ensomhed. Og når han ikke bare lå apatisk i sin seng, så blev der røget, sniffet og drukket. En nat havde han en drøm, hvor hans afdøde og højt savnede mor, der hed Mary, kom til ham og sagde: ”Let it be”. Lad det være – lad det ske. Lad det være som det er. Det skal nok gå. Og dette råd gav McCartney ro.
Da han vågnede næste morgen skrev han sangen, Let it be, hvor han ophøjer denne drøm til en moderne klassiker. Det blev en sang, hvor han giver en universelle tilgang til det besværlige, de modbydelige ting i livet: ”Lad det komme til mig, lad det ske”. Og uden tvivl den sang har med sin meditative melodi hjulpet mange mennesker.
”Let it be”. Jeg har egentlig altid troet at den Mother Mary, der er i sangen, er Jomfru Maria. Men åbenbart ikke. Jeg synes nu ellers, at den emmer af kristendom. Ikke bare fordi den netop taler om Mother Mary, men også på grund af det, som Mother Mary siger. Det kan man ikke høre i den danske oversættelse, men i den engelske oversættelse af dagens bibeltekst, står der ”let it be to me according to your word”. Det er dér, hvor jeg læste ” Lad det ske mig efter dit ord”. Så linjen mellem McCartneys sang og Lukasevangeliet er meget tydelig. Let it be
Men det er ikke hvad sangen handler om – den handler ikke om Jomfru Maria og ordene er ikke ”lad det ske mig efter din vilje, Gud”, men det er Lad det være – lad det ske. Lad nu det ske, som skal ske, for du kan alligevel ikke gøre det store til eller fra. Rid den værste storm af, og noget bedre venter dig på den anden side.
Det kan også være godt nogle gange bare at give slip og lade tingene gå deres gang. Vi er i hvert fald mange, der fra tid til anden har brug for ”sindsro til at acceptere de ting, jeg ikke kan ændre”. Det er let at bekymrer sig om ting, som vi alligevel ikke kan gøre noget ved. Så er det skønt med et ”lad det bare ske”.  Lad os få lidt optimisme ind på banen. ”Tryk på den store pytknap”!
Men er det, hvad vi egentlig har brug for? Mere optimisme i en mørk tid? ”Det skal nok gå”. Jeg elsker sangen ”Let it be”, men erstatter du Jomfru Maria med Mary McCartney, Pauls mor, så synes jeg at sangen godt kan gå hen og blive ret tom og luftig som candyfloss om sommeren, der forsvinder til ingenting i det øjeblik, vi tager det til os.

Dér har Jomfru Marias ord mere indhold og tyngde. Da Maria sagde sine ord ”Lad det ske mig efter dit ord” – så var det en Maria, der selv om hun var en teenager på alder med dem, der skal konfirmeres i år, så alligevel tog imod en kæmpe opgave. En opgave, der blandt andet betød at hun havde truslen om stening hængende over hovedet lige så snart, at samfundet opdagede at hun var blevet gravid udenfor ægteskabet. Og hvad indebærer det for hende, at skulle føde verdens frelser, Guds søn?
Hvis Paul McCartney kunne have svært ved at overskue situationen med et pop-band i opløsning, hvor meget så ikke Maria?! Men alligevel på trods af ukendte udsigter, på trods af usikkerhed, på trods af at hun ingen anelse havde om hvad der ventede hende, så stolede hun på Gud – så sagde hun ja til opgaven. Og ikke bare ”Lad det ske”, ”Lad det komme” men ”Lad det ske mig efter dit ord”.
… sikke en tillid. Jeg ville ønske, at jeg havde samme tillid til Gud: Lad det ske mig efter dit ord. Du er Gud og jeg ønsker bare at følge din vilje med mit liv. Jeg ønsker at give mit liv til dig 100%  – men er det 100% eller er det lidt ligesom den sætning, som Martin Luther måske har sagt: ”Stol på Gud og hold krudtet tørt”? Der er selvfølgelig ikke noget i vejen med ”rettidig omhu”, men hvad ligger inde bag ønsket om at helgardere os? Er det fordi, vi tænker, at Gud måske alligevel ikke kan klare det? Eller fordi vi måske ikke ønsker bare at stå ”på Herrens mark” uden nogen back-up-plan? `For det er de færreste af os, der helt bryder os  om at miste kontrollen over vores liv, og derfor er det svært at lægge kontrollen helt over til Gud.
Også fordi vi i vores liv alle sammen har oplevet at blive såret af andre mennesker. Vi har oplevet, hvordan folk har svigtet os. Hvordan folk har syndet imod os. Hvordan folk med magt har misbrugt deres magt over os. Så vi indretter vores liv sådan, at vi beskytter os selv mest muligt fra verdens traumer. Når vi så ser på Gud, så spejler vi det, som vi frygter fra mennesker over på Gud. Vi frygter, at vi kan komme til at opleve det samme fra ham. For er det ikke det, der afholder os fra at stole på Gud? At vi ved hvordan Gud er god og kærlig, men vores tro når ikke ud lige som Maria i et, ”lad det ske mig efter dit ord”.
Og det selv om vi ved, at alt det Gud gør, alt det Gud tillader, det er forankret i hans uforanderlige kærlighed, retfærdighed og visdom. Så der er ingenting, som han nogensinde vil tillade og ingenting som han nogensinde vil gøre, der er andet end godt. Gud er moralsk ren, evig etisk, uden pletter, uden skamplet, han er et væsen, som det onde aldrig kan have indflydelse på. Han er et væsen, der kun kan gøre det rigtige. Han kan kun være god. Alle Guds hensigter er gode og kærlige.
Vi lever en verden, hvor selv de bedste af os, kan svigte. Vi har derfor brug for at minde os selv om, at sådan er Gud ikke. Gud er god.  Når der så sker ting i vores liv, som ikke går som vi havde planlagt det, så skal vi ikke tillade at det definerer for os hvem og hvordan Gud er. Vi skal lade Gud om at definere sig selv, for han er den, han er. Og han er god.
Maria inviterer os med sit forbillede til at stole på Gud. Ikke bare håbe på, at tingene nok skal ordne sig. At vi bare skal tage tingene som de kommer – det skal nok gå. Nej, Marias bøn er den bøn, vi beder i Fadervor ”Ske din vilje som i himlen således også på jorden”. Vi skal ikke bare håbe på at tingene nok skal gå, lad os håbe på Gud. Marias liv viser, at det så ikke er det samme som at vi så undgår problemer i livet. At tro på Gud betyder ikke at stole på at Gud vil stoppe stormene i vores liv, men det betyder, at vi stoler på, at han giver os kræfter, imens vi går igennem stormen.
Vores håb kommer ikke fra en naiv optimisme, det skal nok gå, men det kommer når Gud rækker ned til os i den grav, som vi selv eller andre har gravet os ned i, og så elsker os tilbage til livet. Det håb driver os ud af vores grave og vores skyttegrave og tilbage til livet. Den kristne tro bilder sig ikke ind, at tingene ikke er så slemme endda. Den kristen tro giver ikke floskler til folk, der sørger. Den kristen tro giver os et levende håb – og det håb har et navn: Jesus Kristus Guds søn, død for os – kaldt op fra dødsriget for at sikre vort håb for evigt.

Så derfor lukker jeg Jomfru Maria ind i Beatles sang: Let it be – og ikke bare stoppe dér, men fortsætte: ”let it be to me according to your word” – ”Lad det ske mig efter dit ord”.